Tag Archives: Depression

Diagnoser er blevet vores svar på al lidelse

I dag kan vi sætte psykiatriske diagnoser på næsten alt, og det overskygger andre forståelser og tolkninger af lidelse. Samtidig bliver vi mere syge af samfundets fokus på at præstere, siger sociolog og medforfatter til ny bog om diagnosekulturen

Kilde: Kristeligt-dagblad.dk

Ægtefællen vil skilles. Det slår dig ud, gør dig trist, og du får svært ved at stå ud af sengen, svært ved at spise og orker ikke sociale sammenhænge. Sådan har du det i, hvad der føles som en evighed.

At de følelser opstår, er der ikke noget mærkeligt i, og at det tager tid, før de forsvinder, er også normalt. Men hvor man tidligere havde set tilstanden som et udtryk for hjertesorger, er det i dag også mere selvfølgeligt at bringe diagnosen depression i spil. For psykiatriske lidelser får i stigende grad forrang, når menneskers lidelser skal forklares og fortolkes, siger lektor i sociologi på Aalborg Universitet Anders Petersen.

”I dag kan man finde en psykiatrisk diagnose for stort set alting og dermed få sat en kategori på sine ellers almindelige problemer i tilværelsen. Vi er alle klar over, at livet ikke bare er én stor opadgående kurve mod noget bedre. Men diagnoser er blevet mere udflydende, og det gør det for eksempel sværere at vurdere, hvornår det at være nedtrykt eller ikke være på højde med tilværelsen er ensbetydende med at have en depression. Der er pludselig ikke lige så meget plads til at have et liv med sorger og nedture.” Continue reading Diagnoser er blevet vores svar på al lidelse

Sammen med professor i psykologi ved Aalborg Universitet Svend Brinkmann har Anders Petersen skrevet og redigeret bogen ”Diagnoser”, som udkommer i næste uge. I bogen diskuterer de med input fra læger, psykiatere og forskere, hvordan psykiatriske diagnoser i dag dominerer både fag- og lægfolks forståelse af flere forskellige former for sygdom og afvigelse fra det normale.

”Vi tager udgangspunkt i udviklingen af diagnosekulturen, hvor psykiatriske diagnoser er med til at danne rammen for vores forståelse af menneskelig lidelse. Når vi bruger udtryk som stress og depression, bruger vi et sprog, vi har lært af psykiatrien. Med tiden er flere lidelser blevet diagnosticerbare, og dermed overskygger de psykiatriske diagnoser andre forståelser af menneskelig lidelse som den psykologiske, den filosofiske og den religiøse. Det er en udvikling, der ikke lader til at stoppe foreløbigt, for der kommer flere diagnoser og flere diagnosticerede, og derfor finder vi det nødvendigt at analysere, debattere og kritisere udviklingen.”

Et konkret eksempel på det stigende antal diagnoser får man, hvis man sammenligner den første udgave af det amerikanske diagnose- og klassifikationssystem DSM fra 1952 med den seneste udgave fra 2013. Hvor der i 1952 var oplistet 106 psykiatriske diagnoser, er der i over 400 i den seneste udgave.

Udover det større omfang diagnoser kan udviklingen af diagnosekulturen også forklares med, at den psykiatriske forståelse af sygdomme er mere håndgribelig, siger Anders Petersen. Diagnoserne giver en forklaring, mennesker kan forstå og håndtere og tilbyder dem en bestemt ramme at sætte lidelsen ind i.

Derudover skyldes udviklingen ifølge Anders Petersen også, at der med diagnoserne følger en behandling.

”Med den psykiatriske diagnose er vi ikke længere nødt til at acceptere, at vi har en lidelse. Vi får både en diagnose og en prognose om, at det kan forsvinde, at vi kan helbredes og dermed ikke behøves leve med lidelsen. Ved depressioner er der for eksempel en tendens til at tilbyde en farmakologisk behandling med antidepressiver,” siger han og tilføjer, at det psykiatriske sprog samtidig giver os en mulig udvej, uden at vi nødvendigvis skal lære noget af lidelsen.

”Man behøver ikke længere se lidelsen som et råb om, at man skal ændre noget i sit liv eller lære af sine fejl. Du kan skære lidelsen fra med en bestemt type behandling.”

Anders Petersen understreger, at bogens ærinde ikke er at gå til kamp mod forskellige diagnoser. Mange har meget stor gavn af at få en diagnose og bruger den aktivt som en forståelse af sig selv og sin adfærd.

Anders Petersen. Foto: Privatfoto

”Men der opstår et problem, når diagnoserne flyder ud og bliver for omfattende i deres karakteristik. Når kriteriet for depression bliver så bredt, at det rammer for mange mennesker, så risikerer vi en voldsom overdiagnosticering. For individet betyder det, at diagnosen bliver den eneste forklaring på lidelser, og for samfundet kan diagnosekulturen være en betragtelig omkostning. Diagnoser giver nemlig mennesker mulighed for at udleve deres rolle som syge og koster i form af behandling, sygemeldinger eller førtidspension,” siger han og henviser til en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen, der for nyligt viste, at mange forlader arbejdsmarkedet før tid på grund af depression og angst.

Diagnosekulturens indpas kan dog ikke alene forklares med udviklinger inden for psykiatrien.

Ifølge Anders Petersen spiller samfundet også en væsentlig rolle, hvilket han ser nærmere på i bogen med fokus på depressionsdiagnosen.

”Depression er en interessant diagnose, fordi den er det bedste eksempel på vores samfundsbetingelsers store indflydelse på diagnosers udbredelse. Hvis vi går 40-45 år tilbage i tiden, så var der ikke mange, der interesserede sig for depression, og den var ikke særlig udbredt. Men diagnosen har vokset sig stor og stærk og får i dag enormt meget opmærksomhed. Og da diagnosen ikke er nogen statisk størrelse, så udvider og udvikler den sig stadig.”

Forklaringen på dette skal ifølge Anders Petersen findes i udbredelsen af konkurrencestatsidealet i den vestlige verden.

”Det har medført en præstationskultur, hvor mennesker presses af de forventninger, vi som samfund stiller op for hinanden. Idealindividet skal have succes både på arbejdet og i sit sociale liv og være aktiv, omstillingsparat, god til at pleje sit netværk, morsom og en, andre har lyst til at være sammen med. Alt det står i direkte kontrast til det at have en depression,” siger han og tilføjer, at det gør mennesker pressede.

”Kravet om at skulle leve op til samfundets idealer skaber en udsondringsmekanisme, som skubber dem, der ikke kan honorere samfundets forventninger, ud på sidelinjen. Der kan de stå og se på alle de andre og føle sig handlingslammede, utilstrækkelige og ude af stand til at indgå på lige fod med alle de andre. Det bringer dem tættere på en depressionsdiagnose.”

Af den grund er det ifølge Anders Petersen vigtigt at diskutere og italesætte vores syn på individet i samfundet, ligesom det er vigtigt at skabe en offentlig debat om, hvad det gode liv er for noget.

Det er det, han håber, bogen kan være en hjælp til.

”Hvis vi begynder at lade os fange ind af diagnosesproget og bruge det om hele tilværelsen og samtidig ikke tillader os selv at have perioder, hvor vi er helt nede i kulkælderen og kede af det, så bliver det meningsfulde liv noget enstrenget noget.”

Mere her>>>

Forskning: Tre døgn uden søvn fjerner depression

Patienter med depression bliver raske efter at holde sig vågen tre hele døgn på en uge og få grundig vejledning i at sove rigtigt. Et halvt år efter er mere end 60 procent stadig raske, viser dansk forskning.
Mange patienter med depression har det ekstra dårligt om morgenen og skubber derfor døgnet mere og mere, så de står senere op og er vågen om natten.

Continue reading Forskning: Tre døgn uden søvn fjerner depression

Danske forskere har fundet en simpel metode til at fjerne alvorlig depression. Opskriften lyder: En uges indlæggelse med tre hele døgn uden søvn, kombineret med grundig vejledning og opfølgning i forhold til gode søvnvaner.

Forskere fra Københavns Universitet og Region Hovedstadens Psykiatri har testet metoden på i alt 30 patienter med depression.

