Når du har forstået, at det eneste du med sikkerhed kan vide er dine egne oplevelser vil du begynde at forstå at verden omkring dig er som et spejl, som reflekterer dine tanker og dine handlinger. Du kan ikke vide med sikkerhed, hvad der motiverer andre menneskers handlinger. Du kan kun fortolke disse ud fra dine egne erfaringer.

Vores hjerne analyserer og fortolker verden konstant. Derfor kan vi være plagede af belastende tankestrømme når vores indre tankeverden plages af tvivl. Lige pludseligt kan alle tanker blive udsat for analyse og fortolkning, som i det sidste ende hæmmer selve evnen til at handle og beslutte os. Vi kan ikke handle idet vores system ikke kan beslutte sig. Tanker kan køre rundt i uendelighed, som er trættende, deprimerende og angstprovokerende.

Du spørger måske:

Er der noget galt med mig?

Dette er muligvis et af de første spørgsmål mange spørger når symptomer på angst eller depression overtager oplevelsen.

Psykisk lidelse kan opstå når vi begynder at tvivle på rigtigheden af egne tanker og handlinger. Gør jeg ting rigtigt? Hvad tænker andre om mig og det jeg gør? Skal jeg gøre ting anderledes?

At gå i konsultation hos psykolog eller tale med en anden person, som har overskud til at lytte og undre sig uden at være fordømmende kan bringe betydelig lindring. For mange vil dette åbne døren til de mange nye indsigter på rejsen vi kalder personlig udvikling, fordi et vigtigt spørgsmål rejser sig: Hvorfor kommer vi til at tvivle vi på det, som er os nærmest, som er vores egen oplevelse af verden? Hvad er sandheden så?

Vi begynder selvopdagelsesrejsen. En rejse som kan ryste grundlaget for vores verdensforståelse og selvforståelse. Dette rejse vil mest sandsynligt ændre os som personer og derfor kan den være svær.

Det er sundt at stille spørgsmål! Livet er stadigt et stort mysterium uanset hvad vi lærer i skolen og hvad eksperterne siger.

Vores liv

Vi fødes, vi opdrages og uddannes i en familie, en gruppe, en kultur og et samfund. Så langt vi ikke møder væsentlig modgang i livet adopterer vi samfundets holdninger som vores egne og vi trives. Hvis fællesskabet hylder videnskab så gør vi det også. Hvis fællesskabet hylder konkurrence så forsøger vi at tilpasse os. Hvad hvis vi begynder at indse, at vi ikke kan imødekomme alle de krav som stilles os fra samfundets side?  Dette vil skabe utryghed hos de fleste. Vi begynder at undres og mange vil i starten tænke, at der er noget galt med dem selv. Jeg er ikke god nok, jeg arbejder ikke nok, jeg gør mig ikke umage nok, jeg kunne løbe hurtigere og gå til flere kurser og hvad ikke.

Du kan prøve og prøve og hvis du bliver ved med at møde modgang og kan ikke længere kompensere med den eksisterende viden, du vil snart begynde at få det dårligt, fysisk dårligt. Du vil begynde at stille spørgsmålstegn ved egne holdninger og handlinger? Dette første blik ind i det ensomme selvcentrerede selv gør, at du begynder at tvivle mange ting, din viden og også andres viden. Du vil begynde at undre dig over din plads i verdenen og om hvordan du overhovedet kan vide hvad der er bedst for dig eller for andre? Hvad gør dig glad og tilfreds og hvad ønsker du at bruge dit liv på?

Er jeg ved at blive psykisk syg? – spørger du måske.

Jeg vil sige, at du reagerer på omgivelsernes manglende fleksibilitet. Din krop melder fra: du er træt, kan ikke koncentrere dig, og du oplever følelser som angst, vrede og tristhed. Din krop reagerer ved at trække i håndbremsen. Du har måske brug for stilhed, for ro. Du søger måske informationer, som kan forklare den tilstand du befinder dig i.

