Category Archives: Forskning

Research: Cinnamon could improove your memory

Kilde: Kurzweilai.net

Cinnamon may be the latest nootropic

Kalipada Pahan, PhD, a researcher at Rush University and the Jesse Brown VA Medical Center in Chicago, has found that cinnamon improved performance of mice in a maze test.

His group published their latest findings online June 24, 2016, in the Journal of Neuroimmune Pharmacology.

“The increase in learning in poor-learning mice after cinnamon treatment was significant,” says Pahan. “For example, poor-learning mice took about 150 seconds to find the right hole in the Barnes maze test. On the other hand, after one month of cinnamon treatment, poor-learning mice were finding the right hole within 60 seconds.”  Continue reading Research: Cinnamon could improove your memory

Acts as slow-release form of sodium benzoate

Pahan’s research shows that the effect appears to be due mainly to sodium benzoate, a chemical produced as cinnamon is broken down in the body. Food makers use a synthetic form of it as a preservative. It is also an FDA-approved drug used to treat hyperammonemia — too much ammonia in the blood.

Though some health concerns exist regarding sodium benzoate, most experts agree it’s perfectly safe in the amounts generally consumed. One reassuring point is that it’s water-soluble and easily excreted in the urine.

Cinnamon acts as a slow-release form of sodium benzoate, says Pahan. His lab studies show that different compounds within cinnamon—including cinnamaldehyde, which gives the spice is distinctive flavor and aroma—are “metabolized into sodium benzoate in the liver. Sodium benzoate then becomes the active compound, which readily enters the brain and stimulates hippocampal plasticity.”

Those changes in the hippocampus—the brain’s main memory center—appear to be the mechanism by which cinnamon and sodium benzoate exert their benefits.

In their study, Pahan’s group first tested mice in mazes to separate the good and poor learners. Good learners made fewer wrong turns and took less time to find food. In analyzing baseline disparities between the good and poor learners, Pahan’s team found differences in two brain proteins. The gap was all but erased when cinnamon was given.

“Little is known about the changes that occur in the brains of poor learners,” says Pahan. “We saw increases in GABRA5 and a decrease in CREB in the hippocampus of poor learners. Interestingly, these particular changes were reversed by one month of cinnamon treatment.”

The researchers also examined brain cells taken from the mice. They found that sodium benzoate enhanced the structural integrity of the dendrites, the tree-like extensions of neurons that enable them to communicate with other brain cells.

Læs hele artiklen her>>>

Ellen Langer — Science of Mindlessness and Mindfulness

Et forfriskende blik på mindfulness, som en måde at være mere nærværende. Mindfulness handler ikke kun om meditation, men også om at mærke det pulserende liv omkring os. En anden ting er det sprog, vi bruger. Hvordan udtrykker vi vores indre tilstande, hvordan fortolker vi andres udtryk og hvilken mening tillægger vi disse?

Ellen Langer er social psykolog, som har forsket i mindfulness. Hun finder at vores oplevelser formes af de ord vi bruger til at beskrive kontekster. Ideen er at stille spørgsmål, undre sig, lægge mærke til små detaljer og have smil på munden. Ellen spørger, hvorfor vi ikke opfører os ens når vi er på arbejde og når vi er på ferie. Kan vi se arbejde som øvelse, eller leg? Noget at tænke over!

Diagnoser er blevet vores svar på al lidelse

I dag kan vi sætte psykiatriske diagnoser på næsten alt, og det overskygger andre forståelser og tolkninger af lidelse. Samtidig bliver vi mere syge af samfundets fokus på at præstere, siger sociolog og medforfatter til ny bog om diagnosekulturen

Kilde: Kristeligt-dagblad.dk

Ægtefællen vil skilles. Det slår dig ud, gør dig trist, og du får svært ved at stå ud af sengen, svært ved at spise og orker ikke sociale sammenhænge. Sådan har du det i, hvad der føles som en evighed.

At de følelser opstår, er der ikke noget mærkeligt i, og at det tager tid, før de forsvinder, er også normalt. Men hvor man tidligere havde set tilstanden som et udtryk for hjertesorger, er det i dag også mere selvfølgeligt at bringe diagnosen depression i spil. For psykiatriske lidelser får i stigende grad forrang, når menneskers lidelser skal forklares og fortolkes, siger lektor i sociologi på Aalborg Universitet Anders Petersen.

”I dag kan man finde en psykiatrisk diagnose for stort set alting og dermed få sat en kategori på sine ellers almindelige problemer i tilværelsen. Vi er alle klar over, at livet ikke bare er én stor opadgående kurve mod noget bedre. Men diagnoser er blevet mere udflydende, og det gør det for eksempel sværere at vurdere, hvornår det at være nedtrykt eller ikke være på højde med tilværelsen er ensbetydende med at have en depression. Der er pludselig ikke lige så meget plads til at have et liv med sorger og nedture.” Continue reading Diagnoser er blevet vores svar på al lidelse

Sammen med professor i psykologi ved Aalborg Universitet Svend Brinkmann har Anders Petersen skrevet og redigeret bogen ”Diagnoser”, som udkommer i næste uge. I bogen diskuterer de med input fra læger, psykiatere og forskere, hvordan psykiatriske diagnoser i dag dominerer både fag- og lægfolks forståelse af flere forskellige former for sygdom og afvigelse fra det normale.

