Category Archives: Stress

Rapport kortlægger folkesygdomme: Angst er skyld i flest tabte arbejdstimer

Det er ikke en fysisk sygdom, der holder flest mennesker væk fra arbejdsmarkedet i Danmark. Det er derimod en psykisk lidelse: Angst.

Hvert år er angst skyld i tabt produktion for mere end 8,6 milliarder kroner. Det er en af mange konklusioner i den nye omfattende rapport, Sygdomsbyrden i Danmark, der ser nærmere på omkostningerne ved de 21 mest udbredte sygdomme herhjemme.

Ifølge den nye rapport er der årligt 17.000 nye tilfælde af angst, og flere end 135.000 mennesker lever med sygdommen. Reelt er tallet dog formentlig større, fordi der er et stort mørketal, forklarer Anne Lindhardt.

Læs hele artiklen her>>>

Sygt samfund giver depressioner

Oprindeligt udgivet i Nordjyske den 18. maj 2012

En depression er en smertefuld tilstand. Langt værre end for eksempel en diskusprolaps eller andre fysiske sygdomme. Og den hænger nært sammen med det samfund, vi lever i. Jo, det var markante og kontante meldinger, som den pensionerede sognepræst Asger Baunsbak-Jensen havde at byde på, da han holdt det første af en række foredrag arrangeret af Nørresundby kirke i Nørresundby Kirkecenter.

Den snart 70 årige foredragsholder har tidligere været radikalt medlem af Folketinget, direktør i Undervisningsministeriet, efterskoleforstander og medlem af Etisk Råd. Og så har han haft depressionens væsen på allernærmeste hold. Han kan se tilbage på et liv med en perlekæde af foredrag. Bortset fra et år. Det år, hvor han fik en svær depression. Siden har han skrevet romanen “Den tynde væg”.

Continue reading Sygt samfund giver depressioner

 

En samfundskritisk historie om landmanden Jens, der får en alvorlig depression. Optakten er det pres, Jens oplever i sin dagligdag. Med kun 50 tønder land er det svært at drive en gård i dagens Danmark. Men hvad med forældrenes forventninger – han er jo sjette generation på gården? – I 99 procent af alle tilfælde er der en årsag til, at en depression bryder ud, slår Asger Baunsbak-Jensen fast overfor en lydhør skare i Nørresundby Kirkecenter.Bænket i salen sidder omkring 70 tilhørere. Fortrinsvis pensionister, der har tid og mulighed for at gå til foredrag om formiddagen på en hverdag.

Baunsbak skriver udløsende årsager til depressioner op på en tavle:

Erhvervsstrukturen, slår han fast, og henviser til, at mange må skifte erhverv adskillige gange i løbet af et arbejdsliv. Der stilles hårde krav til vores omstillingsevne og fleksibilitet. Nogle ryger helt ud af arbejdsmarkedet, og det er slemt for selvfølelsen. Især for mænd, hvis hele identitet tit er knyttet til arbejdet.

Markedet er næste punkt på tavlen. Sygt samfund- Markedet tager magten. Det styrer os mere og mere. Det politiske system er afmægtigt i forhold til markedet. Kun hvis den unge generation vågner op, kan demokratiet klare sig overfor markedet, mener foredragsholderen, og slår fast, at det markedsstyrede samfund er sygt.- Den store fare i markedsøkonomien er, at den består af så store enheder. Det er vi ikke opdraget til at leve med. Der er tale om kolossale kræfter.

Multinationale selskaber, for hvem kun tre ting gælder: at forske, at producere og at sælge. Den store mængde forskningsresultater kommer også op på tavlen som depressionsudløsende faktor.- Vi får så mange informationer. Det er svært at følge med, påpeger Baunsbak-Jensen, og slutter af med at pege på dødsdfald blandt de nærmeste som udløsende faktorer.Blandt tilhørerne sidder mange, der kender til sindslidelsens svøbe. Om ikke hos sig selv, så hos deres nærmeste. Det gælder også Birthe Kjædegård fra Vodskov.- Psykisk nedbrydning er det vigtigt emne, som berører mig meget. En af mine nærmeste har været ramt af psykisk sygdom tre gange i løbet af de sidste to år. Det er positivt at høre et menneske fortælle, som selv har været igennem det, synes Birthe Kjædegård. Hendes øjne bliver blanke, og ansigtet lyser af sårbarhed. Det er en smertefuld oplevelse, at opleve et familiemedlem gå gennem store psykiske lidelser. Alligevel taler hun gerne om det.

