Tag Archives: Stress

Forskning: Tre døgn uden søvn fjerner depression

Patienter med depression bliver raske efter at holde sig vågen tre hele døgn på en uge og få grundig vejledning i at sove rigtigt. Et halvt år efter er mere end 60 procent stadig raske, viser dansk forskning.
Mange patienter med depression har det ekstra dårligt om morgenen og skubber derfor døgnet mere og mere, så de står senere op og er vågen om natten.

Continue reading Forskning: Tre døgn uden søvn fjerner depression

Danske forskere har fundet en simpel metode til at fjerne alvorlig depression. Opskriften lyder: En uges indlæggelse med tre hele døgn uden søvn, kombineret med grundig vejledning og opfølgning i forhold til gode søvnvaner.

Forskere fra Københavns Universitet og Region Hovedstadens Psykiatri har testet metoden på i alt 30 patienter med depression.

Resultaterne af forskningsprojektet er udkommet i det videnskabelige tidsskrift, Acta Psychiatrica Scandinavica. De viser, at 27 uger efter en uge med søvnberøvelse, var hele 61,9 procent af de deprimerede fri for deres depression.

Til sammenligning var 58,4 procent fri for deres depression allerede efter en uges indlæggelse med tre vågne nætter. Flere var altså blevet raske i løbet af et halvt år. Og samtidig var de patienter, som var raske allerede efter en uge, stadig fri for depression efter et halvt år.

»Vi viser med det her studie, at det er muligt at gøre en stor del raske, som har været syge i mange år og ikke har haft nok effekt af medicin. At gøre nogle patienter, som har været deprimerede meget længe, raske på en uge er ret stort,« siger klinisk forskningslektor på Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet og overlæge på intensivt affektivt ambulatorium på Rigshospitalet i Region Hovedstadens Psykiatri, Klaus Martiny.

Han er hovedforfatter på det nye studie og oplevede på første hånd, hvordan nogle af de dybt deprimerede patienter fik det markant bedre efter bare et døgn uden søvn.

Fokus på søvnrytme

Forskningssygeplejerske og ph.d.-studerende på Afdeling for Angst og Depression på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet, Mette Kragh, var ansat som sygeplejerske på et psykiatrisk afsnit, da de første resultater fra Klaus Martinys forskningsprojekt udkom i 2012.

Hun var ikke involveret i projektet og har ikke været med til at lave den nye videnskabelige artikel, men allerede i 2012 fangede projektet hendes interesse.

Mette Kragh synes, det er meget interessant med de seneste resultater af Klaus Martinys studie, som altså viser, at efter et halvt år er der stadigt flere, som slipper af med depressionen.

»Måske er det det, at de bliver ved med at have fokus på deres søvn, der gør forskellen,« siger Mette Kragh.

Depressive har kronisk jetlag

Fakta

Depressionstest
For at vurdere sværhedsgraden af patienternes depression, lod forskerne dem besvare et spørgeskema, som bruges i psykiatrien til at diagnosticere depression.

Skemaet kaldes Hamilton-skalaen. Patienten skal svare på 17 spørgsmål omkring humør, skyldfølelse, søvn og selvmordstanker. Ud fra svarene får patienten point. Har man over 7 point, er man deprimeret.

Alle patienter, som deltog i forskningsprojektet, havde en score på mere end 20, da projektet startede.

Hvis scoren ligger på 7 eller derunder, siger man, at patienten er i remission. Det vil sige, at man ikke længere har symptomer på depression. Og det var altså tilfældet efter et halvt år hos 61,7 procent af de patienter, som fik vågenterapi.

Der er ifølge Klaus Martiny flere årsager til, at vågenterapien og søvnvejledningen virker så godt på patienter med depression.

Rigtig mange med depression har det, forskerne kalder en forstyrret døgnrytme.
Det betyder, at deres naturlige døgnrytme, som siger, at man skal sove om natten og være vågen om dagen, gradvist bliver forskubbet mere og mere, fordi de sover senere og senere.

»Når man er deprimeret, har man det typisk meget dårligt om morgenen, og i løbet af dagen får man det gradvist bedre. Mange vil derfor begynde at bytte om på døgnet, så de sover en del af dagen og er vågne i perioder om natten. Deres indre rytmer er helt forvirrede, ligesom når man har jetlack,« forklarer Klaus Martiny.

Vågenterapi virker sandsynligvis ved at resette og kickstarte døgnrytmen igen, fordi patienterne er så trætte, når de endelig får lov til at sove, at de kan sove igennem.

Humørhormon falder om natten

Ud over at kickstarte en normal døgnrytme, fungerer vågenterapi formegentlig også, fordi mængden af kroppens humørhormon, serotonin, stiger, når man ikke sover.

»Jeg var i Milano i 2007 og fulgte et lignede projekt, og der holdt jeg mig vågen sammen med en deprimeret patient hele natten. Det var ret utroligt at se, hvordan hun begyndte at få det markant bedre hen imod klokken 3-4 om natten,« fortæller Klaus Martiny.

Stigningen, eller rettere det manglende fald i serotinin, når man ikke sover, vil forekomme hos både deprimerede og raske mennesker.

Det kender Klaus Martiny også fra sin tid på et psykiatrisk sengeafsnit.

»Når man om morgenen afløste en læge, som havde været på nattevagt, så kunne de være sådan helt fjollede og tale hurtigt og meget, når de skulle aflægge rapport,« siger han.

Det hænger formegentlig sammen med, at serotoninindholdet i blodet er højere end normalt.

Mennesker med depression har i forvejen en forstyrret regulering af serotonin-indholdet i hjernen. Derfor oplever de det natlige fald i serotonin særlig voldsomt, når de vågner næste morgen.

