Tag Archives: Psykolognyt

Tredobling af børn og unge på nervemedicin for angst

Kilde: Metroexpress

Af Cordelia Weber

I løbet af 10 år er antallet af børn og unge, der får medicin mod angst tredoblet, selv om terapi virker lige så godt. Men det er hurtigere at udskrive medicin, fortæller ekspert.

I 2003 fik 1.513 børn og unge mellem 10 og 19 år lægemidlet Sertralin udskrevet. Ti år senere var tallet vokset til 4.394, viser tal fra Lægemiddelstatistikregisteret. Sertralin er det middel, sundhedsstyrelsen anbefaler som førstevalg til medicinsk behandling af børn og unge med angst. Også antallet af børn og unge, der får det antipsykotiske middel truxal, der bruges til at behandle angst, er steget fra 745 i 2003 til 1.214 i 2013.

 

Continue reading Tredobling af børn og unge på nervemedicin for angst

– Jeg har ikke det gyldne svar på hvorfor, men som jeg kender praksis, er tærsklen for at give børn og unge medicin generelt blevet lavere, siger speciallæge i psykiatri og ph.d. Lisbeth Kortegaard, der gennem 30 år har arbejdet i børne- og ungdomspsykiatrien under det offentlige sygehusvæsen.

Hun mener, det kan skyldes, at lægerne er blevet mere fortrolige med at udskrive medicin, men at en mulighed også kan være, at henvisningstallet til børnepsykiatrien vokser, samtidig med der er krav om, at der ikke må være ventetid.

– Man forventer at se en effekt hurtigt, og terapi tager alt i alt længere tid.

Men netop terapi er altid at foretrække frem for medicin, når børn skal behandles for angst, siger flere eksperter.

– Medicin bør aldrig være førstevalg, vi ved fra undersøgelser, at psykoterapi virker lige så godt på de fleste børn og unge og har bedre langtidsvirkninger, siger professor i klinisk børnepsykologi og leder af Angstklinikken i Aarhus Mikael Thastum.

Det bakkes op af Barbara Hoff Esbjørn, der er professor ved Institut for psykologi på Københavns Universitet og projektleder ved Center for Angst ved Københavns Universitet.

– Der er lavet studier, hvor man sammenligner effekten af behandling med medicin og terapi, og effekten er den samme på længere sigt. Den rigtige psykoterapi skulle også gerne virke hurtigere end medicin – ofte ser vi begyndende effekt allerede efter nogle få gange.

Lisbeth Kortegaard gør også opmærksom på, at medicin udelukkende er symptombehandlende og ikke fjerner årsagen til, at barnet har angst. Samtidig med, at der kan være bivirkninger.

– Sertralin er et af de lægemidler, der kan give en øget selvmordsadfærd hos børn og unge, og vi kender endnu ikke bivirkningerne på lang sigt. Vi skal altid være forsigtige med at udskrive medicin, men især til børn og unge, fordi deres hjerner stadig er under udvikling.

“Jeg ville gerne have haft psykologbehandling, inden jeg fik medicin”

Line Jørgensen fik angst som 15-årig og blev sat i behandling med lægemidlet Sertralin, men hun ville gerne have haft muligheden for at blive rask uden medicin.

Line Jørgensen er 15 år gammel, da hun første gang begynder at få symptomer på angst.

– Det var en følelse af, at det hele hoppede, og at gulvene svingede fra side til side. Jeg havde også en enorm præstationsangst, og jeg rystede over det hele, når jeg skulle fremlægge noget i skolen.

Angsten gør det svært for Line at passe sin skole, og den påvirker hendes humør meget. Derfor begynder Line at have samtaler med sin læge.

Men efter noget tid stopper samtalerne, og Line får det meget slemt. Hun har uro i kroppen konstant og får flere store angstanfald. Hendes læge henviser hende til Børne- og Ungdomspsykiatrien, der vil give Line lægemidlet Sertralin mod angst kombineret med terapi, men Line vil ikke have medicin i begyndelsen.

– Jeg var bange for, at jeg ville blive afhængig, men jeg havde det så dårligt, at jeg endte med at sige ja alligevel.

I dag har Line fået angstmedicin i et års tid.