Resultaterne af forskningsprojektet er udkommet i det videnskabelige tidsskrift, Acta Psychiatrica Scandinavica. De viser, at 27 uger efter en uge med søvnberøvelse, var hele 61,9 procent af de deprimerede fri for deres depression.

Til sammenligning var 58,4 procent fri for deres depression allerede efter en uges indlæggelse med tre vågne nætter. Flere var altså blevet raske i løbet af et halvt år. Og samtidig var de patienter, som var raske allerede efter en uge, stadig fri for depression efter et halvt år.

»Vi viser med det her studie, at det er muligt at gøre en stor del raske, som har været syge i mange år og ikke har haft nok effekt af medicin. At gøre nogle patienter, som har været deprimerede meget længe, raske på en uge er ret stort,« siger klinisk forskningslektor på Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet og overlæge på intensivt affektivt ambulatorium på Rigshospitalet i Region Hovedstadens Psykiatri, Klaus Martiny.

Han er hovedforfatter på det nye studie og oplevede på første hånd, hvordan nogle af de dybt deprimerede patienter fik det markant bedre efter bare et døgn uden søvn.

Fokus på søvnrytme

Forskningssygeplejerske og ph.d.-studerende på Afdeling for Angst og Depression på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet, Mette Kragh, var ansat som sygeplejerske på et psykiatrisk afsnit, da de første resultater fra Klaus Martinys forskningsprojekt udkom i 2012.

Hun var ikke involveret i projektet og har ikke været med til at lave den nye videnskabelige artikel, men allerede i 2012 fangede projektet hendes interesse.

Mette Kragh synes, det er meget interessant med de seneste resultater af Klaus Martinys studie, som altså viser, at efter et halvt år er der stadigt flere, som slipper af med depressionen.

»Måske er det det, at de bliver ved med at have fokus på deres søvn, der gør forskellen,« siger Mette Kragh.

Depressive har kronisk jetlag

Fakta

Depressionstest
For at vurdere sværhedsgraden af patienternes depression, lod forskerne dem besvare et spørgeskema, som bruges i psykiatrien til at diagnosticere depression.

Skemaet kaldes Hamilton-skalaen. Patienten skal svare på 17 spørgsmål omkring humør, skyldfølelse, søvn og selvmordstanker. Ud fra svarene får patienten point. Har man over 7 point, er man deprimeret.

Alle patienter, som deltog i forskningsprojektet, havde en score på mere end 20, da projektet startede.

Hvis scoren ligger på 7 eller derunder, siger man, at patienten er i remission. Det vil sige, at man ikke længere har symptomer på depression. Og det var altså tilfældet efter et halvt år hos 61,7 procent af de patienter, som fik vågenterapi.

Der er ifølge Klaus Martiny flere årsager til, at vågenterapien og søvnvejledningen virker så godt på patienter med depression.

Rigtig mange med depression har det, forskerne kalder en forstyrret døgnrytme.
Det betyder, at deres naturlige døgnrytme, som siger, at man skal sove om natten og være vågen om dagen, gradvist bliver forskubbet mere og mere, fordi de sover senere og senere.

»Når man er deprimeret, har man det typisk meget dårligt om morgenen, og i løbet af dagen får man det gradvist bedre. Mange vil derfor begynde at bytte om på døgnet, så de sover en del af dagen og er vågne i perioder om natten. Deres indre rytmer er helt forvirrede, ligesom når man har jetlack,« forklarer Klaus Martiny.

Vågenterapi virker sandsynligvis ved at resette og kickstarte døgnrytmen igen, fordi patienterne er så trætte, når de endelig får lov til at sove, at de kan sove igennem.

Humørhormon falder om natten

Ud over at kickstarte en normal døgnrytme, fungerer vågenterapi formegentlig også, fordi mængden af kroppens humørhormon, serotonin, stiger, når man ikke sover.

»Jeg var i Milano i 2007 og fulgte et lignede projekt, og der holdt jeg mig vågen sammen med en deprimeret patient hele natten. Det var ret utroligt at se, hvordan hun begyndte at få det markant bedre hen imod klokken 3-4 om natten,« fortæller Klaus Martiny.

Stigningen, eller rettere det manglende fald i serotinin, når man ikke sover, vil forekomme hos både deprimerede og raske mennesker.

Det kender Klaus Martiny også fra sin tid på et psykiatrisk sengeafsnit.

»Når man om morgenen afløste en læge, som havde været på nattevagt, så kunne de være sådan helt fjollede og tale hurtigt og meget, når de skulle aflægge rapport,« siger han.

Det hænger formegentlig sammen med, at serotoninindholdet i blodet er højere end normalt.

Mennesker med depression har i forvejen en forstyrret regulering af serotonin-indholdet i hjernen. Derfor oplever de det natlige fald i serotonin særlig voldsomt, når de vågner næste morgen.

Efter 36 timer uden søvn vil stort set alle opleve at falde i en dyb ikke-afbrudt søvn. (Foto: Shutterstock)

»De har det, man kalder morgenvånde. Hvor de har det rigtig skidt, når de vågner, og efterhånden som serotoninindholdet stiger i løbet af dagen, får de det lidt bedre,« forklarer Klaus Martiny.

Det må vi prøve på vores patienter

Mette Kragh arbejder lige nu videre med et projekt, der minder om Klaus Martinys.

»På det afsnit hvor jeg var ansat i 2012, havde vi mange depressive. De blev indlagt og gik i gang med medicin, og så ventede vi på, at de fik det bedre. Jeg tænkte, at det der skal vi da prøve,« fortæller hun.

Deltagerne i hendes projekt er alle patienter, som er indlagt med depression, og hun sammenligner ikke vågenterapien med træning, som forskerne gjorde i Klaus Martinys projekt. I stedet har hun en kontrolgruppe, som får standardbehandling.

»Vi ser både på effekten af behandlingen, hvordan patienterne oplever det og forsøger at finde ud af, om vi kan forudse, hvem der vil have gavn af det. Jeg tvivler på, at jeg vil få lige så fantastiske resultater som Klaus, fordi jeg har en gruppe patienter, som jo er indlagt og derfor nok mere syge,« siger hun.

Jeg havde aldrig sovet så godt

Marie Hald Rasmussen på 32 år har netop været indlagt med depression på Risskov Psykiatrisk Hospital og deltaget i Mette Kraghs nye forskningsprojekt.

»Det var vidunderligt at vågne efter 12 timers søvn. Fornemmelsen af at have sovet godt var helt fantastisk. Jeg kunne slet ikke huske, at jeg nogensinde havde sovet så godt,« fortæller Marie Hald Rasmussen.

Marie Hald Rasmussen havde ikke følt, at hendes søvn var specielt dårligt, inden hun blev indlagt. Hun afsluttede sin bacheloropgave i samarbejde med en medstuderende lige før hun blev indlagt, så hun var nødt til at være vågen om dagen og sove om natten.

»Jeg havde troet, at jeg sov fint nok før. Efter jeg havde holdt mig vågen hele natten og hele næste dag og fik lov til at sove de der 12 timer, så kom selverkendelsen. Hov tænkte jeg. Der er noget galt med min søvn,« fortæller Marie Hald Rasmussen.

Eget ansvar at holde sig vågen

Til Klaus Martinys forskningsprojekt rekrutterede forskerne i alt 75 ikke-indlagte patienter med depression.  Den ene halvdel deltog i vågenterapien, mens den anden halvdel trænede 30 minutter om dagen.

Patienterne i vågenterapigruppen holdt sig til at begynde med vågen en hel nat, og fik at vide, at de først måtte gå i seng kl. 20 næste aften. Næste morgen skulle de stå op senest kl. 8, og så gentog samme procedure sig to nætter mere, med en hel nat og næste dag uden søvn efterfulgt af 12 timers søvn.

Fakta

Vågenterapi
At vågenterapi kan hjælpe på depression har faktisk været kendt siden 1800-tallet. Det er første gang nævnt i Textbook of Psychiatry af Christian August Heinroths fra 1818,

I 1966 blev terapiformen taget op igen i på et psykiatrisk hospital i Tübingen i Tyskland hvor en lærerinde, indlagt på psykiatrisk afdeling, ikke kunne sove. Hun cyklede i stedet om natten og opdagede, at det hjalp på depressionen.

I starten af 1970’erne konkluderede en akademisk afhandling, at metoden faktisk virkede, men på samme tidspunkt kom flere typer af antidepressiv medicin på markedet, og lægerne satte deres lid til medicinen.