Efter 36 timer uden søvn vil stort set alle opleve at falde i en dyb ikke-afbrudt søvn. (Foto: Shutterstock)

»De har det, man kalder morgenvånde. Hvor de har det rigtig skidt, når de vågner, og efterhånden som serotoninindholdet stiger i løbet af dagen, får de det lidt bedre,« forklarer Klaus Martiny.

Det må vi prøve på vores patienter

Mette Kragh arbejder lige nu videre med et projekt, der minder om Klaus Martinys.

»På det afsnit hvor jeg var ansat i 2012, havde vi mange depressive. De blev indlagt og gik i gang med medicin, og så ventede vi på, at de fik det bedre. Jeg tænkte, at det der skal vi da prøve,« fortæller hun.

Deltagerne i hendes projekt er alle patienter, som er indlagt med depression, og hun sammenligner ikke vågenterapien med træning, som forskerne gjorde i Klaus Martinys projekt. I stedet har hun en kontrolgruppe, som får standardbehandling.

»Vi ser både på effekten af behandlingen, hvordan patienterne oplever det og forsøger at finde ud af, om vi kan forudse, hvem der vil have gavn af det. Jeg tvivler på, at jeg vil få lige så fantastiske resultater som Klaus, fordi jeg har en gruppe patienter, som jo er indlagt og derfor nok mere syge,« siger hun.

Jeg havde aldrig sovet så godt

Marie Hald Rasmussen på 32 år har netop været indlagt med depression på Risskov Psykiatrisk Hospital og deltaget i Mette Kraghs nye forskningsprojekt.

»Det var vidunderligt at vågne efter 12 timers søvn. Fornemmelsen af at have sovet godt var helt fantastisk. Jeg kunne slet ikke huske, at jeg nogensinde havde sovet så godt,« fortæller Marie Hald Rasmussen.

Marie Hald Rasmussen havde ikke følt, at hendes søvn var specielt dårligt, inden hun blev indlagt. Hun afsluttede sin bacheloropgave i samarbejde med en medstuderende lige før hun blev indlagt, så hun var nødt til at være vågen om dagen og sove om natten.

»Jeg havde troet, at jeg sov fint nok før. Efter jeg havde holdt mig vågen hele natten og hele næste dag og fik lov til at sove de der 12 timer, så kom selverkendelsen. Hov tænkte jeg. Der er noget galt med min søvn,« fortæller Marie Hald Rasmussen.

Eget ansvar at holde sig vågen

Til Klaus Martinys forskningsprojekt rekrutterede forskerne i alt 75 ikke-indlagte patienter med depression.  Den ene halvdel deltog i vågenterapien, mens den anden halvdel trænede 30 minutter om dagen.

Patienterne i vågenterapigruppen holdt sig til at begynde med vågen en hel nat, og fik at vide, at de først måtte gå i seng kl. 20 næste aften. Næste morgen skulle de stå op senest kl. 8, og så gentog samme procedure sig to nætter mere, med en hel nat og næste dag uden søvn efterfulgt af 12 timers søvn.

Fakta

Vågenterapi
At vågenterapi kan hjælpe på depression har faktisk været kendt siden 1800-tallet. Det er første gang nævnt i Textbook of Psychiatry af Christian August Heinroths fra 1818,

I 1966 blev terapiformen taget op igen i på et psykiatrisk hospital i Tübingen i Tyskland hvor en lærerinde, indlagt på psykiatrisk afdeling, ikke kunne sove. Hun cyklede i stedet om natten og opdagede, at det hjalp på depressionen.

I starten af 1970’erne konkluderede en akademisk afhandling, at metoden faktisk virkede, men på samme tidspunkt kom flere typer af antidepressiv medicin på markedet, og lægerne satte deres lid til medicinen.

Vågenterapi vil generelt være nemmere at udholde for en deprimeret sammenlignet med, hvis en rask person forsøgte det samme. Det hænger sammen med, at mennesker med depression i forvejen har svært ved at sove, blandt andet på grund af for meget stresshormon i kroppen.

»Det var deres eget ansvar at holde sig vågne. Vi instruerede dem i, hvordan de kunne gøre det for eksempel gå en tur, se fjernsyn, drikke kaffe eller lytte til walkman. Personalet måtte ikke holde dem vågne. Det gik egentlig ret godt. Måske faldt nogen af dem i søvn kortvarigt, men det gør ikke så meget,« siger Klaus Martiny.

Marie Hald Rasmussen havde faktisk ikke så svært ved at holde sig vågen om natten. Her var der ro på afdelingen og hun kunne se fjernsyn eller male.

»Det sværeste var om dagen efter en hel nat, hvor man havde været vågen. Især morgenen var hård. Jeg tog kolde bade og kom ud at gå nogle ture for at holde mig vågen. Man har en mærkelig stemning i kroppen, og man vil helt vildt gerne hen til det tidspunkt, hvor man må sove,« fortæller hun.

Især tredje gang, hvor hun havde holdt sig vågen om natten og skulle vente med at sove var hård.

»Tredje gang var ulidelig. Jeg kunne næsten ikke vente med at sove. Anden gang da jeg skulle holde mig vågen, så glædede jeg mig til at sove igen. Man går og glæder sig. Begejstringen for søvnen holdt mig i gang, men tredje gang var man så udkørt, at det ikke hjalp at glæde sig,« siger hun.

Endnu mere forskning i søvn og depression

Marie Hald Rasmussen har også fulgt sin søvn og sit humør tæt, efter hun blev udskrevet.