Medicin, psykologi og psykiatri forklarer dit tilstand som psykisk sygdom eller forstyrrelse, som kan rettes ved at bruge forskellige metoder: medicin, samtaler, mindfulness og andre terapiformer som man kan finde på markedet. Grundlæggende problematik forbliver idet disse helbreder blot symptomerne. Derfor er det ikke en nem opgave at helbrede depression og angst og at det kan tage lang tid at komme sig efter at være ramt af stress. I min optik er disse kun symptomer på en mere grundlæggende problematik som findes i vores levevilkår som mennesker.

Vi lever i dag i et, i stigende grad, konkurrencepræget samfund. Den moderne myte handler om personligt ansvar, som går ud på at du selv er ansvarlig for hvordan du har det og at du selv skal sørge for at få det bedre og finde ud af hvordan DU kan tilpasse dig samfundets krav. Du henvises derfor selv at vælge imellem forskellige tilbud på markedet, som vil reparere dit forstyrrede selv så du igen kan springe ud i møllen og komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Denne samfundsmodel synes ikke at give dig plads til at stoppe op og undre dig over din tilværelse, som menneske. Selv mindfulness bliver misbrugt i dag. Du kan meditere dig til bedre produktivitet, er mantraet. Alt handler simpelthen om at holde samfundsmaskinen i gang og derfor er det ikke til samfundets fordel at du stopper op og tænker dig om, for du vil måske finde ud af at din reaktion er en sund reaktion på et sygt samfund, tør jeg sige.

Hvordan vil dette se ud for sundhedsvæsenet eller de sociale myndigheder, hvis man havde tid til at overveje sin menneskelige eksistens på et dybere niveau, i stedet for bare at forsøge at komme af med symptomerne? Det er noget som mange psykologer og filosoffer har undret sig over gennem tiderne.

At komme videre

Det er sundt at stille spørgsmål, også de mindre populære, som det ovenstående.

Når du begynder at give dig selv lov til at lege med tanken, at den eksisterende samfundsmodel ikke imødekommer dine individuelle behov, vil du indse at du altid har haft en indre fornemmelse af frihed, som er blevet undertrykt og tæmmet af opdragelsen og uddannelsen i et system hvor alt viden skal godkendes af autoriteter. Du er oplært til at tænke på en bestemt måde, som gør, at du kommer til at tvivle din egen intuition og til næsten blindt at stole på det, som autoriteter fortæller dig.

Dette er en vigtig indsigt, som handler om en dybere forståelse af dig selv som et socialt og sprogligt væsen. Du lever i et samfund, i en kultur, i en familie.  Disse er vores grundvilkår. Vi kender den sociale verden gennem sprog og sprog kan kun eksistere i et udviklet socialt system, hvor mennesker samarbejder om at gøre livet nemmere og gladere. Men hvorfor er jeg ikke glad, spørger du måske? Er det sådan livet skal være? Hvorfor er jeg lige pludseligt angst for situationer, som jeg kunne være i før?

Nej, der er ikke noget galt med dig! Du mærker disse ting fordi dit system reagerer på dine omgivelser på en ny måde. Dine omgivelser har bragt dig ud i en stressende situation og dit system vil gøre det, det ved bedst. Dit system vil gøre alt for at beskytte dig og holde dig væk fra oplevelser, som det har mærket som ubehagelige. Alt som bringer dig ubehag vil systemet fortolke som fare, selv kritik. Når din energi er godt opbrugt vil systemet være endnu mere påpasselig og sensitiv og derfor vil mage flere situationer fortolkes som potentielt farlige og systemer vil forsøge at undgå dem ved at aktivere kroppens alarmsystemer.

Derfor kan ingen terapi helbrede dig, i den bogstaveligste forstand, fordi du ikke er syg. Du har kun opdaget af det system du lever i ikke er tilstrækkelig når det handler om at være fleksibel og dække dine spontane behov. At samfundet siger du er syg gør din situation ikke nemmere. Dit indre væsen bringes, med andre ord, i en tilstand af konflikt.