Tal om det- Det er så vigtigt, at vi taler om det. Normalt gør vi det ikke, med mindre vi er meget tæt på. Men hvis jeg fortæller om mit familiemedlem, får jeg tit at vide, at de også har en psykisk syg i famlien. Og jeg kan mærke, at det letter dem at tale om det. Det er så vigtigt, at det kommer frem til overfladen. Jeg er meget taknemmelig over at høre dette foredrag.Tilhørerne har allerede sunget adskillige sange fra højskolesangbogen, og nu opfordrer Asger Baunsbak-Jensen til at man synger Frank Jægers Liden sol i disse uger.- Frank Jæger var også ramt af depression, gør foredragsholderen opmærksom på, og opfordrer til at tredje vers synges igen:

Men måske april vil hentevore hjertebål tilbage.Sammen vil vi tålsomt vente,liden sol i disse dage.Vigtig medicin En ubehandlet depression varer gerne et år eller to. Men medicin kan forkorte den til to-tre måneder, fortæller Baunsbak-Jensen.- Der mangler simpelthen et stof i hjernen hos den depressive. Et stof, som medicinen kan tilføre. Derfor er det så afgørende, at den syge kommer til lægen, og at lægen tager sig tid til den nødvendige samtale.Foredragsholderen bruger lang tid til at understrege, hvor afhængig den deprimerede er af sine nærmeste, og skriver tegnene på en depression op på tavlen. Med udgangspunkt i landmanden Jens fra romanen Den tynde væg gennemgår Asger Baunsbak-Jensen faresignalerne.Følelserne lammes- Allerførst bliver Jens overfølsom overfor lyde og senere også lys. Så lammes følelserne. En meget smertefuld oplevelse. Jens kan ikke føle sine børn eller sin kone. Det giver en stor ensomhed. Han kan ikke tale om det med nogen, og begynder at isolere sig. Følelseslammelsen rammer også hans seksualliv. Lysten dør, fortæller Baunsbak-Jensen, og fortsætter opremsningen: Den ramte får tit fysiske smerter. Typisk hjertebanken, mave- eller hovedpine. Men han vil ikke til lægen. Handlingslammelse opstår. Vedkommende ser intet, føler intet, kan ikke koncentrere sig. En ubærlig træthed sætter ind, og den indre spænding vokser, så der kan opstå voldsomme udbrud af vrede.- Her er det vigtigt, at de nærmeste ved, hvad der sker. Der er ingen den syge er så hård ved, som sine nærmeste. Og patientens skyldfølelse er enorm. De mange tilhørere går hjem med et hovedbudskab fra den tidligere sognepræst: Depression er en meget smertefuld lidelse, hvor den syge skubber de nærmeste fra sig, samtidig med at han/hun har stærkt brug for dem. De spiller en afgørende rolle for, om depressionen skal ende i skilsmisse, alkoholmisbrug og måske selvmord, eller om forløbet bliver forkortet af medicin, støtte og nærvær. Og det rækker ikke at komme med en opfordring til at tage sig sammen.- Det er en sætning, man aldrig må sige til en deprimeret. For det er jo netop, hvad vedkommende ikke er i stand til, lyder foredragsholderens sidste advarsel.

 

Kilde: Nordjyske.dk

Personlig udvikling

Skrevet af Natasa Stajic

Personlig udvikling – hvad er det?

Lidelse og modgang i livet motiverer os til at begynde at stille spørgsmål om os selv, om vores eksistens og om den verden vi lever i. De fleste vil, på et eller andet tidspunkt i livet, møde modgang og lidelse. Hvis vores system ikke har parate handleprogrammer kan det enten gå i stå (opleve at livet kan gøre ondt og reagere med tilbagetrækning eller flugt) eller begynde at undersøge nye muligheder for handling, dvs. udvikle nye handleprogrammer. Når dette sker åbnes døren til det vi kalder personlig udvikling, hvor personen bevæger sig fra en overvejende ubevidst automatiseret tilværelse til en overvejende bevidst spørgende tilværelse. Man vil måske spørge: Hvorfor har jeg det sådan? Hvad er sandheden? Hvor kommer vi fra og hvor er vi på vej hen? Hvad er meningen med mit liv?

I mødet med egen magtesløshed og utilstrækkelighed vil mange indse at de gjorde mange ting i livet ikke fordi de selv syntes at disse ting var rigtige at gøre, men fordi de troede at de skulle eller burde gøre det eller fordi de troede, at dette var forventet af familien, venner, gruppen eller samfundet. Ens selvbillede begynder at ændre form. Og så kommer spørgsmålet: Hvor står jeg så og hvad tror jeg selv på?

Disse spørgsmål vender opmærksomheden mod selvet og mod vores indre verden og vi indser, at vi oplever og ser verden fra eget perspektiv. Du er i centrum af dit eget univers. Du er det sted, hvorfra du observerer og oplever verden. Det er det eneste sted du kan være i. Du er hovedpersonen i dit liv og det er dig, som skaber din verden ved at reagere og handle på fortolkninger af de indtryk som kommer både udefra og indefra.

Continue reading Personlig udvikling

Når du har forstået, at det eneste du med sikkerhed kan vide er dine egne oplevelser vil du begynde at forstå at verden omkring dig er som et spejl, som reflekterer dine tanker og dine handlinger. Du kan ikke vide med sikkerhed, hvad der motiverer andre menneskers handlinger. Du kan kun fortolke disse ud fra dine egne erfaringer.

Vores hjerne analyserer og fortolker verden konstant. Derfor kan vi være plagede af belastende tankestrømme når vores indre tankeverden plages af tvivl. Lige pludseligt kan alle tanker blive udsat for analyse og fortolkning, som i det sidste ende hæmmer selve evnen til at handle og beslutte os. Vi kan ikke handle idet vores system ikke kan beslutte sig. Tanker kan køre rundt i uendelighed, som er trættende, deprimerende og angstprovokerende.

