25. februar 2014
Psykologiske bivirkninger af medicin mod depression er være end tidligere antaget, viser studie fra Liverpool Universitet
Ny studie fra Liverpool Universitet viser at medicin mod depression kan være farligere end tidligere antaget. Det drejer sig om bivirkninger så som selvmordstanker, seksuelle gener og følelsesmæssig afstumpethed.
Undersøgelsens konklusioner baseres på spørgeskemabesvarelser af 1829 mennesker på New Zealand, som fik medicin mod depression i mindst 5 år.
Psykolog og ledende forsker, professor John Read fra the University’s Institute of Psychology, Health and Society, sagde: “The medicalisation of sadness and distress has reached bizarre levels. One in ten people in some countries are now prescribed antidepressants each year…While the biological side-effects of antidepressants, such as weight gain and nausea, are well documented, the psychological and interpersonal effects have been largely ignored or denied. They appear to be alarmingly common.”
Anden vigtig og alarmerende konklusion er, at information til patienter om følelsesmæssige og interpersonelle bivirkninger af medicinen, så som at være ligeglad overfor andre mennesker eller at det at blive følelsesmæssigt afstumpet, var hovedsageligt manglende når de fik medicinen ordineret.
Studiet blev udgivet i The Journal Psychiatry Research.
Nataša undrer sig:
Jeg imødekommer varmt denne form for information, da jeg i mit arbejde som psykolog har mødt mennesker, som ved siden af samtaleterapi bruger psykofarmaka. Nogle gange er det svært at skelne imellem medicinens bivirkning eller virkning og klientens virkelige følelser. De beskrivelser jeg oftest får er, at medicin mod depression hjælper, men en af følgerene kan være forskellige grader af emotionel afstumpethed.
Desuden bringer dette debatten om vores forbrug af medicin op på bordet igen. Når vi besøger lægen forventer vi at lægen vil fortælle os hvad vi fejler, og give os en eller anden form for terapi. Oftest forlader vi lægen med en recept i hånden. Trygt tager vi de små hvide eller farvede piller og går hjem. Det er blevet mere og mere normalt at tage medicin mod psykiske lidelser, så som depression og angst og udviklingsfortsyrrelser så som ADHD.
Vi kan ikke holde ud at være kede af det, angste eller ukoncentrerede. Disse tilstande begynder vi at forbinde med sygdom og følgen er, at disse gener også skal medicineres. Med andre ord skal individet tilpasses samfundet for enhver pris.
Den ubevidste automatiske tanke som dagens samfund fordrer er:
“Jeg kan løbe stærkere, koncentrere mig bedre, lytte bedre, høre bedre, arbejde bedre, jeg vil gøre alt for ikke at blive ekskluderet som værende svag, uduelig eller psykisk syg”
Ved at se på medicinforbrug kan vi også danne os overblik over, hvor mange mennesker i samfundet har visse problemer.
Mange artikler beskriver alarmerende medicinforbrug fx i USA. I Danmark har debatten også været tilstedeværende, især siden sidste år, da DR2 viste programmet ”Danmark på piller”.
Ifølge dansk Lægemiddelstyrelse har 735 100 danskere indløst mindst en recept på lægemiddel mod psykiske lidelser i 2012, og i 2012 har 458 300 danskere indløst mindst en recept på lægemiddel mod depression og 359 700 danskere har indløst mindst en recept på lægemiddel mod søvnbesvær/angst, som i alt er 818 000 personer og ca. 14% af den danske befolkning. Tallene kan være en smule misvissende da lægemidlerne i de forskellige grupper bruges til forskellige sygdomme. Antidepressive lægemidler bruges således både til behandling af depression og til behandling af angst, samt en række andre tilstande, som fx spise forstyrrelser og neuropatiske smerter.
Ifølge Psykiatrifonden lider mindst 200.000 danskere af depression, mindst 200.000 lider af angst, og tilsvarende er der mindst 200.000, der lider af en eller anden form for misbrug.
Er dette mange mennesker eller er disse tal forventelige og normale?
Siden barndommen opdrages vi til at tro på, at der er noget som hedder sundhedssystem og at dette system vil hjælpe os når vi rammes af sygdom. Vi har klare forventninger til dette system, som vi tror på består af eksperter, som ved hvad de taler om og som vi stoler på.
Blot vores medicinforbrug viser hvor meget befolkningen i virkeligheden lider.
Imens vi løber den travle moderne overlevelsesløb, mister vi faktisk føling med egen krop, egne emotioner, egen fysiologi og vi begynder faktisk at sammenblande og misfortolke signaler der kommer fra kroppen. Disse signaler gør os bange og vi dulmer demmed medicin. Vi søger hjælp udefra og har glemt at heling også kan komme indefra.
Ca. 14% af danskere har indløst en lægemiddel mod psykisk sygdom i 2012, som er mere end hver tiende dansker, for ikke at tale om alle dem som ikke indgår i statistikkerne fordi de bruger naturlægemidler, går til psykolog eller bruger andre alternative muligheder. Hvorfor er der så mange som har ondt i sjælen?
Der findes mange forklaringer på, hvorfor vi har så mange psykiske lidelser i dag. Den franske filosof Foucault har skrevet omfattende om udviklingen af begrebet psykisk sygdom fra galskab til lidelse og hvordan samfundet har forstået og behandlet disse lidende individer.
Jeg spekulerer over at der i dag er flere og flere mennesker, som reagerer på dehumanisering af samfundet. Vi mennesker er fantastiske væsener. Vi er tænkende, elskende, respekterende, kreative, glade og bevidste væsener. Når vi endelig forstår egen ansvar i livets ræs, at ingen ejer os og at vi ikke ejer noget, når vi forstår dette, ændres vores syn på livet radikalt. Når dette sker er der ingen vej tilbage til den trygge, uvidende og stakle mig. Udfordring der følger med er, at finde styrken og blive venner med angsten, med usikkerheden og med det faktum at det eneste virkelighed du kan være sikker ved er det, som er nu. Dette vil jeg skrive mere om en anden gang.
Der findes væld af viden om depression og hvordan man kan komme ud af det uden brug af medicin. Der er maget der tyder på, at depression er en reaktion på stressende livsomstændigheder. Problemet er, at det kræver tid, vedholdenhed og ressourcer at komme på benene igen og mange er bange for at give det den tid det tager, samt lever vi i en tempo og under økonomisk pres, som gør, at for mange bliver det nemmere at vælge en hurtig og billigere løsning så som medicin.
Alt det bedste
Natasa