”Vi tager udgangspunkt i udviklingen af diagnosekulturen, hvor psykiatriske diagnoser er med til at danne rammen for vores forståelse af menneskelig lidelse. Når vi bruger udtryk som stress og depression, bruger vi et sprog, vi har lært af psykiatrien. Med tiden er flere lidelser blevet diagnosticerbare, og dermed overskygger de psykiatriske diagnoser andre forståelser af menneskelig lidelse som den psykologiske, den filosofiske og den religiøse. Det er en udvikling, der ikke lader til at stoppe foreløbigt, for der kommer flere diagnoser og flere diagnosticerede, og derfor finder vi det nødvendigt at analysere, debattere og kritisere udviklingen.”

Et konkret eksempel på det stigende antal diagnoser får man, hvis man sammenligner den første udgave af det amerikanske diagnose- og klassifikationssystem DSM fra 1952 med den seneste udgave fra 2013. Hvor der i 1952 var oplistet 106 psykiatriske diagnoser, er der i over 400 i den seneste udgave.

Udover det større omfang diagnoser kan udviklingen af diagnosekulturen også forklares med, at den psykiatriske forståelse af sygdomme er mere håndgribelig, siger Anders Petersen. Diagnoserne giver en forklaring, mennesker kan forstå og håndtere og tilbyder dem en bestemt ramme at sætte lidelsen ind i.

Derudover skyldes udviklingen ifølge Anders Petersen også, at der med diagnoserne følger en behandling.

”Med den psykiatriske diagnose er vi ikke længere nødt til at acceptere, at vi har en lidelse. Vi får både en diagnose og en prognose om, at det kan forsvinde, at vi kan helbredes og dermed ikke behøves leve med lidelsen. Ved depressioner er der for eksempel en tendens til at tilbyde en farmakologisk behandling med antidepressiver,” siger han og tilføjer, at det psykiatriske sprog samtidig giver os en mulig udvej, uden at vi nødvendigvis skal lære noget af lidelsen.

”Man behøver ikke længere se lidelsen som et råb om, at man skal ændre noget i sit liv eller lære af sine fejl. Du kan skære lidelsen fra med en bestemt type behandling.”

Anders Petersen understreger, at bogens ærinde ikke er at gå til kamp mod forskellige diagnoser. Mange har meget stor gavn af at få en diagnose og bruger den aktivt som en forståelse af sig selv og sin adfærd.

Anders Petersen. Foto: Privatfoto

”Men der opstår et problem, når diagnoserne flyder ud og bliver for omfattende i deres karakteristik. Når kriteriet for depression bliver så bredt, at det rammer for mange mennesker, så risikerer vi en voldsom overdiagnosticering. For individet betyder det, at diagnosen bliver den eneste forklaring på lidelser, og for samfundet kan diagnosekulturen være en betragtelig omkostning. Diagnoser giver nemlig mennesker mulighed for at udleve deres rolle som syge og koster i form af behandling, sygemeldinger eller førtidspension,” siger han og henviser til en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen, der for nyligt viste, at mange forlader arbejdsmarkedet før tid på grund af depression og angst.

Diagnosekulturens indpas kan dog ikke alene forklares med udviklinger inden for psykiatrien.

Ifølge Anders Petersen spiller samfundet også en væsentlig rolle, hvilket han ser nærmere på i bogen med fokus på depressionsdiagnosen.

”Depression er en interessant diagnose, fordi den er det bedste eksempel på vores samfundsbetingelsers store indflydelse på diagnosers udbredelse. Hvis vi går 40-45 år tilbage i tiden, så var der ikke mange, der interesserede sig for depression, og den var ikke særlig udbredt. Men diagnosen har vokset sig stor og stærk og får i dag enormt meget opmærksomhed. Og da diagnosen ikke er nogen statisk størrelse, så udvider og udvikler den sig stadig.”

Forklaringen på dette skal ifølge Anders Petersen findes i udbredelsen af konkurrencestatsidealet i den vestlige verden.

”Det har medført en præstationskultur, hvor mennesker presses af de forventninger, vi som samfund stiller op for hinanden. Idealindividet skal have succes både på arbejdet og i sit sociale liv og være aktiv, omstillingsparat, god til at pleje sit netværk, morsom og en, andre har lyst til at være sammen med. Alt det står i direkte kontrast til det at have en depression,” siger han og tilføjer, at det gør mennesker pressede.

”Kravet om at skulle leve op til samfundets idealer skaber en udsondringsmekanisme, som skubber dem, der ikke kan honorere samfundets forventninger, ud på sidelinjen. Der kan de stå og se på alle de andre og føle sig handlingslammede, utilstrækkelige og ude af stand til at indgå på lige fod med alle de andre. Det bringer dem tættere på en depressionsdiagnose.”