»Jeg har en mappe, hvor jeg udfylder, hvornår faldt jeg i søvn, hvor mange gange jeg er vågnet, hvad tid jeg er stået op, og hvordan min søvn er på en skala fra 1-10. Alle de skemaer om søvn, humør og trivsel har gjort, at jeg må granske mig selv hver dag og tænke over, hvordan jeg har det. Man får lært et eller andet om sig selv og sin sygdom,« siger hun.

Hun vil dog ikke selv kaste sig ud i at prøve tre døgn uden søvn derhjemme, hvis hun skulle få en ny depression på et tidspunkt, men måske med støtte fra venner og familie.

Der er ikke pt. planer om at tilbyde vågenterapi som en del af behandlingen til patienter med depression på de psykiatriske hospitaler rundt om i landet. Det kræver nemlig mere forskning endeligt at bekræfte, at vågenterapien gavner også patienter med sværere

Er du Stresset?

Kilde: forebygstress.dk

STRESS – ALVORLIGT STRESSET – HVAD GØR DU SÅ?

Hvis du føler dig alvorligt stresset, eller hvis du har lavet en stresstest, og den viser, at du er alvorligt stresset, så er du det sandsynligvis. Hvis andre siger, at du er meget stresset, så er du det nok, uanset hvad du selv føler.

Alvorlig stress er at sidestille med sygdom. Stress er ikke i sig selv en sygdom men giver i det lange løb en række følgevirkninger, både fysiske og psykiske. Nogle af disse kan være meget alvorlige. Du må aldrig vænne dig til stress. Du skal gøre noget!

 

Continue reading Er du Stresset?

OVERVEJ MULIGHEDER

Du bør tage skridt til at stoppe noget af det, der stresser dig. Det er som ved førstehjælp: ”Stop ulykken”. Du kan ikke fortsætte, som du har gjort. Overvej alle dine muligheder ogskriv dem ned på et stykke papir. Få gerne nogen til at hjælpe dig. Tag så fat i én mulighed ad gangen.

Vælg især midlertidige løsninger. I nogle tilfælde kan en varig ændring være nødvendig. Men så længe du er stresset, så skal du helst undgå at træffe store beslutninger, da du ikke tænker klart nok, og derfor let kommer til at træffe en forkert beslutning.

LÆGEN

Når du har alvorlige stresssymptomer, bør du søge læge. Det er kun en læge, der kan stille den rigtige diagnose. En stressdiagnose stilles bl.a. ved at udelukke andre årsager til symptomerne.

Lægen kan hjælpe dig med behandling af nogle af følgevirkningerne og, hvis det er nødvendigt, give dig en sygemelding. I nogle tilfælde kan lægen henvise til anden hjælp.

ARBEJDSPLADSEN ELLER FAGFORENINGEN

Du bør også undersøge, hvilken hjælp din arbejdsplads eller din fagforening tilbyder. Hvis arbejdspladsen ikke har nogen fast ordning, så betaler de i mange tilfælde for f.eks. psykologhjælp og stresscoaching. Hvis du kan få hjælp, så bør du uden tøven tage imod den.

ANDEN HJÆLP – STRESSCOACH ELLER PSYKOLOG

Hvis du ikke kan få hjælp på anden vis, så har du to muligheder. Du kan på eget initiativ at skaffe professionel hjælp, eller du kan satse på selvhjælp.

Professionel hjælp vil typisk være stresscoaching eller psykologhjælp. Hvad, der er bedst for dig, afhænger af, hvad der ville have været størst hjælp, før du blev alvorligt stresset. Hvis coaching havde været det rette, så vil en stresscoach ofte kunne give den bedste hjælp. Vær sikker på, at du vælger en certificeret stresscoach. Hvis psykologhjælp havde været det rette, så vil en psykolog ofte kunne give den bedste hjælp. Vær sikker på, at du vælger en psykolog med speciale i stress.

Hvis du er i tvivl, så er du velkommen til at ringe til stresstelefonen for at få en uforpligtende snak med en stresscoach. Se mere på siden Stresstelefonen.

SELVHJÆLP

Hvis du ikke har andre muligheder, så må du hjælpe dig selv. Selvhjælp kan f.eks. være at læse en selvhjælpsbog om stress, f.eks. bogen ”Stress eller ikke stress” af Bjarne Toftegård, der er skrevet til stressede mennesker. En anden mulighed er e-kurset “Bliv fri for stress”.

 

Du kan også finde mere information om stress på hjemmesiden:

http://www.forebygstress.dk/individ_stress_roed.htm

Stress i folkeskolen!

Flere og flere medier skriver om at lærere på de danske folkeskoler melder sig syge p.g.a. stress eller bare giver op og at vikarer ikke har det godt grundet manglende respekt fra elever.

Skolereformen synes at have bragt med sig længere skoletider, mere administrativ arbejde og mere kontrol og sikkert meget mere, der bidrager til dårligt klima på skolerne.

Jeg skriver dette mere som forælder end som psykolog og disse slags nyheder får mig til at spørge: er vi på den rigtige vej hvad angår grunduddannelsen? Skal vi være ligeså effektive, som folk fra Kina? Continue reading Stress i folkeskolen!

Børn er også stressede og mere trætte, det kan mange forældre nikke godkendende til. Fra 6-års alderen sætter vi dem ind i møllen, ind i skemaet og de skal løbe ligeså hurtigt som os voksne for sådan hænger verden sammen. Men skal det virkeligt være sådan?

Min datter er lige startet i folkeskolen og hun siger allerede, at hun ikke kan lide mattematik. Hun ved jo ikke rigtigt hvad mattematik er, så det er ikke det hun ikke er glad for. Det må være følelsen, at man ikke kan magte flere oplysninger og så lukker man af, for senere at forklare til den spørgende voksne, at man ikke er glad for faget.