Vågenterapi vil generelt være nemmere at udholde for en deprimeret sammenlignet med, hvis en rask person forsøgte det samme. Det hænger sammen med, at mennesker med depression i forvejen har svært ved at sove, blandt andet på grund af for meget stresshormon i kroppen.

»Det var deres eget ansvar at holde sig vågne. Vi instruerede dem i, hvordan de kunne gøre det for eksempel gå en tur, se fjernsyn, drikke kaffe eller lytte til walkman. Personalet måtte ikke holde dem vågne. Det gik egentlig ret godt. Måske faldt nogen af dem i søvn kortvarigt, men det gør ikke så meget,« siger Klaus Martiny.

Marie Hald Rasmussen havde faktisk ikke så svært ved at holde sig vågen om natten. Her var der ro på afdelingen og hun kunne se fjernsyn eller male.

»Det sværeste var om dagen efter en hel nat, hvor man havde været vågen. Især morgenen var hård. Jeg tog kolde bade og kom ud at gå nogle ture for at holde mig vågen. Man har en mærkelig stemning i kroppen, og man vil helt vildt gerne hen til det tidspunkt, hvor man må sove,« fortæller hun.

Især tredje gang, hvor hun havde holdt sig vågen om natten og skulle vente med at sove var hård.

»Tredje gang var ulidelig. Jeg kunne næsten ikke vente med at sove. Anden gang da jeg skulle holde mig vågen, så glædede jeg mig til at sove igen. Man går og glæder sig. Begejstringen for søvnen holdt mig i gang, men tredje gang var man så udkørt, at det ikke hjalp at glæde sig,« siger hun.

Endnu mere forskning i søvn og depression

Marie Hald Rasmussen har også fulgt sin søvn og sit humør tæt, efter hun blev udskrevet.

»Jeg har en mappe, hvor jeg udfylder, hvornår faldt jeg i søvn, hvor mange gange jeg er vågnet, hvad tid jeg er stået op, og hvordan min søvn er på en skala fra 1-10. Alle de skemaer om søvn, humør og trivsel har gjort, at jeg må granske mig selv hver dag og tænke over, hvordan jeg har det. Man får lært et eller andet om sig selv og sin sygdom,« siger hun.

Hun vil dog ikke selv kaste sig ud i at prøve tre døgn uden søvn derhjemme, hvis hun skulle få en ny depression på et tidspunkt, men måske med støtte fra venner og familie.

Der er ikke pt. planer om at tilbyde vågenterapi som en del af behandlingen til patienter med depression på de psykiatriske hospitaler rundt om i landet. Det kræver nemlig mere forskning endeligt at bekræfte, at vågenterapien gavner også patienter med sværere

Sygt samfund giver depressioner

Oprindeligt udgivet i Nordjyske den 18. maj 2012

En depression er en smertefuld tilstand. Langt værre end for eksempel en diskusprolaps eller andre fysiske sygdomme. Og den hænger nært sammen med det samfund, vi lever i. Jo, det var markante og kontante meldinger, som den pensionerede sognepræst Asger Baunsbak-Jensen havde at byde på, da han holdt det første af en række foredrag arrangeret af Nørresundby kirke i Nørresundby Kirkecenter.

Den snart 70 årige foredragsholder har tidligere været radikalt medlem af Folketinget, direktør i Undervisningsministeriet, efterskoleforstander og medlem af Etisk Råd. Og så har han haft depressionens væsen på allernærmeste hold. Han kan se tilbage på et liv med en perlekæde af foredrag. Bortset fra et år. Det år, hvor han fik en svær depression. Siden har han skrevet romanen “Den tynde væg”.

Continue reading Sygt samfund giver depressioner

 

En samfundskritisk historie om landmanden Jens, der får en alvorlig depression. Optakten er det pres, Jens oplever i sin dagligdag. Med kun 50 tønder land er det svært at drive en gård i dagens Danmark. Men hvad med forældrenes forventninger – han er jo sjette generation på gården? – I 99 procent af alle tilfælde er der en årsag til, at en depression bryder ud, slår Asger Baunsbak-Jensen fast overfor en lydhør skare i Nørresundby Kirkecenter.Bænket i salen sidder omkring 70 tilhørere. Fortrinsvis pensionister, der har tid og mulighed for at gå til foredrag om formiddagen på en hverdag.

Baunsbak skriver udløsende årsager til depressioner op på en tavle:

Erhvervsstrukturen, slår han fast, og henviser til, at mange må skifte erhverv adskillige gange i løbet af et arbejdsliv. Der stilles hårde krav til vores omstillingsevne og fleksibilitet. Nogle ryger helt ud af arbejdsmarkedet, og det er slemt for selvfølelsen. Især for mænd, hvis hele identitet tit er knyttet til arbejdet.

Markedet er næste punkt på tavlen. Sygt samfund- Markedet tager magten. Det styrer os mere og mere. Det politiske system er afmægtigt i forhold til markedet. Kun hvis den unge generation vågner op, kan demokratiet klare sig overfor markedet, mener foredragsholderen, og slår fast, at det markedsstyrede samfund er sygt.- Den store fare i markedsøkonomien er, at den består af så store enheder. Det er vi ikke opdraget til at leve med. Der er tale om kolossale kræfter.

Multinationale selskaber, for hvem kun tre ting gælder: at forske, at producere og at sælge. Den store mængde forskningsresultater kommer også op på tavlen som depressionsudløsende faktor.- Vi får så mange informationer. Det er svært at følge med, påpeger Baunsbak-Jensen, og slutter af med at pege på dødsdfald blandt de nærmeste som udløsende faktorer.Blandt tilhørerne sidder mange, der kender til sindslidelsens svøbe. Om ikke hos sig selv, så hos deres nærmeste. Det gælder også Birthe Kjædegård fra Vodskov.- Psykisk nedbrydning er det vigtigt emne, som berører mig meget. En af mine nærmeste har været ramt af psykisk sygdom tre gange i løbet af de sidste to år. Det er positivt at høre et menneske fortælle, som selv har været igennem det, synes Birthe Kjædegård. Hendes øjne bliver blanke, og ansigtet lyser af sårbarhed. Det er en smertefuld oplevelse, at opleve et familiemedlem gå gennem store psykiske lidelser. Alligevel taler hun gerne om det.

Tal om det- Det er så vigtigt, at vi taler om det. Normalt gør vi det ikke, med mindre vi er meget tæt på. Men hvis jeg fortæller om mit familiemedlem, får jeg tit at vide, at de også har en psykisk syg i famlien. Og jeg kan mærke, at det letter dem at tale om det. Det er så vigtigt, at det kommer frem til overfladen. Jeg er meget taknemmelig over at høre dette foredrag.Tilhørerne har allerede sunget adskillige sange fra højskolesangbogen, og nu opfordrer Asger Baunsbak-Jensen til at man synger Frank Jægers Liden sol i disse uger.- Frank Jæger var også ramt af depression, gør foredragsholderen opmærksom på, og opfordrer til at tredje vers synges igen:

Men måske april vil hentevore hjertebål tilbage.Sammen vil vi tålsomt vente,liden sol i disse dage.Vigtig medicin En ubehandlet depression varer gerne et år eller to. Men medicin kan forkorte den til to-tre måneder, fortæller Baunsbak-Jensen.- Der mangler simpelthen et stof i hjernen hos den depressive. Et stof, som medicinen kan tilføre. Derfor er det så afgørende, at den syge kommer til lægen, og at lægen tager sig tid til den nødvendige samtale.Foredragsholderen bruger lang tid til at understrege, hvor afhængig den deprimerede er af sine nærmeste, og skriver tegnene på en depression op på tavlen. Med udgangspunkt i landmanden Jens fra romanen Den tynde væg gennemgår Asger Baunsbak-Jensen faresignalerne.Følelserne lammes- Allerførst bliver Jens overfølsom overfor lyde og senere også lys. Så lammes følelserne. En meget smertefuld oplevelse. Jens kan ikke føle sine børn eller sin kone. Det giver en stor ensomhed. Han kan ikke tale om det med nogen, og begynder at isolere sig. Følelseslammelsen rammer også hans seksualliv. Lysten dør, fortæller Baunsbak-Jensen, og fortsætter opremsningen: Den ramte får tit fysiske smerter. Typisk hjertebanken, mave- eller hovedpine. Men han vil ikke til lægen. Handlingslammelse opstår. Vedkommende ser intet, føler intet, kan ikke koncentrere sig. En ubærlig træthed sætter ind, og den indre spænding vokser, så der kan opstå voldsomme udbrud af vrede.- Her er det vigtigt, at de nærmeste ved, hvad der sker. Der er ingen den syge er så hård ved, som sine nærmeste. Og patientens skyldfølelse er enorm. De mange tilhørere går hjem med et hovedbudskab fra den tidligere sognepræst: Depression er en meget smertefuld lidelse, hvor den syge skubber de nærmeste fra sig, samtidig med at han/hun har stærkt brug for dem. De spiller en afgørende rolle for, om depressionen skal ende i skilsmisse, alkoholmisbrug og måske selvmord, eller om forløbet bliver forkortet af medicin, støtte og nærvær. Og det rækker ikke at komme med en opfordring til at tage sig sammen.- Det er en sætning, man aldrig må sige til en deprimeret. For det er jo netop, hvad vedkommende ikke er i stand til, lyder foredragsholderens sidste advarsel.