Af den grund er det ifølge Anders Petersen vigtigt at diskutere og italesætte vores syn på individet i samfundet, ligesom det er vigtigt at skabe en offentlig debat om, hvad det gode liv er for noget.

Det er det, han håber, bogen kan være en hjælp til.

”Hvis vi begynder at lade os fange ind af diagnosesproget og bruge det om hele tilværelsen og samtidig ikke tillader os selv at have perioder, hvor vi er helt nede i kulkælderen og kede af det, så bliver det meningsfulde liv noget enstrenget noget.”

Mere her>>>

Your Mind as Medicine: Healing with Placebo

Kilde: Dr. Joe Dispenza

The Placebo Effect is a fascinating field of science because it challenges established notions of how we heal.  In the traditional model you would go to a doctor and he or she would present you with a diagnosis and some treatment options.  Placebos work differently in that they heal from within, not without and this presents a choice: you can either heal from a drug or from a placebo.

In placebo studies, patients are given a medicine and told it will either cure them or make the symptoms more manageable.  Of course, they’re usually given a sugar pill or a saline injection instead of the “medicine.”  In many cases patients who were given the placebo reported improvements in their health like what is seen by participants who took the actual medication. Continue reading Your Mind as Medicine: Healing with Placebo

The key to placebos, or so was thought, is that people don’t know they’re receiving a substitute.  The idea is that they believe so strongly in the treatment that they begin to heal themselves.  But what happens if patients know they are getting a placebo?  Is it still possible to heal yourself when you know what you’re taking isn’t the real thing?

The answer is yes.  A recent study by a team at the University of Colorado Boulder examined whether or not pre-knowledge of a placebo impacted its performance.  The researchers applied a heating element to the forearms of study participants.  The element was removed and a blue analgesic gel was applied to the area.  In reality, the gel was Vaseline tinted with blue food coloring.  Researchers gave some participants information about the supposed treatment and some were told it was a placebo.

The interesting part of this experiment is, those participants who went through four rounds of the heating element and subsequent treatment before being told the gel was a placebo were able to reproduce the effects later on even when they knew it was Vaseline.  These people believed in the treatment’s efficacy to such an extent that it no longer mattered if the medication was “real.”

These results have been replicated in other studies.  In 2010 a team from Harvard gave 40 patients with irritable bowel syndrome (IBS) a placebo.  Each patient received a bottle clearly labeled as “placebo pills” and was told they were made of an inert substance which had been shown to help IBS sufferers.  A second group of 40 IBS patients, given no pills, served as a control group.

After three weeks, the group who took the placebo pills reported twice as much symptom relief compared to those who received no pills.  Here is where it gets even more interesting. The relief provided by the placebo pills worked as well as the best IBS medications.

These studies offer a glimpse into the power of the subconscious mind.  It didn’t matter if the patients knew with their conscious minds that they were given a placebo.  They were able to heal themselves because their subconscious minds were conditioned to put their belief in some “thing” external from them, like a pill. And as a result, even though their conscious minds knew it was a placebo, their subconscious minds had been programmed their whole lives to believe that pills heal.

So let’s say you’ve taken pills your whole life to help you with various health conditions. You’ve used different medications to aid you in healing headaches, allergies, depression, and even the flu.  Then based on your repeated experiences, something outside of you was changing how you felt inside of you. When you noticed a change in your internal state, you associated whatever it was outside of you with the internal change–and you felt better. In time, you conditioned yourself to expect the same outcome without even thinking about it.  You anticipated that your familiar past experiences were going to be the same predictable future experiences. Put another way, you trained your brain and body to release the same pharmacy of chemicals as if you were given the actual medication.  In the Harvard study it’s entirely possible the placebo group made their own natural anti-inflammatory drugs.

Now, what if you were to change your belief from giving your power to something outside of you to heal you and place your belief on the power inside of you to heal? What if you changed your belief to the understanding that your body has the natural ability to heal itself if it’s given the right biochemical stimuli? What if you conditioned your body daily to a new mind and expected that your health could be changed by thought alone? Is it possible that once you understood the what and the why the how would become easier?

Forskning: Tre døgn uden søvn fjerner depression

Patienter med depression bliver raske efter at holde sig vågen tre hele døgn på en uge og få grundig vejledning i at sove rigtigt. Et halvt år efter er mere end 60 procent stadig raske, viser dansk forskning.
Mange patienter med depression har det ekstra dårligt om morgenen og skubber derfor døgnet mere og mere, så de står senere op og er vågen om natten.

Continue reading Forskning: Tre døgn uden søvn fjerner depression

Danske forskere har fundet en simpel metode til at fjerne alvorlig depression. Opskriften lyder: En uges indlæggelse med tre hele døgn uden søvn, kombineret med grundig vejledning og opfølgning i forhold til gode søvnvaner.

Forskere fra Københavns Universitet og Region Hovedstadens Psykiatri har testet metoden på i alt 30 patienter med depression.