Den indre konflikt

Du er måske ved at finde ud af, at dit eget perspektiv, dit verdensbillede er en kombination af det du har lært gennem opdragelse og uddannelse og din interaktion med andre og din egen indre følelse og fornemmelse af dig selv og verdenen, som jeg vil kalde intuition. Der er ting og oplevelser, som kan sprogliggøres og deles med andre og så er der oplevelser, som ikke kan sprogliggøres. Spontanitet, kreativitet, energiskhed kan ikke forklares eller styres eller tændes og slukkes som man vil. Disse kræver indre ro, tid og tålmodighed. Det vi kalder psykisk lidelse handler om, at disse er blevet undertrykt eller forsøgt kontrolleret af forskellige grunde. Dette bringer individet i en indre tilstand af konflikt. Man forsøger at finde løsning, men løsningen er svær at finde, fordi man bruger den samme tankegang, som har skabt lidelsen i første plads.

Den næste indsigt er anerkendelsen af det faktum, at vi mennesker er undrende og spørgende væsener og at vi har en indre følelse af frihed, som vi især begynder at mærke når den sociale ramme begynder at føles som en belastning. Denne indsigt vil hjælpe dig forstå, at der ikke er noget i vejen med dig, men at du er ved at vågne op for at indse, at du er vokset som menneske og udviklet dig som menneske, imens systemet er forblevet det samme. Det kan sammenlignes med at vokse ud af noget tøj, som begynder at stramme og klør til man beslutter sig at tage det af og finde noget mere bekvemt. Det er sundt at spørge og undre sig og skifte tøj engang imellem. Dette gør os til mennesker. Det er sundt at tvivle på det system vi lever I ellers udvikles den ikke.

Hvis flere og flere mennesker skal medicineres for at forblive velfungerende borgere, så er der sandelig noget galt med samfundet og den måde vi lever på.

Hvad handler det hele så om?

For at opsummere det, du ved nu og som du måske begynder at undre dig over, som er at den eneste måde hvorpå du kan kende og forstå verdenen er gennem dit eget perspektiv, og at du ved hjælp af sproget kan få indblik i de andres perspektiver og viden og dermed samarbejde med andre om forskellige ting i en social kontekst. Du mærker også ting som ikke umiddelbart kan sprogliggøres, som er intuition. Hvordan forklarer du så, hvad du føler og mærker? Sproget er et udtryk for bevidsthedens trang til at gøre sig gældende og bringe din centraliserede position ud i verdenen og dele dine erfaringer med andre. Samfundssystemet er skabt af mennesker til at gøre livet nemmere for dens medlemmer, men du er måske i tvivl om din plads i samfundet. Du fornemmer måske at samfundssystemet ikke følger med din personlige indsigt og udvikling og at din ageren i systemet bringer dig i ubalance fordi du oplever modgang.

Måske er du dybest inde uenig med den måde dit arbejde skal udføres, men kan ikke komme igennem med budskabet til andre omkring dig. Du er måske bekymret for reaktionen. Du holder dine holdninger til dig selv og fortsætter at gøre som det bliver anmodet. Men dette stopper ikke din tvivl og følelsen af, at du gør noget som du dybest set ikke er enig med. Du modarbejder dig selv.

Konstant modgang bringer efterhånden vores indre viden i tvivl. Vi føler os magtesløse, forvirrede, triste, vrede, angste og hvad ikke. Kun du, inderst inde kan vide hvordan denne tvivl føles.

Når vi er bragt i tvivl vækkes mange forskellige følelser. Vores krop reagerer. Kun hver eneste af os kan bevidne de hændelser, som foregår i vores kroppe når vi er i tvivl, dvs. når vi indser at vores mest intuitive forståelse af verden ikke kan gå i takt med de krav, som kommer udefra.

Hvad tvivler du på?

Tvivler vi på egne beslutninger eller tænker vi måske, at vi ikke kan imødekomme de krav som kommer fra det system som vi er en del af? Vi tænker måske og vi føler, at vi ikke kan imødekomme disse krav fordi de strider imod vores indre viden, vores grundlæggende holdninger. Vores fornemmelse for frihed begynder at se dagens lys. Kan jeg gøre som jeg vil og hvad er mit ansvar i det store spil vi kalder livet?