Du spørger måske:

Er der noget galt med mig?

Dette er muligvis et af de første spørgsmål mange spørger når symptomer på angst eller depression overtager oplevelsen.

Psykisk lidelse kan opstå når vi begynder at tvivle på rigtigheden af egne tanker og handlinger. Gør jeg ting rigtigt? Hvad tænker andre om mig og det jeg gør? Skal jeg gøre ting anderledes?

At gå i konsultation hos psykolog eller tale med en anden person, som har overskud til at lytte og undre sig uden at være fordømmende kan bringe betydelig lindring. For mange vil dette åbne døren til de mange nye indsigter på rejsen vi kalder personlig udvikling, fordi et vigtigt spørgsmål rejser sig: Hvorfor kommer vi til at tvivle vi på det, som er os nærmest, som er vores egen oplevelse af verden? Hvad er sandheden så?

Vi begynder selvopdagelsesrejsen. En rejse som kan ryste grundlaget for vores verdensforståelse og selvforståelse. Dette rejse vil mest sandsynligt ændre os som personer og derfor kan den være svær.

Det er sundt at stille spørgsmål! Livet er stadigt et stort mysterium uanset hvad vi lærer i skolen og hvad eksperterne siger.

Vores liv

Vi fødes, vi opdrages og uddannes i en familie, en gruppe, en kultur og et samfund. Så langt vi ikke møder væsentlig modgang i livet adopterer vi samfundets holdninger som vores egne og vi trives. Hvis fællesskabet hylder videnskab så gør vi det også. Hvis fællesskabet hylder konkurrence så forsøger vi at tilpasse os. Hvad hvis vi begynder at indse, at vi ikke kan imødekomme alle de krav som stilles os fra samfundets side?  Dette vil skabe utryghed hos de fleste. Vi begynder at undres og mange vil i starten tænke, at der er noget galt med dem selv. Jeg er ikke god nok, jeg arbejder ikke nok, jeg gør mig ikke umage nok, jeg kunne løbe hurtigere og gå til flere kurser og hvad ikke.

Du kan prøve og prøve og hvis du bliver ved med at møde modgang og kan ikke længere kompensere med den eksisterende viden, du vil snart begynde at få det dårligt, fysisk dårligt. Du vil begynde at stille spørgsmålstegn ved egne holdninger og handlinger? Dette første blik ind i det ensomme selvcentrerede selv gør, at du begynder at tvivle mange ting, din viden og også andres viden. Du vil begynde at undre dig over din plads i verdenen og om hvordan du overhovedet kan vide hvad der er bedst for dig eller for andre? Hvad gør dig glad og tilfreds og hvad ønsker du at bruge dit liv på?

Er jeg ved at blive psykisk syg? – spørger du måske.

Jeg vil sige, at du reagerer på omgivelsernes manglende fleksibilitet. Din krop melder fra: du er træt, kan ikke koncentrere dig, og du oplever følelser som angst, vrede og tristhed. Din krop reagerer ved at trække i håndbremsen. Du har måske brug for stilhed, for ro. Du søger måske informationer, som kan forklare den tilstand du befinder dig i.

Medicin, psykologi og psykiatri forklarer dit tilstand som psykisk sygdom eller forstyrrelse, som kan rettes ved at bruge forskellige metoder: medicin, samtaler, mindfulness og andre terapiformer som man kan finde på markedet. Grundlæggende problematik forbliver idet disse helbreder blot symptomerne. Derfor er det ikke en nem opgave at helbrede depression og angst og at det kan tage lang tid at komme sig efter at være ramt af stress. I min optik er disse kun symptomer på en mere grundlæggende problematik som findes i vores levevilkår som mennesker.

Vi lever i dag i et, i stigende grad, konkurrencepræget samfund. Den moderne myte handler om personligt ansvar, som går ud på at du selv er ansvarlig for hvordan du har det og at du selv skal sørge for at få det bedre og finde ud af hvordan DU kan tilpasse dig samfundets krav. Du henvises derfor selv at vælge imellem forskellige tilbud på markedet, som vil reparere dit forstyrrede selv så du igen kan springe ud i møllen og komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Denne samfundsmodel synes ikke at give dig plads til at stoppe op og undre dig over din tilværelse, som menneske. Selv mindfulness bliver misbrugt i dag. Du kan meditere dig til bedre produktivitet, er mantraet. Alt handler simpelthen om at holde samfundsmaskinen i gang og derfor er det ikke til samfundets fordel at du stopper op og tænker dig om, for du vil måske finde ud af at din reaktion er en sund reaktion på et sygt samfund, tør jeg sige.

Hvordan vil dette se ud for sundhedsvæsenet eller de sociale myndigheder, hvis man havde tid til at overveje sin menneskelige eksistens på et dybere niveau, i stedet for bare at forsøge at komme af med symptomerne? Det er noget som mange psykologer og filosoffer har undret sig over gennem tiderne.

At komme videre

Det er sundt at stille spørgsmål, også de mindre populære, som det ovenstående.