Resultaterne af forskningsprojektet er udkommet i det videnskabelige tidsskrift, Acta Psychiatrica Scandinavica. De viser, at 27 uger efter en uge med søvnberøvelse, var hele 61,9 procent af de deprimerede fri for deres depression.

Til sammenligning var 58,4 procent fri for deres depression allerede efter en uges indlæggelse med tre vågne nætter. Flere var altså blevet raske i løbet af et halvt år. Og samtidig var de patienter, som var raske allerede efter en uge, stadig fri for depression efter et halvt år.

»Vi viser med det her studie, at det er muligt at gøre en stor del raske, som har været syge i mange år og ikke har haft nok effekt af medicin. At gøre nogle patienter, som har været deprimerede meget længe, raske på en uge er ret stort,« siger klinisk forskningslektor på Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet og overlæge på intensivt affektivt ambulatorium på Rigshospitalet i Region Hovedstadens Psykiatri, Klaus Martiny.

Han er hovedforfatter på det nye studie og oplevede på første hånd, hvordan nogle af de dybt deprimerede patienter fik det markant bedre efter bare et døgn uden søvn.

Fokus på søvnrytme

Forskningssygeplejerske og ph.d.-studerende på Afdeling for Angst og Depression på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet, Mette Kragh, var ansat som sygeplejerske på et psykiatrisk afsnit, da de første resultater fra Klaus Martinys forskningsprojekt udkom i 2012.

Hun var ikke involveret i projektet og har ikke været med til at lave den nye videnskabelige artikel, men allerede i 2012 fangede projektet hendes interesse.

Mette Kragh synes, det er meget interessant med de seneste resultater af Klaus Martinys studie, som altså viser, at efter et halvt år er der stadigt flere, som slipper af med depressionen.

»Måske er det det, at de bliver ved med at have fokus på deres søvn, der gør forskellen,« siger Mette Kragh.

Depressive har kronisk jetlag

Fakta

Depressionstest
For at vurdere sværhedsgraden af patienternes depression, lod forskerne dem besvare et spørgeskema, som bruges i psykiatrien til at diagnosticere depression.

Skemaet kaldes Hamilton-skalaen. Patienten skal svare på 17 spørgsmål omkring humør, skyldfølelse, søvn og selvmordstanker. Ud fra svarene får patienten point. Har man over 7 point, er man deprimeret.

Alle patienter, som deltog i forskningsprojektet, havde en score på mere end 20, da projektet startede.

Hvis scoren ligger på 7 eller derunder, siger man, at patienten er i remission. Det vil sige, at man ikke længere har symptomer på depression. Og det var altså tilfældet efter et halvt år hos 61,7 procent af de patienter, som fik vågenterapi.

Der er ifølge Klaus Martiny flere årsager til, at vågenterapien og søvnvejledningen virker så godt på patienter med depression.

Rigtig mange med depression har det, forskerne kalder en forstyrret døgnrytme.
Det betyder, at deres naturlige døgnrytme, som siger, at man skal sove om natten og være vågen om dagen, gradvist bliver forskubbet mere og mere, fordi de sover senere og senere.

»Når man er deprimeret, har man det typisk meget dårligt om morgenen, og i løbet af dagen får man det gradvist bedre. Mange vil derfor begynde at bytte om på døgnet, så de sover en del af dagen og er vågne i perioder om natten. Deres indre rytmer er helt forvirrede, ligesom når man har jetlack,« forklarer Klaus Martiny.

Vågenterapi virker sandsynligvis ved at resette og kickstarte døgnrytmen igen, fordi patienterne er så trætte, når de endelig får lov til at sove, at de kan sove igennem.

Humørhormon falder om natten

Ud over at kickstarte en normal døgnrytme, fungerer vågenterapi formegentlig også, fordi mængden af kroppens humørhormon, serotonin, stiger, når man ikke sover.

»Jeg var i Milano i 2007 og fulgte et lignede projekt, og der holdt jeg mig vågen sammen med en deprimeret patient hele natten. Det var ret utroligt at se, hvordan hun begyndte at få det markant bedre hen imod klokken 3-4 om natten,« fortæller Klaus Martiny.

Stigningen, eller rettere det manglende fald i serotinin, når man ikke sover, vil forekomme hos både deprimerede og raske mennesker.

Det kender Klaus Martiny også fra sin tid på et psykiatrisk sengeafsnit.

»Når man om morgenen afløste en læge, som havde været på nattevagt, så kunne de være sådan helt fjollede og tale hurtigt og meget, når de skulle aflægge rapport,« siger han.

Det hænger formegentlig sammen med, at serotoninindholdet i blodet er højere end normalt.

Mennesker med depression har i forvejen en forstyrret regulering af serotonin-indholdet i hjernen. Derfor oplever de det natlige fald i serotonin særlig voldsomt, når de vågner næste morgen.

Efter 36 timer uden søvn vil stort set alle opleve at falde i en dyb ikke-afbrudt søvn. (Foto: Shutterstock)

»De har det, man kalder morgenvånde. Hvor de har det rigtig skidt, når de vågner, og efterhånden som serotoninindholdet stiger i løbet af dagen, får de det lidt bedre,« forklarer Klaus Martiny.