For nogle år siden så jeg en tankevækkende oplæg af den engelske forfatter og foredragsholder Sir Ken Robinson om hvordan skolerne dræber kreativiteten hos børn. Måske havde han ret!

Sir Ken Robinson taler om at skolen, som vi kender det i dag, er udsprunget af industri revolutionen. Skolerne ligner stadig fabrikker. Børn er fordelte i grupper efter alderen, som måske ikke er nødvendigt idet vi ved at børn udvikler sig forskelligt på forskellige områder. Bare tænk på at nogle børn begynder at få rokketænder allerede når de er 5 år og nogle først når de næsten er 7 år.

Klokkerne på skolerne ringer stadig, ligesom fabrikssirener gjorde en gang for at alarmere fælles frokost. Børn opfordres stadig til at lære ting udenad og de kreative fag er der stadig alt for få. Hvorfor?

Børn glæder sig til at komme på fritidshjemmet fordi der får de lov til at udfolde sine interesser eller bare slapper af. Hvorfor kan det ikke gøres muligt at børn får mere musikundervisning, at have mulighed for at lære at spille forskellige instrumenter på skolen? Hvorfor er der ikke områder omkring skolerne hvor de kan dyrke grøntsager og på den måde lære om naturen?

Der er mange muligheder hvis man begynder at tænke i disse baner. Men svaret er vist altid – mangel på penge. Jeg er selv af den overbevisning, at hvis vi investerede mere i udvikling af børnenes kreative sider, at dette ville producere bedre udbytte for samfundet på længere sigt. Men lige nu ser det ud til at det er effektiviteten som alt handler om.

Jeg har bestemt ikke alle svarene, men når jeg ser rundomkring ser jeg en verden, som ændrer sig. Informationsteknologien tager over og i stedet for mere tid har vi mindre og mindre og børn er enten overladte til sig selv eller overstimulerede af ivrige forældre, som gerne vil give sine børn mange oplevelser og dermed kompensere for den tabte tid. Tænk på, at nogle af børnene er væk hjemmefra i flere end 8 timer dagligt. Dette er en ordentlig arbejdsdag. De er trætte når de kommer hjem ligesom du er efter en lang arbejdsdag og de har brug for at slappe af og måske også kede sig lidt.

Du skal ikke have det dårligt over deres manglende interesse eller modvilje. Det skal de have lov til også, at sige fra når de kommer hjem. I skolen kan de ikke rigtig sige fra eller de kan ikke bare  sige at i dag vil jeg ikke i skole for jeg vil hellere tegne og lege med mine dukker eller biler.

Tillader vi samfundet at stramme alt for meget om alt for mange ting?

Lærerprofessionen er en af de vigtigste professioner i samfundet. Det er lærerne, som har det privilegium at forme de fremtidige samfundsborgere og vi kan ikke bare sige at de selv skal finde ud af det. Det angår os alle. Og lærere er stressede.

Stress opstår også når de ting vi gør ikke hænger sammen med vores holdninger og værdier. Kroppen reagerer når den bliver udsat for alt for meget press. Hvis man ikke gør noget ved presset i længere tid så fyldes kroppen med stress hormoner, den bliver forgiftet og dermed bliver man mere modtagelig for sygdomme, depression og angst.

Som forældre burde vi have disse ting i sinde, når vi allerede har valg at lade vores børn uddannes i folkeskolen.

Er folkeskolen bare et pasningstilbud eller en samfundsfabrik, som producerer effektive og lydige samfundsborgere?  Eller skal folkeskolen være med til at inspirere børn til at blive frittænkende og kreative individer? Hvad ønsker du at folkeskolen skal lære dit barn og hvordan kan du støtte op om det?

 

Venligst

Natasa

 

Kroniske smerter

Først udgivet for et år siden af Natasa

Hvordan lever man med kroniske smerter?

smerte

Smerte er noget af det mest ubehagelige vi mennesker kan opleve. Smerten påvirker kroppen, psyken og livet generelt. På den anden side er smerte et nyttigt signal fra kroppen, som kan rede vores liv. Det ved bedst mennesker, som ikke kan føle smerte. Smerten bliver til et problem når den bliver ved og ved, og især når den fysiologiske årsag er svær at finde. Psykologen Peter A. Levine skriver i bogen “Freedom From Pain”, at mange mennesker går fra læge til læge uden at finde lindring for sine smerter. Amerikansk Institut for Medicin har i 2011 udgivet rapport, hvor de betegner smerte som “public health crisis”, og hvor det fremhæves, at flere mennesker lider af kroniske smerter end fra diabetes, kræft og hjertesygdomme kombineret. Continue reading Kroniske smerter

Når vi har smerter er det utroligt svært at have fokus på noget andet end ens smerteoplevelse, især fordi smerten aktiverer angsten og uroen for fremtiden, for vores eksistens.

Hvorfor føler vi smerte?

Tidligt i livet lærer vi at smerte er kroppens signal om, at der er sket en skade på kroppens celler. Dette stimulerer individet til at pleje såret, undgå yderligere skade og evt. hvile. Smerte er en sofistikeret overlevelses mekanisme.

Smerte kan beskrives som ”en ubehagelig sensorisk eller emotionel oplevelse, forbundet med aktuelle personlighedsmæssige faktorer” ( Klinisk Ordbog, Munksgaard 1999)

Smerte defineres af IASP (The International Association for the Study of Pain) som en ubehagelig  sanselig og emotionel oplevelse, som forbindes med aktuel eller en mulig skade på væv, eller som beskrives i vendinger svarende til en sådan oplevelse. Dette vil sige, at uanset om der foreligger legemlige årsager, er smerte et psykologisk fænomen.