Når du begynder at give dig selv lov til at lege med tanken, at den eksisterende samfundsmodel ikke imødekommer dine individuelle behov, vil du indse at du altid har haft en indre fornemmelse af frihed, som er blevet undertrykt og tæmmet af opdragelsen og uddannelsen i et system hvor alt viden skal godkendes af autoriteter. Du er oplært til at tænke på en bestemt måde, som gør, at du kommer til at tvivle din egen intuition og til næsten blindt at stole på det, som autoriteter fortæller dig.

Dette er en vigtig indsigt, som handler om en dybere forståelse af dig selv som et socialt og sprogligt væsen. Du lever i et samfund, i en kultur, i en familie.  Disse er vores grundvilkår. Vi kender den sociale verden gennem sprog og sprog kan kun eksistere i et udviklet socialt system, hvor mennesker samarbejder om at gøre livet nemmere og gladere. Men hvorfor er jeg ikke glad, spørger du måske? Er det sådan livet skal være? Hvorfor er jeg lige pludseligt angst for situationer, som jeg kunne være i før?

Nej, der er ikke noget galt med dig! Du mærker disse ting fordi dit system reagerer på dine omgivelser på en ny måde. Dine omgivelser har bragt dig ud i en stressende situation og dit system vil gøre det, det ved bedst. Dit system vil gøre alt for at beskytte dig og holde dig væk fra oplevelser, som det har mærket som ubehagelige. Alt som bringer dig ubehag vil systemet fortolke som fare, selv kritik. Når din energi er godt opbrugt vil systemet være endnu mere påpasselig og sensitiv og derfor vil mage flere situationer fortolkes som potentielt farlige og systemer vil forsøge at undgå dem ved at aktivere kroppens alarmsystemer.

Derfor kan ingen terapi helbrede dig, i den bogstaveligste forstand, fordi du ikke er syg. Du har kun opdaget af det system du lever i ikke er tilstrækkelig når det handler om at være fleksibel og dække dine spontane behov. At samfundet siger du er syg gør din situation ikke nemmere. Dit indre væsen bringes, med andre ord, i en tilstand af konflikt.

Den indre konflikt

Du er måske ved at finde ud af, at dit eget perspektiv, dit verdensbillede er en kombination af det du har lært gennem opdragelse og uddannelse og din interaktion med andre og din egen indre følelse og fornemmelse af dig selv og verdenen, som jeg vil kalde intuition. Der er ting og oplevelser, som kan sprogliggøres og deles med andre og så er der oplevelser, som ikke kan sprogliggøres. Spontanitet, kreativitet, energiskhed kan ikke forklares eller styres eller tændes og slukkes som man vil. Disse kræver indre ro, tid og tålmodighed. Det vi kalder psykisk lidelse handler om, at disse er blevet undertrykt eller forsøgt kontrolleret af forskellige grunde. Dette bringer individet i en indre tilstand af konflikt. Man forsøger at finde løsning, men løsningen er svær at finde, fordi man bruger den samme tankegang, som har skabt lidelsen i første plads.

Den næste indsigt er anerkendelsen af det faktum, at vi mennesker er undrende og spørgende væsener og at vi har en indre følelse af frihed, som vi især begynder at mærke når den sociale ramme begynder at føles som en belastning. Denne indsigt vil hjælpe dig forstå, at der ikke er noget i vejen med dig, men at du er ved at vågne op for at indse, at du er vokset som menneske og udviklet dig som menneske, imens systemet er forblevet det samme. Det kan sammenlignes med at vokse ud af noget tøj, som begynder at stramme og klør til man beslutter sig at tage det af og finde noget mere bekvemt. Det er sundt at spørge og undre sig og skifte tøj engang imellem. Dette gør os til mennesker. Det er sundt at tvivle på det system vi lever I ellers udvikles den ikke.

Hvis flere og flere mennesker skal medicineres for at forblive velfungerende borgere, så er der sandelig noget galt med samfundet og den måde vi lever på.

Hvad handler det hele så om?

For at opsummere det, du ved nu og som du måske begynder at undre dig over, som er at den eneste måde hvorpå du kan kende og forstå verdenen er gennem dit eget perspektiv, og at du ved hjælp af sproget kan få indblik i de andres perspektiver og viden og dermed samarbejde med andre om forskellige ting i en social kontekst. Du mærker også ting som ikke umiddelbart kan sprogliggøres, som er intuition. Hvordan forklarer du så, hvad du føler og mærker? Sproget er et udtryk for bevidsthedens trang til at gøre sig gældende og bringe din centraliserede position ud i verdenen og dele dine erfaringer med andre. Samfundssystemet er skabt af mennesker til at gøre livet nemmere for dens medlemmer, men du er måske i tvivl om din plads i samfundet. Du fornemmer måske at samfundssystemet ikke følger med din personlige indsigt og udvikling og at din ageren i systemet bringer dig i ubalance fordi du oplever modgang.

Måske er du dybest inde uenig med den måde dit arbejde skal udføres, men kan ikke komme igennem med budskabet til andre omkring dig. Du er måske bekymret for reaktionen. Du holder dine holdninger til dig selv og fortsætter at gøre som det bliver anmodet. Men dette stopper ikke din tvivl og følelsen af, at du gør noget som du dybest set ikke er enig med. Du modarbejder dig selv.