 

Kilde: Nordjyske.dk

Personlig udvikling

Skrevet af Natasa Stajic

Personlig udvikling – hvad er det?

Lidelse og modgang i livet motiverer os til at begynde at stille spørgsmål om os selv, om vores eksistens og om den verden vi lever i. De fleste vil, på et eller andet tidspunkt i livet, møde modgang og lidelse. Hvis vores system ikke har parate handleprogrammer kan det enten gå i stå (opleve at livet kan gøre ondt og reagere med tilbagetrækning eller flugt) eller begynde at undersøge nye muligheder for handling, dvs. udvikle nye handleprogrammer. Når dette sker åbnes døren til det vi kalder personlig udvikling, hvor personen bevæger sig fra en overvejende ubevidst automatiseret tilværelse til en overvejende bevidst spørgende tilværelse. Man vil måske spørge: Hvorfor har jeg det sådan? Hvad er sandheden? Hvor kommer vi fra og hvor er vi på vej hen? Hvad er meningen med mit liv?

I mødet med egen magtesløshed og utilstrækkelighed vil mange indse at de gjorde mange ting i livet ikke fordi de selv syntes at disse ting var rigtige at gøre, men fordi de troede at de skulle eller burde gøre det eller fordi de troede, at dette var forventet af familien, venner, gruppen eller samfundet. Ens selvbillede begynder at ændre form. Og så kommer spørgsmålet: Hvor står jeg så og hvad tror jeg selv på?

Disse spørgsmål vender opmærksomheden mod selvet og mod vores indre verden og vi indser, at vi oplever og ser verden fra eget perspektiv. Du er i centrum af dit eget univers. Du er det sted, hvorfra du observerer og oplever verden. Det er det eneste sted du kan være i. Du er hovedpersonen i dit liv og det er dig, som skaber din verden ved at reagere og handle på fortolkninger af de indtryk som kommer både udefra og indefra.

Continue reading Personlig udvikling

Når du har forstået, at det eneste du med sikkerhed kan vide er dine egne oplevelser vil du begynde at forstå at verden omkring dig er som et spejl, som reflekterer dine tanker og dine handlinger. Du kan ikke vide med sikkerhed, hvad der motiverer andre menneskers handlinger. Du kan kun fortolke disse ud fra dine egne erfaringer.

Vores hjerne analyserer og fortolker verden konstant. Derfor kan vi være plagede af belastende tankestrømme når vores indre tankeverden plages af tvivl. Lige pludseligt kan alle tanker blive udsat for analyse og fortolkning, som i det sidste ende hæmmer selve evnen til at handle og beslutte os. Vi kan ikke handle idet vores system ikke kan beslutte sig. Tanker kan køre rundt i uendelighed, som er trættende, deprimerende og angstprovokerende.

Du spørger måske:

Er der noget galt med mig?

Dette er muligvis et af de første spørgsmål mange spørger når symptomer på angst eller depression overtager oplevelsen.

Psykisk lidelse kan opstå når vi begynder at tvivle på rigtigheden af egne tanker og handlinger. Gør jeg ting rigtigt? Hvad tænker andre om mig og det jeg gør? Skal jeg gøre ting anderledes?

At gå i konsultation hos psykolog eller tale med en anden person, som har overskud til at lytte og undre sig uden at være fordømmende kan bringe betydelig lindring. For mange vil dette åbne døren til de mange nye indsigter på rejsen vi kalder personlig udvikling, fordi et vigtigt spørgsmål rejser sig: Hvorfor kommer vi til at tvivle vi på det, som er os nærmest, som er vores egen oplevelse af verden? Hvad er sandheden så?

Vi begynder selvopdagelsesrejsen. En rejse som kan ryste grundlaget for vores verdensforståelse og selvforståelse. Dette rejse vil mest sandsynligt ændre os som personer og derfor kan den være svær.

Det er sundt at stille spørgsmål! Livet er stadigt et stort mysterium uanset hvad vi lærer i skolen og hvad eksperterne siger.

Vores liv

Vi fødes, vi opdrages og uddannes i en familie, en gruppe, en kultur og et samfund. Så langt vi ikke møder væsentlig modgang i livet adopterer vi samfundets holdninger som vores egne og vi trives. Hvis fællesskabet hylder videnskab så gør vi det også. Hvis fællesskabet hylder konkurrence så forsøger vi at tilpasse os. Hvad hvis vi begynder at indse, at vi ikke kan imødekomme alle de krav som stilles os fra samfundets side?  Dette vil skabe utryghed hos de fleste. Vi begynder at undres og mange vil i starten tænke, at der er noget galt med dem selv. Jeg er ikke god nok, jeg arbejder ikke nok, jeg gør mig ikke umage nok, jeg kunne løbe hurtigere og gå til flere kurser og hvad ikke.

Du kan prøve og prøve og hvis du bliver ved med at møde modgang og kan ikke længere kompensere med den eksisterende viden, du vil snart begynde at få det dårligt, fysisk dårligt. Du vil begynde at stille spørgsmålstegn ved egne holdninger og handlinger? Dette første blik ind i det ensomme selvcentrerede selv gør, at du begynder at tvivle mange ting, din viden og også andres viden. Du vil begynde at undre dig over din plads i verdenen og om hvordan du overhovedet kan vide hvad der er bedst for dig eller for andre? Hvad gør dig glad og tilfreds og hvad ønsker du at bruge dit liv på?

Er jeg ved at blive psykisk syg? – spørger du måske.

Jeg vil sige, at du reagerer på omgivelsernes manglende fleksibilitet. Din krop melder fra: du er træt, kan ikke koncentrere dig, og du oplever følelser som angst, vrede og tristhed. Din krop reagerer ved at trække i håndbremsen. Du har måske brug for stilhed, for ro. Du søger måske informationer, som kan forklare den tilstand du befinder dig i.

Medicin, psykologi og psykiatri forklarer dit tilstand som psykisk sygdom eller forstyrrelse, som kan rettes ved at bruge forskellige metoder: medicin, samtaler, mindfulness og andre terapiformer som man kan finde på markedet. Grundlæggende problematik forbliver idet disse helbreder blot symptomerne. Derfor er det ikke en nem opgave at helbrede depression og angst og at det kan tage lang tid at komme sig efter at være ramt af stress. I min optik er disse kun symptomer på en mere grundlæggende problematik som findes i vores levevilkår som mennesker.

Vi lever i dag i et, i stigende grad, konkurrencepræget samfund. Den moderne myte handler om personligt ansvar, som går ud på at du selv er ansvarlig for hvordan du har det og at du selv skal sørge for at få det bedre og finde ud af hvordan DU kan tilpasse dig samfundets krav. Du henvises derfor selv at vælge imellem forskellige tilbud på markedet, som vil reparere dit forstyrrede selv så du igen kan springe ud i møllen og komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Denne samfundsmodel synes ikke at give dig plads til at stoppe op og undre dig over din tilværelse, som menneske. Selv mindfulness bliver misbrugt i dag. Du kan meditere dig til bedre produktivitet, er mantraet. Alt handler simpelthen om at holde samfundsmaskinen i gang og derfor er det ikke til samfundets fordel at du stopper op og tænker dig om, for du vil måske finde ud af at din reaktion er en sund reaktion på et sygt samfund, tør jeg sige.