“Pain is the feeling. Suffering is the effect the pain inflicts. If one can endure pain, one can live without suffering. If one can withstand pain, one can withstand anything. If one can learn to control pain, one can learn to control oneself. ” ― James FreyMy Friend Leonard

“Let me not pray to be sheltered from dangers, but to be fearless in facing them. Let me not beg for the stilling of my pain, but for the heart to conquer it.”
― Rabindranath TagoreCollected Poems And Plays Of Rabindranath Tagore

Helt grundlæggende er smerte kroppens made at signalere at noget er galt, så vi kan handle ved at fjerne os fra faren og pleje vores sår. Dette er en nyttig overlevelsesmekanisme. Udfordringen er når smerten bliver ved, selv når sårene er helet og når man ikke kan finde den specifikke årsag til smerten. I medicin opdeles smerter i akutte og kroniske. Når man læser litteratur om smerte, vil man oftest møde holdningen at smerteoplevelsen er kompleks og afhængig af psykologiske, fysiologiske og kulturelle faktorer.  Smerte er det symptom, som hyppigst er årsagen til, at man søger læge. Statistiske undersøgelser viser, at næsten hver 5. voksne dansker lever med smerter, der har varet i mere end 6 måneder. Personer med smerter fra bevægeapparatet udgør den største del af den gruppe. (http://www.gigtforeningen.dk/smerter/kroniske+smerter)

Organiske smerter opdeler man i nociceptive og neurogene smerter. ( for uddybende forklaringer se fx http://medicin.dk/Sygdomme/Sygdom/318159). Kroniske smerter er af længere varighed, mindst 3 måneder. I nyere tid er man begyndt at anerkende at smerteoplevelsen afhænger af mange individuelle faktorer og behandlingen i dag baseres på en tværfaglig tilgang, som kombinerer farmakologisk, edukativ, social, psykologisk indsats. Behandlingen tilrettelægges personens individuelle behov. (læs fx http://medicin.dk/Sygdomme/Sygdom/318162#MASTER )

Smerte og trauma

Det interessante aspekt af smerte i psykologisk perspektiv er, hvem der bliver ramt af kroniske smerter og hvorfor? Forskning i trauma peger eksempelvis i retning af, at mennesker, som har været udsat for en traumatisk oplevelse er i større risiko for at komme til at lide af kroniske smerter. Derudover viser forskning, at kroniske smerter også kan skyldes stress og uforløste emotionelle problemer, som igen kan føres tilbage til en traumatisk oplevelse, en oplevelse som har rystet ens grundlæggende værdier som menneske. (P. A. Levine, ”Freedom From Pain”, intro. s. xiii)

Hvad er trauma?

Ligesom med smerte er der mange forklaringer på hvad trauma er. I klinisk jargon bruges ordet trauma til at beskrive læsion(skade) på kroppen. Man bruger også ordet når man taler om enhver form for voldelig påvirkning (Klinisk Odbog, 1999). Ifølge American Psychological Association (APA) er trauma en emotionel respons på en overvældende begivenhed så som ulykke, voldtægt, krig eller naturkatastrofe. Lige efter begivenheden er det karakteristisk at personen er i tilstand af shock og fornægtelse, som er alment forekommende. På længere sigt kan personen reagere med uforudsigelige emotionelle udbrud, relationelle vanskeligheder, flashbacks, og fysiske symptomer, så som hovedpine eller kvalme. Alt dette antages at være normale reaktioner på en belastende og livstruende begivenhed. Trauma behøver ikke være livstruende for at forårsage emotionel og kropslig stress. Det kan være nok at ens grundlæggende værdier som menneske er blevet udfordret eller at man ens naturlige kamp eller flugt responser er blevet nedtrykt.

Psykologen Peter A. Levine skriver for eksampel i sin bog ”Freedom From Pain”, at den traumatiserede person har været udsat for en eller flere livsbegivenheder, som var eller er opfattet som livstruende, og hvor den individuelle reaktion rummede negative følelser som angst, hjælpeløshed, tab af kontrol og terror. Man kan opleve en traumatisk begivenhed, eller i længere tid være udsat for mange traumatiske begivenheder, så som gentagne følelsesmæssige, fysiske og seksuelle krænkelser. Levin fascineres af studier, som undersøger hvordan dyr tackler traumatiske hændelser og han tror på, at denne viden kan hjælpe os bedre at forstå menneskets biologiske mekanismer til at cope med trauma og med smerte. Levine har i sit 40 år lange karriere arbejdet med mange traumatiserede mennesker, som lider af kroniske smerter. Lige som mange andre, som beskæftiger sig med kroniske smerter understreger Levine det individuelle i oplevelsen af smerte, og vigtigheden af at finde den behandling, der bedst passer til ens personlighed.

Traumatiske begivenheder udløser kroppens naturlige reaktion på stress.

Stress

Når vi er under stress, som kan være når vi skal gore noget hvor vi bevæger os udenfor vores sikkerhedszone, kommer kroppen i beredskabstilstand. Kroppen danner bl.a. hormonet kortisol. Lidt kortisol i kroppen er fint, da det hjælper med at regulere blodtryk og immunsystemet i krisetiden. Når tilstanden af stress varer ved, som for eksampel når vi bekymrer os over ting som job, penge, smerte, så sker det, at niveau af kortisol i kroppen bliver alt for høj og forårsager kronisk tilstand af stress. (s. 142, G. Little). Med andre ord bliver kroppens alarmberedskab konstant tændt og vi begynder at reagere og opføre os som om vi er under konstant trussel, selv om truslen ikke er der reelt. Farer opfattes alle steder og vi er begrænsede af to handlemuligheder: flugt eller kamp. Man må godt sige at disse to muligheder begrænser ens verdenssyn og selvbillede idet andre handlemuligheder bliver nedtonet. Med andre ord er man fanget i en ond cirkel af negative tanker og forventninger. Man kan også sige at ens kreative tankegang blokeres.