Konstant modgang bringer efterhånden vores indre viden i tvivl. Vi føler os magtesløse, forvirrede, triste, vrede, angste og hvad ikke. Kun du, inderst inde kan vide hvordan denne tvivl føles.

Når vi er bragt i tvivl vækkes mange forskellige følelser. Vores krop reagerer. Kun hver eneste af os kan bevidne de hændelser, som foregår i vores kroppe når vi er i tvivl, dvs. når vi indser at vores mest intuitive forståelse af verden ikke kan gå i takt med de krav, som kommer udefra.

Hvad tvivler du på?

Tvivler vi på egne beslutninger eller tænker vi måske, at vi ikke kan imødekomme de krav som kommer fra det system som vi er en del af? Vi tænker måske og vi føler, at vi ikke kan imødekomme disse krav fordi de strider imod vores indre viden, vores grundlæggende holdninger. Vores fornemmelse for frihed begynder at se dagens lys. Kan jeg gøre som jeg vil og hvad er mit ansvar i det store spil vi kalder livet?

Dette er en skræmmende situation. Vi konfronteres med et eksistentielt dilemma, som mange filosoffer og psykologer har beskæftiget sig med gennem historien. Vores system kan reagere voldsomt. Vi prøver at analysere og forstå det som foregår, men jo mere vi tænker desto flere spørgsmål dukker op i vi kan blive mere fortvivlede end nogensinde før.  Dette kan betyde, at hele vores system siger fra, samtidig med at vores samfundsdefineret personlighed, som er grundlagt i sproget, stadig forsøger at tilfredsstille den del af os som ikke vil i konflikt. Derfor tror vi på, at der er noget galt med os og ikke med den verden og den samfund vi lever i. Konsekvensen er, at vi går i konflikt med os selv, med vores indre væsen. Modsætninger i os mødes og vi tror, at den ene side må have ret. Men hvilken side?

Vejen ud …

Heri ligger svaret på forståelsen af psykisk lidelse. Vi modarbejder de tidlige alarmsignaler, som kommer fra vores system ved at forsøge at forstå disse med kulturelt begrænset sprog og ud fra et samfundsperspektiv, som fortæller os at vi er syge og at vi, ved hjælp af den rigtige terapi, kan helbredes og dermed komme tilbage til møllen. Vi udlever ikke disse alarmsignaler og derfor misforstår vi budskabet fordi vi har lært at dette må være psykisk sygdom så som stress, angst eller depression. Det som de fleste ikke vil gøre er at stoppe op og mærke det, som kommer fra deres indre og kun få vil gå på en opdagelsesrejse og i dialog med sig selv i forhold til verdenen. Her kan en psykolog være af nytte, som et medrejsende og som et spejl som du i tryghed kan undersøge og lære at bruge på ny. Når du ser andre mennesker, ser du i virkeligheden din egen afspejling. Du genkender dig selv i andre mennesker. Du genkender det du kan lide og det du ikke kan lide. Du kan kun se det, du kender fra dig selv.

For at kunne løse konflikten med andre og med livet skal man først forstå egen indre konflikt, som har bragt en i tvivl. Hvad er rigtigt og hvad er forkert? Vi vender os til eksperterne og søger svar der. Det er godt, men eksperterne ved kun en del af sandheden. Du kender din sandhed, fordi du er den eneste som kan se verden fra dit eget perspektiv. Derfor er det kun dig som kan forstå den konflikt som raser i dit indre og som gør, at du er blevet mere trist, angst, usikker og forvirret i mødet med andre mennesker og med verdenen.

Når du forstår dette og når du har indset dit eget ansvar i livets spil vil du komme til den næste indsigt.

At acceptere modsætninger

Personlig udvikling handler i høj grad om at lære at acceptere og omfavne egne modsætninger. Vi ved at noget er godt fordi vi har et begreb om det dårlige og omvendt. Vi vil ikke vide hvad frihed er hvis der ikke var for livets modsætninger:

Vrede – imødekommenhed, tristhed – glæde, angst – modighed, skepsis – accept osv.

Kan jeg være vred? Kan jeg være trist? Kan jeg være angst? Kan jeg tvivle?

Prøv at spørge dig selv hvem eller hvad er du vred på? Hvad forårsager vreden, tristheden eller angsten?

Er du vred på din arbejdsgiver, din kollega, din hustru, politikerne, sagsbehandleren, kassedamen? De er kun mennesker ligesom dig, som gør deres bedste for at leve dette liv bedst muligt. Er du virkeligt vred på dem?

Når jeg tænker mere over disse spørgsmål ser jeg det svære i at leve i et komplekst samfund. Hvem skal man rette vreden imod, vreden som i virkeligheden er et udtryk for tvivlen og utilfredsheden?