Hvordan vil dette se ud for sundhedsvæsenet eller de sociale myndigheder, hvis man havde tid til at overveje sin menneskelige eksistens på et dybere niveau, i stedet for bare at forsøge at komme af med symptomerne? Det er noget som mange psykologer og filosoffer har undret sig over gennem tiderne.

At komme videre

Det er sundt at stille spørgsmål, også de mindre populære, som det ovenstående.

Når du begynder at give dig selv lov til at lege med tanken, at den eksisterende samfundsmodel ikke imødekommer dine individuelle behov, vil du indse at du altid har haft en indre fornemmelse af frihed, som er blevet undertrykt og tæmmet af opdragelsen og uddannelsen i et system hvor alt viden skal godkendes af autoriteter. Du er oplært til at tænke på en bestemt måde, som gør, at du kommer til at tvivle din egen intuition og til næsten blindt at stole på det, som autoriteter fortæller dig.

Dette er en vigtig indsigt, som handler om en dybere forståelse af dig selv som et socialt og sprogligt væsen. Du lever i et samfund, i en kultur, i en familie.  Disse er vores grundvilkår. Vi kender den sociale verden gennem sprog og sprog kan kun eksistere i et udviklet socialt system, hvor mennesker samarbejder om at gøre livet nemmere og gladere. Men hvorfor er jeg ikke glad, spørger du måske? Er det sådan livet skal være? Hvorfor er jeg lige pludseligt angst for situationer, som jeg kunne være i før?

Nej, der er ikke noget galt med dig! Du mærker disse ting fordi dit system reagerer på dine omgivelser på en ny måde. Dine omgivelser har bragt dig ud i en stressende situation og dit system vil gøre det, det ved bedst. Dit system vil gøre alt for at beskytte dig og holde dig væk fra oplevelser, som det har mærket som ubehagelige. Alt som bringer dig ubehag vil systemet fortolke som fare, selv kritik. Når din energi er godt opbrugt vil systemet være endnu mere påpasselig og sensitiv og derfor vil mage flere situationer fortolkes som potentielt farlige og systemer vil forsøge at undgå dem ved at aktivere kroppens alarmsystemer.

Derfor kan ingen terapi helbrede dig, i den bogstaveligste forstand, fordi du ikke er syg. Du har kun opdaget af det system du lever i ikke er tilstrækkelig når det handler om at være fleksibel og dække dine spontane behov. At samfundet siger du er syg gør din situation ikke nemmere. Dit indre væsen bringes, med andre ord, i en tilstand af konflikt.

Den indre konflikt

Du er måske ved at finde ud af, at dit eget perspektiv, dit verdensbillede er en kombination af det du har lært gennem opdragelse og uddannelse og din interaktion med andre og din egen indre følelse og fornemmelse af dig selv og verdenen, som jeg vil kalde intuition. Der er ting og oplevelser, som kan sprogliggøres og deles med andre og så er der oplevelser, som ikke kan sprogliggøres. Spontanitet, kreativitet, energiskhed kan ikke forklares eller styres eller tændes og slukkes som man vil. Disse kræver indre ro, tid og tålmodighed. Det vi kalder psykisk lidelse handler om, at disse er blevet undertrykt eller forsøgt kontrolleret af forskellige grunde. Dette bringer individet i en indre tilstand af konflikt. Man forsøger at finde løsning, men løsningen er svær at finde, fordi man bruger den samme tankegang, som har skabt lidelsen i første plads.

Den næste indsigt er anerkendelsen af det faktum, at vi mennesker er undrende og spørgende væsener og at vi har en indre følelse af frihed, som vi især begynder at mærke når den sociale ramme begynder at føles som en belastning. Denne indsigt vil hjælpe dig forstå, at der ikke er noget i vejen med dig, men at du er ved at vågne op for at indse, at du er vokset som menneske og udviklet dig som menneske, imens systemet er forblevet det samme. Det kan sammenlignes med at vokse ud af noget tøj, som begynder at stramme og klør til man beslutter sig at tage det af og finde noget mere bekvemt. Det er sundt at spørge og undre sig og skifte tøj engang imellem. Dette gør os til mennesker. Det er sundt at tvivle på det system vi lever I ellers udvikles den ikke.

Hvis flere og flere mennesker skal medicineres for at forblive velfungerende borgere, så er der sandelig noget galt med samfundet og den måde vi lever på.

Hvad handler det hele så om?

For at opsummere det, du ved nu og som du måske begynder at undre dig over, som er at den eneste måde hvorpå du kan kende og forstå verdenen er gennem dit eget perspektiv, og at du ved hjælp af sproget kan få indblik i de andres perspektiver og viden og dermed samarbejde med andre om forskellige ting i en social kontekst. Du mærker også ting som ikke umiddelbart kan sprogliggøres, som er intuition. Hvordan forklarer du så, hvad du føler og mærker? Sproget er et udtryk for bevidsthedens trang til at gøre sig gældende og bringe din centraliserede position ud i verdenen og dele dine erfaringer med andre. Samfundssystemet er skabt af mennesker til at gøre livet nemmere for dens medlemmer, men du er måske i tvivl om din plads i samfundet. Du fornemmer måske at samfundssystemet ikke følger med din personlige indsigt og udvikling og at din ageren i systemet bringer dig i ubalance fordi du oplever modgang.

Måske er du dybest inde uenig med den måde dit arbejde skal udføres, men kan ikke komme igennem med budskabet til andre omkring dig. Du er måske bekymret for reaktionen. Du holder dine holdninger til dig selv og fortsætter at gøre som det bliver anmodet. Men dette stopper ikke din tvivl og følelsen af, at du gør noget som du dybest set ikke er enig med. Du modarbejder dig selv.

Konstant modgang bringer efterhånden vores indre viden i tvivl. Vi føler os magtesløse, forvirrede, triste, vrede, angste og hvad ikke. Kun du, inderst inde kan vide hvordan denne tvivl føles.

Når vi er bragt i tvivl vækkes mange forskellige følelser. Vores krop reagerer. Kun hver eneste af os kan bevidne de hændelser, som foregår i vores kroppe når vi er i tvivl, dvs. når vi indser at vores mest intuitive forståelse af verden ikke kan gå i takt med de krav, som kommer udefra.

Hvad tvivler du på?

Tvivler vi på egne beslutninger eller tænker vi måske, at vi ikke kan imødekomme de krav som kommer fra det system som vi er en del af? Vi tænker måske og vi føler, at vi ikke kan imødekomme disse krav fordi de strider imod vores indre viden, vores grundlæggende holdninger. Vores fornemmelse for frihed begynder at se dagens lys. Kan jeg gøre som jeg vil og hvad er mit ansvar i det store spil vi kalder livet?

Dette er en skræmmende situation. Vi konfronteres med et eksistentielt dilemma, som mange filosoffer og psykologer har beskæftiget sig med gennem historien. Vores system kan reagere voldsomt. Vi prøver at analysere og forstå det som foregår, men jo mere vi tænker desto flere spørgsmål dukker op i vi kan blive mere fortvivlede end nogensinde før.  Dette kan betyde, at hele vores system siger fra, samtidig med at vores samfundsdefineret personlighed, som er grundlagt i sproget, stadig forsøger at tilfredsstille den del af os som ikke vil i konflikt. Derfor tror vi på, at der er noget galt med os og ikke med den verden og den samfund vi lever i. Konsekvensen er, at vi går i konflikt med os selv, med vores indre væsen. Modsætninger i os mødes og vi tror, at den ene side må have ret. Men hvilken side?

Vejen ud …

Heri ligger svaret på forståelsen af psykisk lidelse. Vi modarbejder de tidlige alarmsignaler, som kommer fra vores system ved at forsøge at forstå disse med kulturelt begrænset sprog og ud fra et samfundsperspektiv, som fortæller os at vi er syge og at vi, ved hjælp af den rigtige terapi, kan helbredes og dermed komme tilbage til møllen. Vi udlever ikke disse alarmsignaler og derfor misforstår vi budskabet fordi vi har lært at dette må være psykisk sygdom så som stress, angst eller depression. Det som de fleste ikke vil gøre er at stoppe op og mærke det, som kommer fra deres indre og kun få vil gå på en opdagelsesrejse og i dialog med sig selv i forhold til verdenen. Her kan en psykolog være af nytte, som et medrejsende og som et spejl som du i tryghed kan undersøge og lære at bruge på ny. Når du ser andre mennesker, ser du i virkeligheden din egen afspejling. Du genkender dig selv i andre mennesker. Du genkender det du kan lide og det du ikke kan lide. Du kan kun se det, du kender fra dig selv.