Dette er en skræmmende situation. Vi konfronteres med et eksistentielt dilemma, som mange filosoffer og psykologer har beskæftiget sig med gennem historien. Vores system kan reagere voldsomt. Vi prøver at analysere og forstå det som foregår, men jo mere vi tænker desto flere spørgsmål dukker op i vi kan blive mere fortvivlede end nogensinde før.  Dette kan betyde, at hele vores system siger fra, samtidig med at vores samfundsdefineret personlighed, som er grundlagt i sproget, stadig forsøger at tilfredsstille den del af os som ikke vil i konflikt. Derfor tror vi på, at der er noget galt med os og ikke med den verden og den samfund vi lever i. Konsekvensen er, at vi går i konflikt med os selv, med vores indre væsen. Modsætninger i os mødes og vi tror, at den ene side må have ret. Men hvilken side?

Vejen ud …

Heri ligger svaret på forståelsen af psykisk lidelse. Vi modarbejder de tidlige alarmsignaler, som kommer fra vores system ved at forsøge at forstå disse med kulturelt begrænset sprog og ud fra et samfundsperspektiv, som fortæller os at vi er syge og at vi, ved hjælp af den rigtige terapi, kan helbredes og dermed komme tilbage til møllen. Vi udlever ikke disse alarmsignaler og derfor misforstår vi budskabet fordi vi har lært at dette må være psykisk sygdom så som stress, angst eller depression. Det som de fleste ikke vil gøre er at stoppe op og mærke det, som kommer fra deres indre og kun få vil gå på en opdagelsesrejse og i dialog med sig selv i forhold til verdenen. Her kan en psykolog være af nytte, som et medrejsende og som et spejl som du i tryghed kan undersøge og lære at bruge på ny. Når du ser andre mennesker, ser du i virkeligheden din egen afspejling. Du genkender dig selv i andre mennesker. Du genkender det du kan lide og det du ikke kan lide. Du kan kun se det, du kender fra dig selv.

For at kunne løse konflikten med andre og med livet skal man først forstå egen indre konflikt, som har bragt en i tvivl. Hvad er rigtigt og hvad er forkert? Vi vender os til eksperterne og søger svar der. Det er godt, men eksperterne ved kun en del af sandheden. Du kender din sandhed, fordi du er den eneste som kan se verden fra dit eget perspektiv. Derfor er det kun dig som kan forstå den konflikt som raser i dit indre og som gør, at du er blevet mere trist, angst, usikker og forvirret i mødet med andre mennesker og med verdenen.

Når du forstår dette og når du har indset dit eget ansvar i livets spil vil du komme til den næste indsigt.

At acceptere modsætninger

Personlig udvikling handler i høj grad om at lære at acceptere og omfavne egne modsætninger. Vi ved at noget er godt fordi vi har et begreb om det dårlige og omvendt. Vi vil ikke vide hvad frihed er hvis der ikke var for livets modsætninger:

Vrede – imødekommenhed, tristhed – glæde, angst – modighed, skepsis – accept osv.

Kan jeg være vred? Kan jeg være trist? Kan jeg være angst? Kan jeg tvivle?

Prøv at spørge dig selv hvem eller hvad er du vred på? Hvad forårsager vreden, tristheden eller angsten?

Er du vred på din arbejdsgiver, din kollega, din hustru, politikerne, sagsbehandleren, kassedamen? De er kun mennesker ligesom dig, som gør deres bedste for at leve dette liv bedst muligt. Er du virkeligt vred på dem?

Når jeg tænker mere over disse spørgsmål ser jeg det svære i at leve i et komplekst samfund. Hvem skal man rette vreden imod, vreden som i virkeligheden er et udtryk for tvivlen og utilfredsheden?