Jeg vil spørge: er jeg vred på systemet eller er jeg vred på mig selv fordi jeg tillod mig selv at være så afhængig af systemet? Jeg er fri, men frihed er uadskillelig fra ansvar. Hvis jeg kan omfavne kompleksiteten af mit ansvar her i livet så er jeg fri, for der vil ikke være angst eller vrede, i hvert fald ikke i en form som vil styre mit liv. Jeg kan tillade mig selv at være vred, men vreden vil jeg kanalisere ud i spørgsmålet: hvem/hvad er jeg vred på og hvordan udtrykker jeg min vrede på en konstruktiv måde?

Det er sundt at undres og at stille spørgsmål. Det er vi blevet dårligere til, fordi vi tillod samfundets institutioner at skabe mening for os. Vi har eksperterne til at forklare verden for os. De kan endda forklare den personlige oplevelse. Men hvorfor er det stadig så svært at tackle det vi kalder psykisk sygdom? Mit svar er fordi vi tackler det ved at fortælle den ”syge” hvad der er bedst for ham eller hende at føle. Det giver ingen mening, idet vi aldrig helt kan vide hvad der foregår i en anden person end os selv.

Derfor, den eneste måde hvorpå en psykolog kan være af nytte for en anden person, er ved at indgå i en dialog omkring disse spørgsmål.

Når vi kan stille disse spørgsmål og undres over dem så åbnes døren til personlig udvikling, som for mig at se betyder at begynde at se sig selv i et helt nyt perspektiv og at få en decentraliseret blik, gennem hvilken man ser sig selv både som centrum af universet, men også som en del af helheden, som er ligeså vigtig som alle de andre dele. Personlig udvikling handler for mig om at opdage glæden ved det at være menneske og at se livet som en opdagelsesrejse. Videnskab har måske svar på mange ting, men vi må ikke glemme mystikken ved livet. Mystikken motiverer os til at søge og spørge og undre os over dette liv som en kosmisk gave, som en historie vi selv er med til at forfatte hvis vi tør se os selv, som disse fantastiske væsener, der har så stor kapacitet for kreativitet, for kærlighed, for glæde, for humor, for medfølelse og for undren. Tvivlen kan være svær og den kan også gøre ondt, men hvis vi tillader os selv at undre os over tvivlen kan vi komme langt vej.

At tillade dig selv at blive elsket som du er

Når vi begynder at tillade os selv at mærke kærligheden, og accepterer at vi er elskelige, angsten begynder at forsvinde. Angsten, bekymringen og tvivlen er alle i vores tanker og dermed i den model af verden, som vi holder os til, som om det er det eneste virkelige. Derfor er det vigtig at stilne sindet (med meditation eller yoga) og i stedet for at diskutere med sig selv, at begynde at observere egne tanker, at acceptere dem og undres over dem og se dem som det de er, som tanker og ikke som virkelighed. At stilne sindet giver rum til at skelne mellem gentagelse af de gamle tankemønstre og nye ideer. Ved at tænke på lidelsen forstærkes den. Det som vi tænker på bliver vores virkelighed.

Som sagt tidligere, vores hjerne er bygget til at analysere og fortolke. Vi skaber konstant historier om os selv og om verden. Vi forsøger at tilpasse disse historier til vores levede liv, men der kommer tider hvor disse historier er svære at tilpasse. Dette øjeblik er det øjeblik hvor vi mærker utilstrækkeligheden, angsten og depression. Dette er forbundet med tanker om det samme. At acceptere disse og lade dem passere er kunsten i at lære at elske hele sin væren som den er. Følelser er som budbringere. Lad dem komme, anerkend beskeden de har givet dig og sig: ”Jeg har hørt dig og nu kommer jeg videre. Jeg har ikke brug for dig længere”.

Livet er en rejse og på den rejse møder vi mange forskellige forhindringer og udfordringer. Samfundet giver os muligheder, men det begrænser os også. At udvikles som menneske betyder at lære af disse og komme videre.

Hvis du har brug for en medrejsende på en del af din livsrejse, så er du altid velkommen til at kontakte mig og vi kan finde ud af de sammen.

Kærlig hilsen,

Nataša

Er du Stresset?

Kilde: forebygstress.dk

STRESS – ALVORLIGT STRESSET – HVAD GØR DU SÅ?

Hvis du føler dig alvorligt stresset, eller hvis du har lavet en stresstest, og den viser, at du er alvorligt stresset, så er du det sandsynligvis. Hvis andre siger, at du er meget stresset, så er du det nok, uanset hvad du selv føler.

Alvorlig stress er at sidestille med sygdom. Stress er ikke i sig selv en sygdom men giver i det lange løb en række følgevirkninger, både fysiske og psykiske. Nogle af disse kan være meget alvorlige. Du må aldrig vænne dig til stress. Du skal gøre noget!

 

Continue reading Er du Stresset?

OVERVEJ MULIGHEDER

Du bør tage skridt til at stoppe noget af det, der stresser dig. Det er som ved førstehjælp: ”Stop ulykken”. Du kan ikke fortsætte, som du har gjort. Overvej alle dine muligheder ogskriv dem ned på et stykke papir. Få gerne nogen til at hjælpe dig. Tag så fat i én mulighed ad gangen.

Vælg især midlertidige løsninger. I nogle tilfælde kan en varig ændring være nødvendig. Men så længe du er stresset, så skal du helst undgå at træffe store beslutninger, da du ikke tænker klart nok, og derfor let kommer til at træffe en forkert beslutning.