Det må vi prøve på vores patienter

Mette Kragh arbejder lige nu videre med et projekt, der minder om Klaus Martinys.

»På det afsnit hvor jeg var ansat i 2012, havde vi mange depressive. De blev indlagt og gik i gang med medicin, og så ventede vi på, at de fik det bedre. Jeg tænkte, at det der skal vi da prøve,« fortæller hun.

Deltagerne i hendes projekt er alle patienter, som er indlagt med depression, og hun sammenligner ikke vågenterapien med træning, som forskerne gjorde i Klaus Martinys projekt. I stedet har hun en kontrolgruppe, som får standardbehandling.

»Vi ser både på effekten af behandlingen, hvordan patienterne oplever det og forsøger at finde ud af, om vi kan forudse, hvem der vil have gavn af det. Jeg tvivler på, at jeg vil få lige så fantastiske resultater som Klaus, fordi jeg har en gruppe patienter, som jo er indlagt og derfor nok mere syge,« siger hun.

Jeg havde aldrig sovet så godt

Marie Hald Rasmussen på 32 år har netop været indlagt med depression på Risskov Psykiatrisk Hospital og deltaget i Mette Kraghs nye forskningsprojekt.

»Det var vidunderligt at vågne efter 12 timers søvn. Fornemmelsen af at have sovet godt var helt fantastisk. Jeg kunne slet ikke huske, at jeg nogensinde havde sovet så godt,« fortæller Marie Hald Rasmussen.

Marie Hald Rasmussen havde ikke følt, at hendes søvn var specielt dårligt, inden hun blev indlagt. Hun afsluttede sin bacheloropgave i samarbejde med en medstuderende lige før hun blev indlagt, så hun var nødt til at være vågen om dagen og sove om natten.

»Jeg havde troet, at jeg sov fint nok før. Efter jeg havde holdt mig vågen hele natten og hele næste dag og fik lov til at sove de der 12 timer, så kom selverkendelsen. Hov tænkte jeg. Der er noget galt med min søvn,« fortæller Marie Hald Rasmussen.

Eget ansvar at holde sig vågen

Til Klaus Martinys forskningsprojekt rekrutterede forskerne i alt 75 ikke-indlagte patienter med depression.  Den ene halvdel deltog i vågenterapien, mens den anden halvdel trænede 30 minutter om dagen.

Patienterne i vågenterapigruppen holdt sig til at begynde med vågen en hel nat, og fik at vide, at de først måtte gå i seng kl. 20 næste aften. Næste morgen skulle de stå op senest kl. 8, og så gentog samme procedure sig to nætter mere, med en hel nat og næste dag uden søvn efterfulgt af 12 timers søvn.

Fakta

Vågenterapi
At vågenterapi kan hjælpe på depression har faktisk været kendt siden 1800-tallet. Det er første gang nævnt i Textbook of Psychiatry af Christian August Heinroths fra 1818,

I 1966 blev terapiformen taget op igen i på et psykiatrisk hospital i Tübingen i Tyskland hvor en lærerinde, indlagt på psykiatrisk afdeling, ikke kunne sove. Hun cyklede i stedet om natten og opdagede, at det hjalp på depressionen.

I starten af 1970’erne konkluderede en akademisk afhandling, at metoden faktisk virkede, men på samme tidspunkt kom flere typer af antidepressiv medicin på markedet, og lægerne satte deres lid til medicinen.

Vågenterapi vil generelt være nemmere at udholde for en deprimeret sammenlignet med, hvis en rask person forsøgte det samme. Det hænger sammen med, at mennesker med depression i forvejen har svært ved at sove, blandt andet på grund af for meget stresshormon i kroppen.

»Det var deres eget ansvar at holde sig vågne. Vi instruerede dem i, hvordan de kunne gøre det for eksempel gå en tur, se fjernsyn, drikke kaffe eller lytte til walkman. Personalet måtte ikke holde dem vågne. Det gik egentlig ret godt. Måske faldt nogen af dem i søvn kortvarigt, men det gør ikke så meget,« siger Klaus Martiny.

Marie Hald Rasmussen havde faktisk ikke så svært ved at holde sig vågen om natten. Her var der ro på afdelingen og hun kunne se fjernsyn eller male.

»Det sværeste var om dagen efter en hel nat, hvor man havde været vågen. Især morgenen var hård. Jeg tog kolde bade og kom ud at gå nogle ture for at holde mig vågen. Man har en mærkelig stemning i kroppen, og man vil helt vildt gerne hen til det tidspunkt, hvor man må sove,« fortæller hun.

Især tredje gang, hvor hun havde holdt sig vågen om natten og skulle vente med at sove var hård.

»Tredje gang var ulidelig. Jeg kunne næsten ikke vente med at sove. Anden gang da jeg skulle holde mig vågen, så glædede jeg mig til at sove igen. Man går og glæder sig. Begejstringen for søvnen holdt mig i gang, men tredje gang var man så udkørt, at det ikke hjalp at glæde sig,« siger hun.