For at kunne løse konflikten med andre og med livet skal man først forstå egen indre konflikt, som har bragt en i tvivl. Hvad er rigtigt og hvad er forkert? Vi vender os til eksperterne og søger svar der. Det er godt, men eksperterne ved kun en del af sandheden. Du kender din sandhed, fordi du er den eneste som kan se verden fra dit eget perspektiv. Derfor er det kun dig som kan forstå den konflikt som raser i dit indre og som gør, at du er blevet mere trist, angst, usikker og forvirret i mødet med andre mennesker og med verdenen.

Når du forstår dette og når du har indset dit eget ansvar i livets spil vil du komme til den næste indsigt.

At acceptere modsætninger

Personlig udvikling handler i høj grad om at lære at acceptere og omfavne egne modsætninger. Vi ved at noget er godt fordi vi har et begreb om det dårlige og omvendt. Vi vil ikke vide hvad frihed er hvis der ikke var for livets modsætninger:

Vrede – imødekommenhed, tristhed – glæde, angst – modighed, skepsis – accept osv.

Kan jeg være vred? Kan jeg være trist? Kan jeg være angst? Kan jeg tvivle?

Prøv at spørge dig selv hvem eller hvad er du vred på? Hvad forårsager vreden, tristheden eller angsten?

Er du vred på din arbejdsgiver, din kollega, din hustru, politikerne, sagsbehandleren, kassedamen? De er kun mennesker ligesom dig, som gør deres bedste for at leve dette liv bedst muligt. Er du virkeligt vred på dem?

Når jeg tænker mere over disse spørgsmål ser jeg det svære i at leve i et komplekst samfund. Hvem skal man rette vreden imod, vreden som i virkeligheden er et udtryk for tvivlen og utilfredsheden?

Jeg vil spørge: er jeg vred på systemet eller er jeg vred på mig selv fordi jeg tillod mig selv at være så afhængig af systemet? Jeg er fri, men frihed er uadskillelig fra ansvar. Hvis jeg kan omfavne kompleksiteten af mit ansvar her i livet så er jeg fri, for der vil ikke være angst eller vrede, i hvert fald ikke i en form som vil styre mit liv. Jeg kan tillade mig selv at være vred, men vreden vil jeg kanalisere ud i spørgsmålet: hvem/hvad er jeg vred på og hvordan udtrykker jeg min vrede på en konstruktiv måde?

Det er sundt at undres og at stille spørgsmål. Det er vi blevet dårligere til, fordi vi tillod samfundets institutioner at skabe mening for os. Vi har eksperterne til at forklare verden for os. De kan endda forklare den personlige oplevelse. Men hvorfor er det stadig så svært at tackle det vi kalder psykisk sygdom? Mit svar er fordi vi tackler det ved at fortælle den ”syge” hvad der er bedst for ham eller hende at føle. Det giver ingen mening, idet vi aldrig helt kan vide hvad der foregår i en anden person end os selv.

Derfor, den eneste måde hvorpå en psykolog kan være af nytte for en anden person, er ved at indgå i en dialog omkring disse spørgsmål.

Når vi kan stille disse spørgsmål og undres over dem så åbnes døren til personlig udvikling, som for mig at se betyder at begynde at se sig selv i et helt nyt perspektiv og at få en decentraliseret blik, gennem hvilken man ser sig selv både som centrum af universet, men også som en del af helheden, som er ligeså vigtig som alle de andre dele. Personlig udvikling handler for mig om at opdage glæden ved det at være menneske og at se livet som en opdagelsesrejse. Videnskab har måske svar på mange ting, men vi må ikke glemme mystikken ved livet. Mystikken motiverer os til at søge og spørge og undre os over dette liv som en kosmisk gave, som en historie vi selv er med til at forfatte hvis vi tør se os selv, som disse fantastiske væsener, der har så stor kapacitet for kreativitet, for kærlighed, for glæde, for humor, for medfølelse og for undren. Tvivlen kan være svær og den kan også gøre ondt, men hvis vi tillader os selv at undre os over tvivlen kan vi komme langt vej.

At tillade dig selv at blive elsket som du er

Når vi begynder at tillade os selv at mærke kærligheden, og accepterer at vi er elskelige, angsten begynder at forsvinde. Angsten, bekymringen og tvivlen er alle i vores tanker og dermed i den model af verden, som vi holder os til, som om det er det eneste virkelige. Derfor er det vigtig at stilne sindet (med meditation eller yoga) og i stedet for at diskutere med sig selv, at begynde at observere egne tanker, at acceptere dem og undres over dem og se dem som det de er, som tanker og ikke som virkelighed. At stilne sindet giver rum til at skelne mellem gentagelse af de gamle tankemønstre og nye ideer. Ved at tænke på lidelsen forstærkes den. Det som vi tænker på bliver vores virkelighed.

Som sagt tidligere, vores hjerne er bygget til at analysere og fortolke. Vi skaber konstant historier om os selv og om verden. Vi forsøger at tilpasse disse historier til vores levede liv, men der kommer tider hvor disse historier er svære at tilpasse. Dette øjeblik er det øjeblik hvor vi mærker utilstrækkeligheden, angsten og depression. Dette er forbundet med tanker om det samme. At acceptere disse og lade dem passere er kunsten i at lære at elske hele sin væren som den er. Følelser er som budbringere. Lad dem komme, anerkend beskeden de har givet dig og sig: ”Jeg har hørt dig og nu kommer jeg videre. Jeg har ikke brug for dig længere”.

Livet er en rejse og på den rejse møder vi mange forskellige forhindringer og udfordringer. Samfundet giver os muligheder, men det begrænser os også. At udvikles som menneske betyder at lære af disse og komme videre.

Hvis du har brug for en medrejsende på en del af din livsrejse, så er du altid velkommen til at kontakte mig og vi kan finde ud af de sammen.

Kærlig hilsen,

Nataša

Tredobling af børn og unge på nervemedicin for angst

Kilde: Metroexpress

Af Cordelia Weber

I løbet af 10 år er antallet af børn og unge, der får medicin mod angst tredoblet, selv om terapi virker lige så godt. Men det er hurtigere at udskrive medicin, fortæller ekspert.

I 2003 fik 1.513 børn og unge mellem 10 og 19 år lægemidlet Sertralin udskrevet. Ti år senere var tallet vokset til 4.394, viser tal fra Lægemiddelstatistikregisteret. Sertralin er det middel, sundhedsstyrelsen anbefaler som førstevalg til medicinsk behandling af børn og unge med angst. Også antallet af børn og unge, der får det antipsykotiske middel truxal, der bruges til at behandle angst, er steget fra 745 i 2003 til 1.214 i 2013.

 

Continue reading Tredobling af børn og unge på nervemedicin for angst

– Jeg har ikke det gyldne svar på hvorfor, men som jeg kender praksis, er tærsklen for at give børn og unge medicin generelt blevet lavere, siger speciallæge i psykiatri og ph.d. Lisbeth Kortegaard, der gennem 30 år har arbejdet i børne- og ungdomspsykiatrien under det offentlige sygehusvæsen.

Hun mener, det kan skyldes, at lægerne er blevet mere fortrolige med at udskrive medicin, men at en mulighed også kan være, at henvisningstallet til børnepsykiatrien vokser, samtidig med der er krav om, at der ikke må være ventetid.

– Man forventer at se en effekt hurtigt, og terapi tager alt i alt længere tid.

Men netop terapi er altid at foretrække frem for medicin, når børn skal behandles for angst, siger flere eksperter.

– Medicin bør aldrig være førstevalg, vi ved fra undersøgelser, at psykoterapi virker lige så godt på de fleste børn og unge og har bedre langtidsvirkninger, siger professor i klinisk børnepsykologi og leder af Angstklinikken i Aarhus Mikael Thastum.