 

                             Trauma og kroniske smerter

I mit arbejde som psykolog har jeg tit mødt mennesker som lider af kroniske smerter ved siden af den problematik, som i første omgang bragte dem til en psykolog. Smerte er en stærk oplevelse, som gør det svært at fokusere sin opmærksomhed på andet end smerteoplevelsen. Smerten gør personen ked af det, vred og ikke tilstedeværende. Man glemmer hvad man var i gang med eller ikke kan huske ting, som man tror man burde huske. Kronisk smerte påvirker forhold til familien, venner og omverdenen generelt.

Jeg ser smerteoplevelsen som en grundlæggende signal, som kroppens akutberedskab sender til bevidstheden når faren er ude. Dette lærer vi fra vi er helt små. Vi lærer at undgå det, som giver os smerte og vi lærer at søge hjælp når det gør ondt. Når vi kan finde den konkrete årsag til smerten, beskæftiger vi os med årsagen (vi plejer vores sår, hviler, søger trøst hos andre). Når årsagen ikke er at finde beskæftiger de fleste sig med selve smerteoplevelsen, med symptomet. Ikke at kende årsagen gør de fleste mennesker bekymrede, angste og kede af det. Heri ligger trauma ved kronisk smerte. Det er traumatisk ikke at vide hvor ens fjende er, dvs. hvad forårsager smerten. Det andet er, at mange med kroniske smerter føler sig stigmatiserede. Dette skyldes at sundhedsvidenskaben beskæftiger sig hovedsageligt med fysiske årsager til smerten. Når disse ikke kan findes ved forskellige kendte undersøgelsesmetoder, tilskrives smerten en psykologisk årsag. Smerten kan ikke ses på et røntgen billede eller en skanning. Dette kan for mange mennesker, lyde som ”du skal bare tage dig sammen da du (din psyke), producerer din smerte”. Det er ikke nemt at påtage sig ansvaret for egen smerte, når man lever i en kultur som har opdraget en at søge læge når kroppen gør ondt. Der er to aspekter i smerteoplevelsen: det fysiske og det emotionelle. Vi sanser smerten i kroppen og denne sansning aktiverer mange følelser, afhængig af personen, som føler.

Meget interessant synspunkt om årsagen til smerte kommer fra Gary Little, forfatteren til ”Shattering the Pain Myth”, som siger:

The body does not differentiate between physical and emotional stress, it is all stress.” (S. 104) Ligesom for kroppen er trauma et trauma, uanset hvor alvorligt det opfattes udefra. En persons trauma kan være en almindelig begivenhed for en anden person. Kroppen reagerer ud fra erindringer og indlærte forsvarsmekanismer, og nuværende oplevelse af verden bliver farvet af disse. Derfor kan støtte fra andre være vigtig del af helingsprocessen, idet de kan vise en andre måder at forstå og leve med den traumatiske oplevelse.

Garry L skriver et andet sted: ”Your physical pain is your stress thermometer” (s. 83).. my ame is to expose the individual to the cause of their pain, and to show them how they are the only ones, who can switch their pain of”.

Han skriver også: “Majority of our pain occurs when we are between 30 and 60, when we carry the most responsibilities in our life. (S. 95) Arbejde, børn, ansvar, penge, sygdom, mening med livet og meget andet er faktorer, der med tiden håber sig op I vores erfaringslager. Oplevelse af modgang på forskellige områder skaber en usikkerhed og tvivl på effektiviteten af egne handlemåder eller handlemuligheder. Kroppen og sindet udtrættes, og vi er både fysisk og emotionelt stressede. Kroppen giver op og smerten er en effektiv måde at sige STOP, gør noget ved situationen. Hvad gør vi i de fleste tilfælde? Det ser ud til at vi helst behandler smerte i stedet for årsagen for smerte. Smerte gør os bevidst over kroppen, over følelserne og dette er ikke en behagelig oplevelse.

Det som er det mest spændende nu er hvordan vores bevidsthed kan spille ind i forståelsen af smerteårsagen og helingsprocessen?

Dette fører os til næste spørgsmål. Hvordan kan vi bevidst påvirke smerteoplevelsen og blive fri for smerte?

                             Bevidsthed og smerter

Hvilken rolle spiller bevidsthed (psyken) i smerteoplevelsen? Findes der en naturlig vej til lindring af smerte?

Krop og psyke og deres indbyrdes forhold har mange mennesker beskæftiget sig med langt tilbage i vores historie. Dette er en længere og meget interessant diskussion, som vi kan tage et andet sted. Her vil vi have fokus på den bevidste smerteoplevelse, som både et psykisk og et fysisk fænomen. Det er interessant at statistikkerne viser, at mennesker i dag er meget sygere end nogensinde før, selv om at vi har et velfungerende sundhedssystem, mange forskellige medicinpræparater, kendskab til sygdomme, avanceret kirurgi og meget andet. Kroppen er et kompleks biologisk mekanisme, som består af millioner af enkelte celler, som konstant samarbejder om forskellige funktioner i kroppen. Vores krop kan ses som et samfund af celler, der sammen arbejder på at føre kroppen gennem livet. Til forskel fra andre dyr har menneskelig organisme udviklet bevidstheden om sig selv. Bevidstheden er kroppens måde at udvide sin kontakt til omverdenen. Historisk set opfattedes bevidsthed som på en måde adskilt fra kroppen. Meget af det nyere litteratur om biologi, psykologi og fysik påpeger at selve bevidstheden er ved at begynde at vågne op til sin egen rolle i kroppens processer.