Jeg vil spørge: er jeg vred på systemet eller er jeg vred på mig selv fordi jeg tillod mig selv at være så afhængig af systemet? Jeg er fri, men frihed er uadskillelig fra ansvar. Hvis jeg kan omfavne kompleksiteten af mit ansvar her i livet så er jeg fri, for der vil ikke være angst eller vrede, i hvert fald ikke i en form som vil styre mit liv. Jeg kan tillade mig selv at være vred, men vreden vil jeg kanalisere ud i spørgsmålet: hvem/hvad er jeg vred på og hvordan udtrykker jeg min vrede på en konstruktiv måde?

Det er sundt at undres og at stille spørgsmål. Det er vi blevet dårligere til, fordi vi tillod samfundets institutioner at skabe mening for os. Vi har eksperterne til at forklare verden for os. De kan endda forklare den personlige oplevelse. Men hvorfor er det stadig så svært at tackle det vi kalder psykisk sygdom? Mit svar er fordi vi tackler det ved at fortælle den ”syge” hvad der er bedst for ham eller hende at føle. Det giver ingen mening, idet vi aldrig helt kan vide hvad der foregår i en anden person end os selv.

Derfor, den eneste måde hvorpå en psykolog kan være af nytte for en anden person, er ved at indgå i en dialog omkring disse spørgsmål.

Når vi kan stille disse spørgsmål og undres over dem så åbnes døren til personlig udvikling, som for mig at se betyder at begynde at se sig selv i et helt nyt perspektiv og at få en decentraliseret blik, gennem hvilken man ser sig selv både som centrum af universet, men også som en del af helheden, som er ligeså vigtig som alle de andre dele. Personlig udvikling handler for mig om at opdage glæden ved det at være menneske og at se livet som en opdagelsesrejse. Videnskab har måske svar på mange ting, men vi må ikke glemme mystikken ved livet. Mystikken motiverer os til at søge og spørge og undre os over dette liv som en kosmisk gave, som en historie vi selv er med til at forfatte hvis vi tør se os selv, som disse fantastiske væsener, der har så stor kapacitet for kreativitet, for kærlighed, for glæde, for humor, for medfølelse og for undren. Tvivlen kan være svær og den kan også gøre ondt, men hvis vi tillader os selv at undre os over tvivlen kan vi komme langt vej.

At tillade dig selv at blive elsket som du er

Når vi begynder at tillade os selv at mærke kærligheden, og accepterer at vi er elskelige, angsten begynder at forsvinde. Angsten, bekymringen og tvivlen er alle i vores tanker og dermed i den model af verden, som vi holder os til, som om det er det eneste virkelige. Derfor er det vigtig at stilne sindet (med meditation eller yoga) og i stedet for at diskutere med sig selv, at begynde at observere egne tanker, at acceptere dem og undres over dem og se dem som det de er, som tanker og ikke som virkelighed. At stilne sindet giver rum til at skelne mellem gentagelse af de gamle tankemønstre og nye ideer. Ved at tænke på lidelsen forstærkes den. Det som vi tænker på bliver vores virkelighed.

Som sagt tidligere, vores hjerne er bygget til at analysere og fortolke. Vi skaber konstant historier om os selv og om verden. Vi forsøger at tilpasse disse historier til vores levede liv, men der kommer tider hvor disse historier er svære at tilpasse. Dette øjeblik er det øjeblik hvor vi mærker utilstrækkeligheden, angsten og depression. Dette er forbundet med tanker om det samme. At acceptere disse og lade dem passere er kunsten i at lære at elske hele sin væren som den er. Følelser er som budbringere. Lad dem komme, anerkend beskeden de har givet dig og sig: ”Jeg har hørt dig og nu kommer jeg videre. Jeg har ikke brug for dig længere”.

Livet er en rejse og på den rejse møder vi mange forskellige forhindringer og udfordringer. Samfundet giver os muligheder, men det begrænser os også. At udvikles som menneske betyder at lære af disse og komme videre.

Hvis du har brug for en medrejsende på en del af din livsrejse, så er du altid velkommen til at kontakte mig og vi kan finde ud af de sammen.

Kærlig hilsen,

Nataša