Endnu mere forskning i søvn og depression

Marie Hald Rasmussen har også fulgt sin søvn og sit humør tæt, efter hun blev udskrevet.

»Jeg har en mappe, hvor jeg udfylder, hvornår faldt jeg i søvn, hvor mange gange jeg er vågnet, hvad tid jeg er stået op, og hvordan min søvn er på en skala fra 1-10. Alle de skemaer om søvn, humør og trivsel har gjort, at jeg må granske mig selv hver dag og tænke over, hvordan jeg har det. Man får lært et eller andet om sig selv og sin sygdom,« siger hun.

Hun vil dog ikke selv kaste sig ud i at prøve tre døgn uden søvn derhjemme, hvis hun skulle få en ny depression på et tidspunkt, men måske med støtte fra venner og familie.

Der er ikke pt. planer om at tilbyde vågenterapi som en del af behandlingen til patienter med depression på de psykiatriske hospitaler rundt om i landet. Det kræver nemlig mere forskning endeligt at bekræfte, at vågenterapien gavner også patienter med sværere

Rapport kortlægger folkesygdomme: Angst er skyld i flest tabte arbejdstimer

Det er ikke en fysisk sygdom, der holder flest mennesker væk fra arbejdsmarkedet i Danmark. Det er derimod en psykisk lidelse: Angst.

Hvert år er angst skyld i tabt produktion for mere end 8,6 milliarder kroner. Det er en af mange konklusioner i den nye omfattende rapport, Sygdomsbyrden i Danmark, der ser nærmere på omkostningerne ved de 21 mest udbredte sygdomme herhjemme.

Ifølge den nye rapport er der årligt 17.000 nye tilfælde af angst, og flere end 135.000 mennesker lever med sygdommen. Reelt er tallet dog formentlig større, fordi der er et stort mørketal, forklarer Anne Lindhardt.

Læs hele artiklen her>>>

ADHD koster ubehandlet knap 3 mia. kroner om året

Ny forskning viser, at ubehandlet ADHD koster samfundet knap 3 milliarder årligt. 

Forskning fra Rockwool fonden har for første gang sat ører og kroner på hvilke omkostninger ubehandlet ADHD påfører den enkelte og samfundet.

Nogle fakta fra rapporten:

– Går vi 15 år tilbage i tiden, var sygdommen nærmest ukendt. Men siden årtusindeskiftet er der sket en markant stigning i antallet af børn og voksne, der får ADHD-diagnosen. I 2013 modtog 1,4 pct. af alle danske børn (0-19 år) medicin mod ADHD, mens den tilsvarende andel tilbage i 1999 var 0,1 pct. Også for voksne er der sket en markant stigning. I 2013 modtog en halv procent medicin relateret til lidelsen, mens andelen i 1999 var praktisk talt nul.

Continue reading ADHD koster ubehandlet knap 3 mia. kroner om året

– mennesker, der får konstateret ADHD, har knap 4.000 kr. mindre om måneden – netto, altså i hånden – i forhold til, hvad sammenlignelige personer uden lidelsen har.

– Antallet af personer i Danmark, der behandles for ADHD, er vokset voldsomt siden årtusindskiftet.

– Andelen af børn i Danmark, der modtager ADHD-medicin, er steget fra 0,1 pct. i 1999 til 1,4 pct. i 2013, og den tilsvarende andel af voksne er steget fra lige over 0 pct. til 0,5 pct. I 1999 fik knap 1.000 børn denne type medicin mod 18.000 børn i 2013. Det svarer til, at 1.800 pct. flere børn får ADHD-medicin i 2013.

– ADHD har vist sig ofte at være sammenhængende med andre psykiske lidelser. Det er oftest lidelser som angst, depression og adfærdsforstyrrelser.

– På trods af en omfattende forskningsindsats i forsøget på at finde frem til årsagen
til ADHD, har man ikke kunnet dokumentere en enkel enten genetisk, biologisk eller miljømæssig forklaringsmodel. I dag har man forståelsen af ADHD som en neuroudviklingsforstyrrelse, der er forårsaget af et komplekst samspil mellem biologiske, genetiske og miljømæssige faktorer.

Læs hele rapporten HER>>>

 

PTSD – ny forskning

Yogic breathing shows promise in reducing symptoms of post-traumatic stress disorder

 by Jill Ladwig

One of the greatest casualties of war is its lasting effect on the minds of soldiers. This presents a daunting public health problem: More than 20 percent of veterans returning from the wars in Iraq and Afghanistan have post-traumatic stress disorder, according to a 2012 report by RAND Corp.

A new study from the Center for Investigating Healthy Minds at the Waisman Center of the University of Wisconsin-Madison offers hope for those suffering from the disorder. Researchers there have shown that a breathing-based meditation practice called Sudarshan Kriya Yoga can be an effective treatment for PTSD.

Individuals with PTSD suffer from intrusive memories, heightened anxiety, and personality changes. The hallmark of the disorder is hyperarousal, which can be defined as overreacting to innocuous stimuli, and is often described as feeling “jumpy,” or easily startled and constantly on guard.