Det bakkes op af Barbara Hoff Esbjørn, der er professor ved Institut for psykologi på Københavns Universitet og projektleder ved Center for Angst ved Københavns Universitet.

– Der er lavet studier, hvor man sammenligner effekten af behandling med medicin og terapi, og effekten er den samme på længere sigt. Den rigtige psykoterapi skulle også gerne virke hurtigere end medicin – ofte ser vi begyndende effekt allerede efter nogle få gange.

Lisbeth Kortegaard gør også opmærksom på, at medicin udelukkende er symptombehandlende og ikke fjerner årsagen til, at barnet har angst. Samtidig med, at der kan være bivirkninger.

– Sertralin er et af de lægemidler, der kan give en øget selvmordsadfærd hos børn og unge, og vi kender endnu ikke bivirkningerne på lang sigt. Vi skal altid være forsigtige med at udskrive medicin, men især til børn og unge, fordi deres hjerner stadig er under udvikling.

“Jeg ville gerne have haft psykologbehandling, inden jeg fik medicin”

Line Jørgensen fik angst som 15-årig og blev sat i behandling med lægemidlet Sertralin, men hun ville gerne have haft muligheden for at blive rask uden medicin.

Line Jørgensen er 15 år gammel, da hun første gang begynder at få symptomer på angst.

– Det var en følelse af, at det hele hoppede, og at gulvene svingede fra side til side. Jeg havde også en enorm præstationsangst, og jeg rystede over det hele, når jeg skulle fremlægge noget i skolen.

Angsten gør det svært for Line at passe sin skole, og den påvirker hendes humør meget. Derfor begynder Line at have samtaler med sin læge.

Men efter noget tid stopper samtalerne, og Line får det meget slemt. Hun har uro i kroppen konstant og får flere store angstanfald. Hendes læge henviser hende til Børne- og Ungdomspsykiatrien, der vil give Line lægemidlet Sertralin mod angst kombineret med terapi, men Line vil ikke have medicin i begyndelsen.

– Jeg var bange for, at jeg ville blive afhængig, men jeg havde det så dårligt, at jeg endte med at sige ja alligevel.

I dag har Line fået angstmedicin i et års tid.

– Jeg døjer stadig med min angst i hverdagen, men det er kontrolleret på grund af den ro, medicinen giver, og de redskaber jeg fik i terapien.

Line håber på at kunne stoppe med medicinen til sommer, når hun afslutter gymnasiet, inden hun skal starte på en videregående uddannelse.

– Medicinen har virket, men jeg ville ønske, jeg havde haft muligheden for at prøve psykologbehandling, inden jeg fik medicin. Jeg opsøgte faktisk en psykolog, mens jeg ventede på at få behandling i psykiatrien, men det var simpelthen for dyrt.

 

Depression

 

Depression er en af de mest udbredte psykiske lidelser i den moderne vestlige verden. Vi kender alle til perioder hvor vi føler os triste, uoplagte, mangler energi og har lavere selvværd end normalt. I disse perioder bliver de mest almindelige daglige aktiviteter svære at udføre. Dette kan være en normal del af og reaktion på en sorgproces. Du har måske mistet noget kært, en person eller du har oplevet betydningsfulde forandringer i dit liv, som alvorlig sygdom, arbejdsløshed, skilsmisse, traumatisk oplevelse som krig, overfald, naturkatastrofe. Du kommer måske til at tænke om hvad meningen med det hele er? Svarene er måske svære at se og man kan falde dybere og dybere ind i en negativ tankegang, hvor alt virker meningsløst og skræmmende. Normalt kan vi komme ud af sorgprocessen ved hjælp af egne forsvarsmekanismer, ved hjælp af støtte fra familie og venner, som vil hjælpe os med at indføre et lysere perspektiv i oplevelsen og dermed hjælpe os til at distancere os selv fra den negative, eller mistænksomme tankegang.  Oplevelsen af meningsløshed er en naturlig del af det at være et tænkende og følende væsen. Psykologen Erich From har sagt, at det eneste sikre vi ved i livet er at vi på et tidspunkt skal dø. Heldigvis lever de fleste livet som om de skal leve for evigt. Continue reading Depression

Depression er således både en almindelig menneskelig tilstand, men kan udvikles til alvorlig lidelse hvis det varer ved i længere tid.

Symptomer på depression ifølge WHO ICD-10:

  1. nedtrykthed
  2. nedsat lyst eller interesse
  3. nedsat energi eller øget trætbarhed
  4. nedsat selvtillid eller selvfølelse
  5. selvbearbejdelser eller skyldfølelse
  6. tanker om død eller selvmord
  7. tanke- eller koncentrationsbesvær
  8. agitation eller hæmning
  9. søvnforstyrrelser
  10. appetit eller vægtændring

Afhængigt af antallet og sværhedsgraden af symptomerne klassificeres den depressive episode som lettere, moderat eller svær.

Selvhjælp og behandling

De fleste kan genkende alle de ovenstående symptomer. Vi har alle følt eller haft det sådan på et eller andet tidspunkt i vores liv. Problemet opstår når mange af disse symptomer forekommer samtidigt og i en grad, som bliver invaliderende og går ud over udførelsen af dagligdags aktiviteter.

Depression påvirker hele mennesket: fysiologi, følelser, tanker og handlinger.

Ud fra biologisk og medicinsk standpunkt mener man, at i depression forstyrres den kemiske balance i kroppen. Her taler man om mangel på signalstoffet serotonin, som normalt har at gøre med følelser af glæde og tilfredshed. Undersøgelser kunne dog ikke entydigt bevise, at der reelt er mangel på serotonin i forbindelse med depression. Der er også undersøgelser som prøver at afdække hvordan man uden medicin kan øge produktion af serotonin i hjernen (link). Derudover er der undersøgelser der peger på D vitamin mangel i forbindelse med depression (link).

Mange psykologiske behandlinger for depression går ud på at ændre den depressive tankegang og aktivere personen fysisk. Kognitiv tilgang forklarer depression, som en tilstand, som påvirker tanker, handlinger, fysiologi og følelser. I kognitiv terapi arbejdes med alle disse aspekter af menneskelig oplevelse. I nyere tid har man indført mindfulness i behandling af depression, som har vist sig at være et nyttigt redskab til forebyggelse af forekomst af nye depression episoder.

Kognitiv terapis udgangspunkt er, at depression aktiverer de negative kognitive skemaer, negative handlings- og tankemønstre som kommer til at præge hele ens oplevelse. Disse skemaer kan tænkes som indlærte måder at tackle svære situationer, som lige nu er uhensigtsmæssige. Disse tacklestrategier aktiverer negative tanker og følelser, så som jeg duer ikke til noget, andre forstår mig ikke, verden er ikke til at stole på, alt er meningsløst og meget andet. Derudover kan man overvældes af følelser af angst, tomhed, at man er ked af det på grund af sin tilstand, som forstærker depressiv tilstand endnu mere. Ved at arbejde med disse tanker og følelser, ved at genkende dem og acceptere at de er der, at de bare er tanker, man også lærer at vores tanker har en dybtgående effekt på vores følelser og reaktioner. Man lærer hvor vigtig det kan være, at være bevidst over sine tankemønstre og at aktivering af mere positive tanker aktiverer positive følelser om sig selv og andre. Først og fremmest er det vigtig at erkende, at det er ok at have det sådan, og at det også er menneskeligt at have skyldfølelser på grund af sin tilstand.

Hvad kan du gøre selv:

Fysisk aktivering er en vigtig del af terapien. Erfaringsmæssigt har det vist sig at fysisk aktivitet rent fysiologisk hjælper med at aktivere kroppen, som har vist at have en positiv effekt på både følelser og tanker.

Mindfulness er en meditationsteknik hvor man lærer at berolige sindet og kroppen og hvor man lærer bevidst at ændre fokus af sine tanker, med venlighed. Man lærer at sortere mellem de væsentlige og uvæsentlige tanker, og man øger bevidstheden over egne reaktioner og mindsker den fysiologiske tænding. Der er skrevet en del bøger og artikler om Mindfulness i de sidste 20 år. Dette er en selvudviklingsmetode, som er ved at blive en almindelig del af sundhedssystemets tilbud til lindring af mange forskellige lidelser.