Hvad er bevidsthed? Når jeg taler om bevidsthed tænker jeg på observatørens vågne tilstand, tilstand af tilstedeværelse i nuet. Det meste af tiden er vi oppe i vores tanker. Vi vurderer, dømmer, overvejer vores muligheder, vi planlægger. Mens vi gør alt dette går vi faktisk glip af øjeblikket, af det der sker lige her og nu. Jeg kan lide et eksampel jeg hørte fra Jon Kabat-Zinn: når vi står i brusebadet, hvad tænker vi på? Mange vil svare, at de tænkte på alt fra kommende møde, indkøb, forskellige problemer og de færreste vil være opmærksomme på selve brusebadet, på hvordan vandet rører vores krop, og hvordan dette føles. I stedet for inviterer vi alt andet ind i dette yderst private og potentielt afslappende oplevelse.

”We see habitually, which means we see in very limited ways, or we don’t see at all, even sometimes what is right under our noses and in front of our very eyes. We see on automatic pilot, taking the miracle of seeing for granted, until it is merely part of the unacknowledged background within which we go about our business. We can have children and go for years without really seeing them because we are only seeing our thoughts about them, colored by our expectations or our fears. The same can be true for any or all of our relationships”. (Zin, s. 43)

Tit gør vi ting uden at være helt bevidste over konsekvensen af handlingen. Kroppen har en lager af minder, som det trækker på i visse situationer, som gør at vi ikke skal overveje hver eneste handling. Dette ville gøre os meget langsomme og mindske chancen for overlevelse. Bilogen Bruce Lipton skriver inspirerende om en ny tilgang til forbindelsen mellem biologi og psyke og troens magt. Han skriver for eksampel at vores sind består af 90% ubevidste og 10% bevidste processer. Med andre ord er vi 90 % af tiden styret af det ubevidste, af vores minder og indlærte reaktionsmønstre. Resterende 10% er den bevidste og kreative sind, hvorfra nye ideer kommer. Det ubevidste sind sammenligner Lipton med en afspiller, der gentager kun det som er optaget, selv når det ikke virker i nuværende situation. Det ubevidste sind er meget kraftigere end det bevidste og derfor styrer den også når det er dårligt for os. Når organismen er i beredskabstilstand skabt af stress bruger vi alle de oplagrede taktikker, dvs. handler vi for det meste ubevidst. Dette er nyttigt i akut farlige situationer, men det, der er udfordring er kulturelt skabt stress, stress skabt når vores grundlæggende menneskelige værdier ikke er i balance med de ydre krav, eller den måde vi lever vores liv på. Senere vil jeg skrive om hvad vores værdier betyder for vores helbrede og kroniske smerter.

Meget af det nyere videnskab beskæftiger sig med disse forhold, af det som ikke kan måles og undersøges med de eksisterende videnskabelige metoder. Vi er meget mere end vores krop, men det kræver at vi aktivt bruger de 10% for at indse at vores tanker kan påvirke hvordan vi har det. Det hjælper ikke kun at tænke positivt, men at handle og at leve positivt, som betyder at være bevidst og tilstedeværende. En svær øvelse, men som med bevidst praksis kan blive til en måde at leve på en glædeligere og mere tilfredsstillende liv.

Andet interessant aspekt af de nyere diskussioner er begrebet energi, som vi også kan kalde livskraft. Vi taler tit om at vi har eller ikke har energi. Men hvad er energi og hvad har det at gøre med bevidsthed, stress og kroniske smerter?

”Energi kommer fra græsk εν = “i” og εργον = “arbejde”. I hverdagssproget betegner energi legemlig og åndelig kraft. I fysikken betegner energi evnen til at udføre arbejde eller opvarme noget. Energi kan omdannes fra en form til en anden, men hverken opstå ud af ingenting eller tilintetgøres. Den samlede energi i universet er således konstant. Energi er et abstrakt begreb som vanskeligt lader sig definere præcist”. (Wikipedia) Selv om det er vanskeligt at definere ordet, bruger vi det flittigt i hverdagen og vi har alle vores individuelle forståelser af hvad energi er for os. Hvad er det så der gør, at vi føler at vi har mindre eller mere energi? Vi kan tænke at vi er trætte, ikke har sovet nok, har arbejdet for meget, er syge eller at vi er påvirket af vejret. Vi har en antagelse at ydre og indre forhold påvirker vores energi. Hvornår føler du at du har mere energi og hvordan har du det så generelt når du føler dig mere energisk?

Når man i fysikken taler om energi, taler man om noget der ikke kan tilintetgøres eller forsvinde. Energi kan kun skifte form.

Hvor går din energi i dagligdagen? Giver du næring til ting og oplevelser der forårsager stress eller vælger du bevidst at gøre ting som giver dig følelse af balance, ro og tilstedeværelse? Kender du nogen som har et stressfrit og smertefrit liv?

A stress free body can do whatever it likes without any consequences.

When you understand this point, the focus should not be on a new

exercise program or a new technique on how to move your body. The

focus should be to regularly move your body with anything that gives

you pleasure. (Gary Little, s. 104)

 

Vores værdier og kronisk smerte

(På vej…)

                    At leve i nuet

Gør dine øvelser som en nydelse og ikke som et must, det vil have større effekt.