LÆGEN

Når du har alvorlige stresssymptomer, bør du søge læge. Det er kun en læge, der kan stille den rigtige diagnose. En stressdiagnose stilles bl.a. ved at udelukke andre årsager til symptomerne.

Lægen kan hjælpe dig med behandling af nogle af følgevirkningerne og, hvis det er nødvendigt, give dig en sygemelding. I nogle tilfælde kan lægen henvise til anden hjælp.

ARBEJDSPLADSEN ELLER FAGFORENINGEN

Du bør også undersøge, hvilken hjælp din arbejdsplads eller din fagforening tilbyder. Hvis arbejdspladsen ikke har nogen fast ordning, så betaler de i mange tilfælde for f.eks. psykologhjælp og stresscoaching. Hvis du kan få hjælp, så bør du uden tøven tage imod den.

ANDEN HJÆLP – STRESSCOACH ELLER PSYKOLOG

Hvis du ikke kan få hjælp på anden vis, så har du to muligheder. Du kan på eget initiativ at skaffe professionel hjælp, eller du kan satse på selvhjælp.

Professionel hjælp vil typisk være stresscoaching eller psykologhjælp. Hvad, der er bedst for dig, afhænger af, hvad der ville have været størst hjælp, før du blev alvorligt stresset. Hvis coaching havde været det rette, så vil en stresscoach ofte kunne give den bedste hjælp. Vær sikker på, at du vælger en certificeret stresscoach. Hvis psykologhjælp havde været det rette, så vil en psykolog ofte kunne give den bedste hjælp. Vær sikker på, at du vælger en psykolog med speciale i stress.

Hvis du er i tvivl, så er du velkommen til at ringe til stresstelefonen for at få en uforpligtende snak med en stresscoach. Se mere på siden Stresstelefonen.

SELVHJÆLP

Hvis du ikke har andre muligheder, så må du hjælpe dig selv. Selvhjælp kan f.eks. være at læse en selvhjælpsbog om stress, f.eks. bogen ”Stress eller ikke stress” af Bjarne Toftegård, der er skrevet til stressede mennesker. En anden mulighed er e-kurset “Bliv fri for stress”.

 

Du kan også finde mere information om stress på hjemmesiden:

http://www.forebygstress.dk/individ_stress_roed.htm

Angst og Stress

Først udgivet den. 4 maj 2013 af Natasa

Angst og Stress

At føle angst er noget af det mest normale i menneskelig oplevelse. Kroppen sætter bestemte fysiologiske processer i gang i en faretruende situation og denne oplevelse kender vi som angst. Visse mekanismer i kroppen bliver mere aktive hvorimod nogle andre går i hvile for at give kroppen størst mulighed og energi til at forsvare sig mod eventuel fare. Kroppen arbejder hele tiden på at opretholde en fysiologisk ligevægt: Homeostase. Når faren er over sættes biologiske processer i kroppen i gang for at genskabe denne balance.

Når vi mødes med reel fare, som når vi bliver angrebet, det, der rent fysiologisk sker, er at musklerne spændes, hormon adrenalin sendes ud i kroppen og blodtrykket stiger. Vi kan mærke vores hjerte banke hurtigere end normalt. Dette er en almindelig flugt eller angrib reaktion. Kroppen har kun en vis mængde energi til at holde kroppen i denne beredskabstilstand over længere tid.

Angst bliver til et problem når kroppen er konstant eller over længere periode i sin beredskabstilstand. Det kan være at andre eller vi selv stiller os urealistiske krav, som gør at vi ikke kan tilpasse os. Vores tanker og forventninger kan også aktivere angst.  Når vi over længere tid er i en beredskabstilstand kan kroppen ikke opretholde balance. Kroppen udmattes og vi føler os udbrændte. Forbliver vi alt for længe i denne tilstand, får kroppen ikke hvile, som udløser stressreaktion og vi kan i det sidste ende blive syge.

Her taler vi om en konstant belastning på kroppens biologiske forsvarsmekanismer, som vi i dag kalder for stress.

Stress i sig selv er godt, da det er kroppens almindelige reaktion på belastning. For meget stress derimod er dårligt fordi kroppen bliver udmattet. På længere sigt kan udmattelsen føre til forskellige sygdomme. Man antager at de fleste sygdomme i den vestlige verden i dag skyldes længerevarende stressbelastning.

Ved at forebygge stress reaktion vil man kunne forebygge mange sygdomme så som hjærte-kar sygdomme, smerter i muskler og led, depression, forskellige former for angstforstyrrelser, sygdomme i fordøjelsessystemet og mange andre.

Belastninger kan være mange i dagens moderne samfund. Vi er sociale væsener og hvordan vi fungerer i dagligdagen afhænger meget af hvordan vi opfatter os selv i forhold til omverdenen. Hvis man har store forventninger til, at man skal kunne klare alt, og er man overdrevent perfektionistisk så er man mere udsat for at opleve en overbelastning på et tidspunkt. Vores hjerne kan opfatte uoverensstemmelse mellem krav og formåen som en trussel og stressreaktionen sættes i gang, som kan vare ved hvis man konstant oplever uoverensstemmelse mellem krav og formåen. Det kan være at man føler sig overbebyrdet på arbejdet, at man ikke føler at man er god nok som forælder eller partner eller ven. Man vil i dette tilfalde hele tiden være i beredskabstilstand for at forsvare sit standpunkt.