Positiv tænkning og dens kraft

Mange nyere neurologiske undersøgelse peger i retningen af, at hjernen kan trænes, ligesom alle andre muskler i kroppen kan trænes. Neurologer har fundet, at neurale forbindelser i hjernen kan både styrkes og svækkes. Traumatiske oplevelser danner stærke neurale forbindelser, som har en værdi, som en nyttig overlevelsesstrategi. I vores verden kan denne strategi være til hinder idet hjerne vil opfatte farer, selv når de ikke er der reelt. Tænkning vil være negativ og mistroisk. Med andre ord bliver personenes oplevelse af verden farvet af bestemte ubevidste erindringer. Man har de depressive briller på. Kunsten er at lære at berolige systemet og give det positive oplevelser, ved at skubbe egne grænser for hvad der er farlig eller angst-provokerende. Der er ingen vej udenom, men at opleve verden i stedet for at gemme sig for den.

Cellebiologen Bruce Lipton skriver i sin bog “Intelligente celler”, at bare at tænke positiv ikke er nok. Det er hans teori at menneskelig sind kan fordeles til det bevidste og ubevidste. Det ubevidste styrer 90% af vores tanker, følelser og handlinger. Resterende 10% er den kreative og bevidste sind, som skaber de positive tanker. Det ubevidste er en lager af indlærte tanker og handlinger, som gør at vi kan reagere hurtigt i givne situationer. Det er sindet der styrer kroppens celler. Her spiller vores tanker en afgørende rolle for vores sundhed og helbred. Ved at ændre vores underbevidste og begrænsende overbevisninger om os selv kan vi ændre vores biologi.

 

Statistikker

Ca. en million danskere bliver ramt af en depression i løbet af deres liv, som er 15-20% af befolkningen. Minimum 12 % af voksne har i løbet af deres liv brug for depressionsbehandling.

 

Natasa Stajic

Depression og medicin

25. februar 2014

Psykologiske bivirkninger af medicin mod depression er være end tidligere antaget, viser studie fra Liverpool Universitet

Ny studie fra Liverpool Universitet viser at medicin mod depression kan være farligere end tidligere antaget.  Det drejer sig om bivirkninger så som selvmordstanker, seksuelle gener og følelsesmæssig afstumpethed.

Undersøgelsens konklusioner baseres på spørgeskemabesvarelser af 1829 mennesker på New Zealand, som fik medicin mod depression i mindst 5 år.

Psykolog og ledende forsker, professor John Read fra the University’s Institute of Psychology, Health and Society, sagde: “The medicalisation of sadness and distress has reached bizarre levels. One in ten people in some countries are now prescribed antidepressants each year…While the biological side-effects of antidepressants, such as weight gain and nausea, are well documented, the psychological and interpersonal effects have been largely ignored or denied. They appear to be alarmingly common.”

Anden vigtig og alarmerende konklusion er, at information til patienter om følelsesmæssige og interpersonelle bivirkninger af medicinen, så som at være ligeglad overfor andre mennesker eller at det at blive følelsesmæssigt afstumpet, var hovedsageligt manglende når de fik medicinen ordineret. 

Studiet blev udgivet i  The Journal Psychiatry Research.

 Kilde

Nataša undrer sig:

Jeg imødekommer varmt denne form for information, da jeg i mit arbejde som psykolog har mødt mennesker, som ved siden af samtaleterapi bruger psykofarmaka. Nogle gange er det svært at skelne imellem medicinens bivirkning eller virkning og klientens virkelige følelser. De beskrivelser jeg oftest får er, at medicin mod depression hjælper, men en af følgerene kan være forskellige grader af emotionel afstumpethed.

Desuden bringer dette debatten om vores forbrug af medicin op på bordet igen. Når vi besøger lægen forventer vi at lægen vil fortælle os hvad vi fejler, og give os en eller anden form for terapi. Oftest forlader vi lægen med en recept i hånden. Trygt tager vi de små hvide eller farvede piller og går hjem. Det er blevet mere og mere normalt at tage medicin mod psykiske lidelser, så som depression og angst og udviklingsfortsyrrelser så som ADHD.

Vi kan ikke holde ud at være kede af det, angste eller ukoncentrerede. Disse tilstande begynder vi at forbinde med sygdom og følgen er, at disse gener også skal medicineres. Med andre ord skal individet tilpasses samfundet for enhver pris.

Den ubevidste automatiske tanke som dagens samfund fordrer er:

“Jeg kan løbe stærkere, koncentrere mig bedre, lytte bedre, høre bedre, arbejde bedre, jeg vil gøre alt for ikke at blive ekskluderet som værende svag, uduelig eller psykisk syg”

Ved at se på medicinforbrug kan vi også danne os overblik over, hvor mange mennesker i samfundet har visse problemer.

Mange artikler beskriver alarmerende medicinforbrug fx i USA. I Danmark har debatten også været tilstedeværende, især siden sidste år, da DR2 viste programmet ”Danmark på piller”.

Ifølge dansk Lægemiddelstyrelse har 735 100 danskere indløst mindst en recept på lægemiddel mod psykiske lidelser i 2012,  og i 2012 har 458 300 danskere indløst mindst en recept på lægemiddel mod depression og 359 700 danskere har indløst mindst en recept på lægemiddel mod søvnbesvær/angst, som i alt er 818 000 personer og ca. 14% af den danske befolkning. Tallene kan være en smule misvissende da lægemidlerne i de forskellige grupper bruges til forskellige sygdomme. Antidepressive lægemidler bruges således både til behandling af depression og til behandling af angst, samt en række andre tilstande, som fx spise forstyrrelser og neuropatiske smerter.

Ifølge Psykiatrifonden lider mindst 200.000 danskere af depression, mindst 200.000 lider af angst, og tilsvarende er der mindst 200.000, der lider af en eller anden form for misbrug.

Er dette mange mennesker eller er disse tal forventelige og normale?

Siden barndommen opdrages vi til at tro på, at der er noget som hedder sundhedssystem og at dette system vil hjælpe os når vi rammes af sygdom. Vi har klare forventninger til dette system, som vi tror på består af eksperter, som ved hvad de taler om og som vi stoler på.

Blot vores medicinforbrug viser hvor meget befolkningen i virkeligheden lider.

Imens vi løber den travle moderne overlevelsesløb, mister vi faktisk føling med egen krop, egne emotioner, egen fysiologi og vi begynder faktisk at sammenblande og misfortolke signaler der kommer fra kroppen. Disse signaler gør os bange og vi dulmer demmed medicin. Vi søger hjælp udefra og har glemt at heling også kan komme indefra.

Ca. 14% af danskere har indløst en lægemiddel mod psykisk sygdom i 2012, som er mere end hver tiende dansker, for ikke at tale om alle dem som ikke indgår i statistikkerne fordi de bruger naturlægemidler, går til psykolog eller bruger andre alternative muligheder. Hvorfor er der så mange som har ondt i sjælen?

Der findes mange forklaringer på, hvorfor vi har så mange psykiske lidelser i dag. Den franske filosof Foucault har skrevet omfattende om udviklingen af begrebet psykisk sygdom fra galskab til lidelse og hvordan samfundet har forstået og behandlet disse lidende individer.

Jeg spekulerer over at der i dag er flere og flere mennesker, som reagerer på dehumanisering af samfundet. Vi mennesker er fantastiske væsener. Vi er tænkende, elskende, respekterende, kreative, glade og bevidste væsener. Når vi endelig forstår egen ansvar i livets ræs, at ingen ejer os og at vi ikke ejer noget, når vi forstår dette, ændres vores syn på livet radikalt. Når dette sker er der ingen vej tilbage til den trygge, uvidende og stakle mig. Udfordring der følger med er, at finde styrken og blive venner med angsten, med usikkerheden og med det faktum at det eneste virkelighed du kan være sikker ved er det, som er nu. Dette vil jeg skrive mere om en anden gang.

Der findes væld af viden om depression og hvordan man kan komme ud af det uden brug af medicin. Der er maget der tyder på, at depression er en reaktion på stressende livsomstændigheder. Problemet er, at det kræver tid, vedholdenhed og ressourcer at komme på benene igen og mange er bange for at give det den tid det tager, samt lever vi i en tempo og under økonomisk pres, som gør, at for mange bliver det nemmere at vælge en hurtig og billigere løsning så som medicin.

Alt det bedste

Natasa