En samfundskritisk historie om landmanden Jens, der får en alvorlig depression. Optakten er det pres, Jens oplever i sin dagligdag. Med kun 50 tønder land er det svært at drive en gård i dagens Danmark. Men hvad med forældrenes forventninger – han er jo sjette generation på gården? – I 99 procent af alle tilfælde er der en årsag til, at en depression bryder ud, slår Asger Baunsbak-Jensen fast overfor en lydhør skare i Nørresundby Kirkecenter.Bænket i salen sidder omkring 70 tilhørere. Fortrinsvis pensionister, der har tid og mulighed for at gå til foredrag om formiddagen på en hverdag.

Baunsbak skriver udløsende årsager til depressioner op på en tavle:

Erhvervsstrukturen, slår han fast, og henviser til, at mange må skifte erhverv adskillige gange i løbet af et arbejdsliv. Der stilles hårde krav til vores omstillingsevne og fleksibilitet. Nogle ryger helt ud af arbejdsmarkedet, og det er slemt for selvfølelsen. Især for mænd, hvis hele identitet tit er knyttet til arbejdet.

Markedet er næste punkt på tavlen. Sygt samfund- Markedet tager magten. Det styrer os mere og mere. Det politiske system er afmægtigt i forhold til markedet. Kun hvis den unge generation vågner op, kan demokratiet klare sig overfor markedet, mener foredragsholderen, og slår fast, at det markedsstyrede samfund er sygt.- Den store fare i markedsøkonomien er, at den består af så store enheder. Det er vi ikke opdraget til at leve med. Der er tale om kolossale kræfter.

Multinationale selskaber, for hvem kun tre ting gælder: at forske, at producere og at sælge. Den store mængde forskningsresultater kommer også op på tavlen som depressionsudløsende faktor.- Vi får så mange informationer. Det er svært at følge med, påpeger Baunsbak-Jensen, og slutter af med at pege på dødsdfald blandt de nærmeste som udløsende faktorer.Blandt tilhørerne sidder mange, der kender til sindslidelsens svøbe. Om ikke hos sig selv, så hos deres nærmeste. Det gælder også Birthe Kjædegård fra Vodskov.- Psykisk nedbrydning er det vigtigt emne, som berører mig meget. En af mine nærmeste har været ramt af psykisk sygdom tre gange i løbet af de sidste to år. Det er positivt at høre et menneske fortælle, som selv har været igennem det, synes Birthe Kjædegård. Hendes øjne bliver blanke, og ansigtet lyser af sårbarhed. Det er en smertefuld oplevelse, at opleve et familiemedlem gå gennem store psykiske lidelser. Alligevel taler hun gerne om det.

Tal om det- Det er så vigtigt, at vi taler om det. Normalt gør vi det ikke, med mindre vi er meget tæt på. Men hvis jeg fortæller om mit familiemedlem, får jeg tit at vide, at de også har en psykisk syg i famlien. Og jeg kan mærke, at det letter dem at tale om det. Det er så vigtigt, at det kommer frem til overfladen. Jeg er meget taknemmelig over at høre dette foredrag.Tilhørerne har allerede sunget adskillige sange fra højskolesangbogen, og nu opfordrer Asger Baunsbak-Jensen til at man synger Frank Jægers Liden sol i disse uger.- Frank Jæger var også ramt af depression, gør foredragsholderen opmærksom på, og opfordrer til at tredje vers synges igen:

Men måske april vil hentevore hjertebål tilbage.Sammen vil vi tålsomt vente,liden sol i disse dage.Vigtig medicin En ubehandlet depression varer gerne et år eller to. Men medicin kan forkorte den til to-tre måneder, fortæller Baunsbak-Jensen.- Der mangler simpelthen et stof i hjernen hos den depressive. Et stof, som medicinen kan tilføre. Derfor er det så afgørende, at den syge kommer til lægen, og at lægen tager sig tid til den nødvendige samtale.Foredragsholderen bruger lang tid til at understrege, hvor afhængig den deprimerede er af sine nærmeste, og skriver tegnene på en depression op på tavlen. Med udgangspunkt i landmanden Jens fra romanen Den tynde væg gennemgår Asger Baunsbak-Jensen faresignalerne.Følelserne lammes- Allerførst bliver Jens overfølsom overfor lyde og senere også lys. Så lammes følelserne. En meget smertefuld oplevelse. Jens kan ikke føle sine børn eller sin kone. Det giver en stor ensomhed. Han kan ikke tale om det med nogen, og begynder at isolere sig. Følelseslammelsen rammer også hans seksualliv. Lysten dør, fortæller Baunsbak-Jensen, og fortsætter opremsningen: Den ramte får tit fysiske smerter. Typisk hjertebanken, mave- eller hovedpine. Men han vil ikke til lægen. Handlingslammelse opstår. Vedkommende ser intet, føler intet, kan ikke koncentrere sig. En ubærlig træthed sætter ind, og den indre spænding vokser, så der kan opstå voldsomme udbrud af vrede.- Her er det vigtigt, at de nærmeste ved, hvad der sker. Der er ingen den syge er så hård ved, som sine nærmeste. Og patientens skyldfølelse er enorm. De mange tilhørere går hjem med et hovedbudskab fra den tidligere sognepræst: Depression er en meget smertefuld lidelse, hvor den syge skubber de nærmeste fra sig, samtidig med at han/hun har stærkt brug for dem. De spiller en afgørende rolle for, om depressionen skal ende i skilsmisse, alkoholmisbrug og måske selvmord, eller om forløbet bliver forkortet af medicin, støtte og nærvær. Og det rækker ikke at komme med en opfordring til at tage sig sammen.- Det er en sætning, man aldrig må sige til en deprimeret. For det er jo netop, hvad vedkommende ikke er i stand til, lyder foredragsholderens sidste advarsel.

Kilde: Nordjyske.dk