– Jeg døjer stadig med min angst i hverdagen, men det er kontrolleret på grund af den ro, medicinen giver, og de redskaber jeg fik i terapien.

Line håber på at kunne stoppe med medicinen til sommer, når hun afslutter gymnasiet, inden hun skal starte på en videregående uddannelse.

– Medicinen har virket, men jeg ville ønske, jeg havde haft muligheden for at prøve psykologbehandling, inden jeg fik medicin. Jeg opsøgte faktisk en psykolog, mens jeg ventede på at få behandling i psykiatrien, men det var simpelthen for dyrt.

 

Er du Stresset?

Kilde: forebygstress.dk

STRESS – ALVORLIGT STRESSET – HVAD GØR DU SÅ?

Hvis du føler dig alvorligt stresset, eller hvis du har lavet en stresstest, og den viser, at du er alvorligt stresset, så er du det sandsynligvis. Hvis andre siger, at du er meget stresset, så er du det nok, uanset hvad du selv føler.

Alvorlig stress er at sidestille med sygdom. Stress er ikke i sig selv en sygdom men giver i det lange løb en række følgevirkninger, både fysiske og psykiske. Nogle af disse kan være meget alvorlige. Du må aldrig vænne dig til stress. Du skal gøre noget!

 

Continue reading Er du Stresset?

OVERVEJ MULIGHEDER

Du bør tage skridt til at stoppe noget af det, der stresser dig. Det er som ved førstehjælp: ”Stop ulykken”. Du kan ikke fortsætte, som du har gjort. Overvej alle dine muligheder ogskriv dem ned på et stykke papir. Få gerne nogen til at hjælpe dig. Tag så fat i én mulighed ad gangen.

Vælg især midlertidige løsninger. I nogle tilfælde kan en varig ændring være nødvendig. Men så længe du er stresset, så skal du helst undgå at træffe store beslutninger, da du ikke tænker klart nok, og derfor let kommer til at træffe en forkert beslutning.

LÆGEN

Når du har alvorlige stresssymptomer, bør du søge læge. Det er kun en læge, der kan stille den rigtige diagnose. En stressdiagnose stilles bl.a. ved at udelukke andre årsager til symptomerne.

Lægen kan hjælpe dig med behandling af nogle af følgevirkningerne og, hvis det er nødvendigt, give dig en sygemelding. I nogle tilfælde kan lægen henvise til anden hjælp.

ARBEJDSPLADSEN ELLER FAGFORENINGEN

Du bør også undersøge, hvilken hjælp din arbejdsplads eller din fagforening tilbyder. Hvis arbejdspladsen ikke har nogen fast ordning, så betaler de i mange tilfælde for f.eks. psykologhjælp og stresscoaching. Hvis du kan få hjælp, så bør du uden tøven tage imod den.

ANDEN HJÆLP – STRESSCOACH ELLER PSYKOLOG

Hvis du ikke kan få hjælp på anden vis, så har du to muligheder. Du kan på eget initiativ at skaffe professionel hjælp, eller du kan satse på selvhjælp.

Professionel hjælp vil typisk være stresscoaching eller psykologhjælp. Hvad, der er bedst for dig, afhænger af, hvad der ville have været størst hjælp, før du blev alvorligt stresset. Hvis coaching havde været det rette, så vil en stresscoach ofte kunne give den bedste hjælp. Vær sikker på, at du vælger en certificeret stresscoach. Hvis psykologhjælp havde været det rette, så vil en psykolog ofte kunne give den bedste hjælp. Vær sikker på, at du vælger en psykolog med speciale i stress.

Hvis du er i tvivl, så er du velkommen til at ringe til stresstelefonen for at få en uforpligtende snak med en stresscoach. Se mere på siden Stresstelefonen.

SELVHJÆLP

Hvis du ikke har andre muligheder, så må du hjælpe dig selv. Selvhjælp kan f.eks. være at læse en selvhjælpsbog om stress, f.eks. bogen ”Stress eller ikke stress” af Bjarne Toftegård, der er skrevet til stressede mennesker. En anden mulighed er e-kurset “Bliv fri for stress”.

 

Du kan også finde mere information om stress på hjemmesiden:

http://www.forebygstress.dk/individ_stress_roed.htm