Symptomer på overbelastning kan være:

–          Strøm af tanker, man forsøger at løse problemerne i tankerne men fryser eller overreagerer i selve situationen.

–          Koncentrationsproblemer og hukommelsesbesvær

–          Udskyder opgaver

–          Hyperaktivitet  – påbegynder en del uden at afslutte det som er i gang.

–          Irritation og aggressivitet

–          Vanskelligt ved at prioritere og handlingslammelse

–          Følelse af magtesløshed

–          Humørsvingninger

–          Hovedpine

–          Hjertebanken

–          Spændinger i muskler

–          Kolde hænder og fødder

–          Sveden, rysten, uro

–          Ondt i maven

Behandling og selvhjælp

Det er vigtigt at lære om og anerkende de mekanismer der sættes i gang i kroppen under belastning. På denne måde lærer man at respektere at kroppen også har sine grænser og at man selv kan hjælpe det at komme i balance. Det er vigtigt at gøre sig klar om egne forventninger til sig selv og til andre er realistiske.  Desuden er det vigtigt at få stoppet den onde stresscirkel og den høje alarmberedskabsniveau og aktivere kroppens egne afslapningssystemer. At lave noget der giver en tryghed og som aktiverer positive følelser er vigtig. Det kan være at gå en tur, være sammen med venner at gøre ting som giver en glæde.

PTSD – ny forskning

Yogic breathing shows promise in reducing symptoms of post-traumatic stress disorder

 by Jill Ladwig

One of the greatest casualties of war is its lasting effect on the minds of soldiers. This presents a daunting public health problem: More than 20 percent of veterans returning from the wars in Iraq and Afghanistan have post-traumatic stress disorder, according to a 2012 report by RAND Corp.

A new study from the Center for Investigating Healthy Minds at the Waisman Center of the University of Wisconsin-Madison offers hope for those suffering from the disorder. Researchers there have shown that a breathing-based meditation practice called Sudarshan Kriya Yoga can be an effective treatment for PTSD.

Individuals with PTSD suffer from intrusive memories, heightened anxiety, and personality changes. The hallmark of the disorder is hyperarousal, which can be defined as overreacting to innocuous stimuli, and is often described as feeling “jumpy,” or easily startled and constantly on guard.

Hyperarousal is one aspect of the , the system that controls the beating of the heart and other body functions, and governs one’s ability to respond to his or her environment. Scientists believe hyperarousal is at the core of PTSD and the driving force behind some of its symptoms.

Standard treatment interventions for PTSD offer mixed results. Some individuals are prescribed antidepressants and do well while others do not; others are treated with psychotherapy and still experience residual affects of the disorder.

Sudarshan Kriya Yoga is a practice of controlled breathing that directly affects the autonomic . While the practice has proven effective in balancing the autonomic nervous system and reducing symptoms of PTSD in tsunami survivors, it has not been well studied until now.

The CIHM team was interested in Sudarshan Yoga because of its focus on manipulating the breath, and how that in turn may have consequences for the autonomic nervous system and specifically, hyperarousal. Theirs is the first randomized, controlled, longitudinal study to show that the practice of controlled breathing can benefit people with PTSD.

“This was a preliminary attempt to begin to gather some information on whether this practice of yogic breathing actually reduces symptoms of PTSD,” says Richard J. Davidson, founder of CIHM and one of the authors of the study. “Secondly, we wanted to find out whether the reduction in symptoms was associated with biological measures that may be important in hyperarousal.”

These tests included measuring eye-blink startle magnitude and respiration rates in response to stimuli such as a noise burst in the laboratory. Respiration is one of the functions controlled by the autonomic nervous system; the eye-blink startle rate is an involuntary response that can be used to measure one component of hyperarousal. These two measurements reflect aspects of mental health because they affect how an individual regulates emotion.

The CIHM study included 21 soldiers: an active group of 11 and a control group of 10. Those who received the one-week training in yogic breathing showed lower anxiety, reduced respiration rates and fewer PTSD symptoms.

Davidson would like to further the research by including more participants, with the end goal of enabling physicians to prescribe treatment based on the cognitive and emotional style of the individual patient.

“A clinician could use a ‘tool box’ of psychological assessments to determine the cognitive and emotional style of the patient, and thereby determine a treatment that would be most effective for that individual,” he says. “Right now, a large fraction of individuals who are given any one type of therapy are not improving on that therapy. The only way we can improve that is if we determine which kinds of people will benefit most from different types of treatments.”

That assessment is critical. At least 22 veterans take their own lives every day, according to the U.S. Department of Veterans Affairs. Because Sudarshan Kriya Yoga has already been shown to increase optimism in college students, and reduce stress and anxiety in people suffering from depression, it may be an effective way to decrease suffering and, quite possibly, the incidence of suicide among veterans.

 search and more info


Continue reading PTSD – ny forskning