Hyperarousal is one aspect of the , the system that controls the beating of the heart and other body functions, and governs one’s ability to respond to his or her environment. Scientists believe hyperarousal is at the core of PTSD and the driving force behind some of its symptoms.

Standard treatment interventions for PTSD offer mixed results. Some individuals are prescribed antidepressants and do well while others do not; others are treated with psychotherapy and still experience residual affects of the disorder.

Sudarshan Kriya Yoga is a practice of controlled breathing that directly affects the autonomic . While the practice has proven effective in balancing the autonomic nervous system and reducing symptoms of PTSD in tsunami survivors, it has not been well studied until now.

The CIHM team was interested in Sudarshan Yoga because of its focus on manipulating the breath, and how that in turn may have consequences for the autonomic nervous system and specifically, hyperarousal. Theirs is the first randomized, controlled, longitudinal study to show that the practice of controlled breathing can benefit people with PTSD.

“This was a preliminary attempt to begin to gather some information on whether this practice of yogic breathing actually reduces symptoms of PTSD,” says Richard J. Davidson, founder of CIHM and one of the authors of the study. “Secondly, we wanted to find out whether the reduction in symptoms was associated with biological measures that may be important in hyperarousal.”

These tests included measuring eye-blink startle magnitude and respiration rates in response to stimuli such as a noise burst in the laboratory. Respiration is one of the functions controlled by the autonomic nervous system; the eye-blink startle rate is an involuntary response that can be used to measure one component of hyperarousal. These two measurements reflect aspects of mental health because they affect how an individual regulates emotion.

The CIHM study included 21 soldiers: an active group of 11 and a control group of 10. Those who received the one-week training in yogic breathing showed lower anxiety, reduced respiration rates and fewer PTSD symptoms.

Davidson would like to further the research by including more participants, with the end goal of enabling physicians to prescribe treatment based on the cognitive and emotional style of the individual patient.

“A clinician could use a ‘tool box’ of psychological assessments to determine the cognitive and emotional style of the patient, and thereby determine a treatment that would be most effective for that individual,” he says. “Right now, a large fraction of individuals who are given any one type of therapy are not improving on that therapy. The only way we can improve that is if we determine which kinds of people will benefit most from different types of treatments.”

That assessment is critical. At least 22 veterans take their own lives every day, according to the U.S. Department of Veterans Affairs. Because Sudarshan Kriya Yoga has already been shown to increase optimism in college students, and reduce stress and anxiety in people suffering from depression, it may be an effective way to decrease suffering and, quite possibly, the incidence of suicide among veterans.

 search and more info


Continue reading PTSD – ny forskning

Depression og medicin

25. februar 2014

Psykologiske bivirkninger af medicin mod depression er være end tidligere antaget, viser studie fra Liverpool Universitet

Ny studie fra Liverpool Universitet viser at medicin mod depression kan være farligere end tidligere antaget.  Det drejer sig om bivirkninger så som selvmordstanker, seksuelle gener og følelsesmæssig afstumpethed.

Undersøgelsens konklusioner baseres på spørgeskemabesvarelser af 1829 mennesker på New Zealand, som fik medicin mod depression i mindst 5 år.

Psykolog og ledende forsker, professor John Read fra the University’s Institute of Psychology, Health and Society, sagde: “The medicalisation of sadness and distress has reached bizarre levels. One in ten people in some countries are now prescribed antidepressants each year…While the biological side-effects of antidepressants, such as weight gain and nausea, are well documented, the psychological and interpersonal effects have been largely ignored or denied. They appear to be alarmingly common.”

Anden vigtig og alarmerende konklusion er, at information til patienter om følelsesmæssige og interpersonelle bivirkninger af medicinen, så som at være ligeglad overfor andre mennesker eller at det at blive følelsesmæssigt afstumpet, var hovedsageligt manglende når de fik medicinen ordineret. 

Studiet blev udgivet i  The Journal Psychiatry Research.

 Kilde

Nataša undrer sig:

Jeg imødekommer varmt denne form for information, da jeg i mit arbejde som psykolog har mødt mennesker, som ved siden af samtaleterapi bruger psykofarmaka. Nogle gange er det svært at skelne imellem medicinens bivirkning eller virkning og klientens virkelige følelser. De beskrivelser jeg oftest får er, at medicin mod depression hjælper, men en af følgerene kan være forskellige grader af emotionel afstumpethed.

Desuden bringer dette debatten om vores forbrug af medicin op på bordet igen. Når vi besøger lægen forventer vi at lægen vil fortælle os hvad vi fejler, og give os en eller anden form for terapi. Oftest forlader vi lægen med en recept i hånden. Trygt tager vi de små hvide eller farvede piller og går hjem. Det er blevet mere og mere normalt at tage medicin mod psykiske lidelser, så som depression og angst og udviklingsfortsyrrelser så som ADHD.

Vi kan ikke holde ud at være kede af det, angste eller ukoncentrerede. Disse tilstande begynder vi at forbinde med sygdom og følgen er, at disse gener også skal medicineres. Med andre ord skal individet tilpasses samfundet for enhver pris.