Noget af det vigtigste i arbejdet med at overkomme kronisk smerte er at arbejde med de følelser som er forbundne med smerten. Det kan være og oftest er angst, vrede og tristhed. Mange aktuelle behandlingsmetoder går ud på at lære at give slip på følelser, tanker og minder. Predrag Petrovic fra Karolinska Instituttet, som forsker i placebo og smerte, har i en undersøgelse tilbage i 2002 påvist hvor subjektiv smerteoplevelse egentligt er. Undersøgelen viser at den del af hjernen, som aktiveres i placebo reaktion og smerte er den del af hjernen, som er væsentlig for vores følelsesliv generelt ( læs fx. http://www.information.dk/66783)

 

 

Litteratur:

Gary Little, ”Shattering The Pain Myth”

Jon Kabat_Zinn, “Coming To Our Senses”

X Pert , C. Molecules of Emotion: The Science Between Mind-Body Medicine 1999

Peter A. Levine, ”Freedom From Pain” og “In An Unspoken Voice”

Peter Elsass, ”Sundhedspsykologi”

Bruce Lipton, ”Psychology of Belief”

Ann Cvetkovic, “Depression”

Michael Brown, “The Presence Process”

Angst og Stress

Først udgivet den. 4 maj 2013 af Natasa

Angst og Stress

At føle angst er noget af det mest normale i menneskelig oplevelse. Kroppen sætter bestemte fysiologiske processer i gang i en faretruende situation og denne oplevelse kender vi som angst. Visse mekanismer i kroppen bliver mere aktive hvorimod nogle andre går i hvile for at give kroppen størst mulighed og energi til at forsvare sig mod eventuel fare. Kroppen arbejder hele tiden på at opretholde en fysiologisk ligevægt: Homeostase. Når faren er over sættes biologiske processer i kroppen i gang for at genskabe denne balance.

Når vi mødes med reel fare, som når vi bliver angrebet, det, der rent fysiologisk sker, er at musklerne spændes, hormon adrenalin sendes ud i kroppen og blodtrykket stiger. Vi kan mærke vores hjerte banke hurtigere end normalt. Dette er en almindelig flugt eller angrib reaktion. Kroppen har kun en vis mængde energi til at holde kroppen i denne beredskabstilstand over længere tid.

Angst bliver til et problem når kroppen er konstant eller over længere periode i sin beredskabstilstand. Det kan være at andre eller vi selv stiller os urealistiske krav, som gør at vi ikke kan tilpasse os. Vores tanker og forventninger kan også aktivere angst.  Når vi over længere tid er i en beredskabstilstand kan kroppen ikke opretholde balance. Kroppen udmattes og vi føler os udbrændte. Forbliver vi alt for længe i denne tilstand, får kroppen ikke hvile, som udløser stressreaktion og vi kan i det sidste ende blive syge.

Her taler vi om en konstant belastning på kroppens biologiske forsvarsmekanismer, som vi i dag kalder for stress.

Stress i sig selv er godt, da det er kroppens almindelige reaktion på belastning. For meget stress derimod er dårligt fordi kroppen bliver udmattet. På længere sigt kan udmattelsen føre til forskellige sygdomme. Man antager at de fleste sygdomme i den vestlige verden i dag skyldes længerevarende stressbelastning.

Ved at forebygge stress reaktion vil man kunne forebygge mange sygdomme så som hjærte-kar sygdomme, smerter i muskler og led, depression, forskellige former for angstforstyrrelser, sygdomme i fordøjelsessystemet og mange andre.

Belastninger kan være mange i dagens moderne samfund. Vi er sociale væsener og hvordan vi fungerer i dagligdagen afhænger meget af hvordan vi opfatter os selv i forhold til omverdenen. Hvis man har store forventninger til, at man skal kunne klare alt, og er man overdrevent perfektionistisk så er man mere udsat for at opleve en overbelastning på et tidspunkt. Vores hjerne kan opfatte uoverensstemmelse mellem krav og formåen som en trussel og stressreaktionen sættes i gang, som kan vare ved hvis man konstant oplever uoverensstemmelse mellem krav og formåen. Det kan være at man føler sig overbebyrdet på arbejdet, at man ikke føler at man er god nok som forælder eller partner eller ven. Man vil i dette tilfalde hele tiden være i beredskabstilstand for at forsvare sit standpunkt.

Symptomer på overbelastning kan være:

–          Strøm af tanker, man forsøger at løse problemerne i tankerne men fryser eller overreagerer i selve situationen.

–          Koncentrationsproblemer og hukommelsesbesvær

–          Udskyder opgaver

–          Hyperaktivitet  – påbegynder en del uden at afslutte det som er i gang.

–          Irritation og aggressivitet

–          Vanskelligt ved at prioritere og handlingslammelse

–          Følelse af magtesløshed

–          Humørsvingninger

–          Hovedpine

–          Hjertebanken

–          Spændinger i muskler

–          Kolde hænder og fødder

–          Sveden, rysten, uro

–          Ondt i maven

Behandling og selvhjælp

Det er vigtigt at lære om og anerkende de mekanismer der sættes i gang i kroppen under belastning. På denne måde lærer man at respektere at kroppen også har sine grænser og at man selv kan hjælpe det at komme i balance. Det er vigtigt at gøre sig klar om egne forventninger til sig selv og til andre er realistiske.  Desuden er det vigtigt at få stoppet den onde stresscirkel og den høje alarmberedskabsniveau og aktivere kroppens egne afslapningssystemer. At lave noget der giver en tryghed og som aktiverer positive følelser er vigtig. Det kan være at gå en tur, være sammen med venner at gøre ting som giver en glæde.