Den ubevidste automatiske tanke som dagens samfund fordrer er:

“Jeg kan løbe stærkere, koncentrere mig bedre, lytte bedre, høre bedre, arbejde bedre, jeg vil gøre alt for ikke at blive ekskluderet som værende svag, uduelig eller psykisk syg”

Ved at se på medicinforbrug kan vi også danne os overblik over, hvor mange mennesker i samfundet har visse problemer.

Mange artikler beskriver alarmerende medicinforbrug fx i USA. I Danmark har debatten også været tilstedeværende, især siden sidste år, da DR2 viste programmet ”Danmark på piller”.

Ifølge dansk Lægemiddelstyrelse har 735 100 danskere indløst mindst en recept på lægemiddel mod psykiske lidelser i 2012,  og i 2012 har 458 300 danskere indløst mindst en recept på lægemiddel mod depression og 359 700 danskere har indløst mindst en recept på lægemiddel mod søvnbesvær/angst, som i alt er 818 000 personer og ca. 14% af den danske befolkning. Tallene kan være en smule misvissende da lægemidlerne i de forskellige grupper bruges til forskellige sygdomme. Antidepressive lægemidler bruges således både til behandling af depression og til behandling af angst, samt en række andre tilstande, som fx spise forstyrrelser og neuropatiske smerter.

Ifølge Psykiatrifonden lider mindst 200.000 danskere af depression, mindst 200.000 lider af angst, og tilsvarende er der mindst 200.000, der lider af en eller anden form for misbrug.

Er dette mange mennesker eller er disse tal forventelige og normale?

Siden barndommen opdrages vi til at tro på, at der er noget som hedder sundhedssystem og at dette system vil hjælpe os når vi rammes af sygdom. Vi har klare forventninger til dette system, som vi tror på består af eksperter, som ved hvad de taler om og som vi stoler på.

Blot vores medicinforbrug viser hvor meget befolkningen i virkeligheden lider.

Imens vi løber den travle moderne overlevelsesløb, mister vi faktisk føling med egen krop, egne emotioner, egen fysiologi og vi begynder faktisk at sammenblande og misfortolke signaler der kommer fra kroppen. Disse signaler gør os bange og vi dulmer demmed medicin. Vi søger hjælp udefra og har glemt at heling også kan komme indefra.

Ca. 14% af danskere har indløst en lægemiddel mod psykisk sygdom i 2012, som er mere end hver tiende dansker, for ikke at tale om alle dem som ikke indgår i statistikkerne fordi de bruger naturlægemidler, går til psykolog eller bruger andre alternative muligheder. Hvorfor er der så mange som har ondt i sjælen?

Der findes mange forklaringer på, hvorfor vi har så mange psykiske lidelser i dag. Den franske filosof Foucault har skrevet omfattende om udviklingen af begrebet psykisk sygdom fra galskab til lidelse og hvordan samfundet har forstået og behandlet disse lidende individer.

Jeg spekulerer over at der i dag er flere og flere mennesker, som reagerer på dehumanisering af samfundet. Vi mennesker er fantastiske væsener. Vi er tænkende, elskende, respekterende, kreative, glade og bevidste væsener. Når vi endelig forstår egen ansvar i livets ræs, at ingen ejer os og at vi ikke ejer noget, når vi forstår dette, ændres vores syn på livet radikalt. Når dette sker er der ingen vej tilbage til den trygge, uvidende og stakle mig. Udfordring der følger med er, at finde styrken og blive venner med angsten, med usikkerheden og med det faktum at det eneste virkelighed du kan være sikker ved er det, som er nu. Dette vil jeg skrive mere om en anden gang.

Der findes væld af viden om depression og hvordan man kan komme ud af det uden brug af medicin. Der er maget der tyder på, at depression er en reaktion på stressende livsomstændigheder. Problemet er, at det kræver tid, vedholdenhed og ressourcer at komme på benene igen og mange er bange for at give det den tid det tager, samt lever vi i en tempo og under økonomisk pres, som gør, at for mange bliver det nemmere at vælge en hurtig og billigere løsning så som medicin.

Alt det bedste

Natasa

Optimismen helbreder?

Is there scientific proof we can heal ourselves? Lissa Rankin, MD

Lisa Rankin diskuterer mangfoldigheden af videnskabelige beviser, som påpeger at vi kan hele os selv. Hun taler om placebo, nocebo, helbredelse af uhelbredelige sygdomme og om hvordan læger, med deres indstilling til patienten og sygdommen kan skabe både placebo og nocebo effekten.  Dette kan ændres. Undersøgelser viser, at en vigtig faktor i placeboeffekten er den pleje og den tro, som plejende person giver den syge. Fidusen  er, at ekspertens tro kan styrke vores egen tro, som gør at afslapningeffekten går i gang og kroppen kan hele sig selv. Spørgsmålet er så, hvad læger kan gøre for at bevare optimismen hos patienten (og sig selv ), selv når statistiske prognoser ser sorte ud?