Flere og flere medier skriver om at lærere på de danske folkeskoler melder sig syge p.g.a. stress eller bare giver op og at vikarer ikke har det godt grundet manglende respekt fra elever.

Skolereformen synes at have bragt med sig længere skoletider, mere administrativ arbejde og mere kontrol og sikkert meget mere, der bidrager til dårligt klima på skolerne.

Jeg skriver dette mere som forælder end som psykolog og disse slags nyheder får mig til at spørge: er vi på den rigtige vej hvad angår grunduddannelsen? Skal vi være ligeså effektive, som folk fra Kina?

Børn er også stressede og mere trætte, det kan mange forældre nikke godkendende til. Fra 6-års alderen sætter vi dem ind i møllen, ind i skemaet og de skal løbe ligeså hurtigt som os voksne for sådan hænger verden sammen. Men skal det virkeligt være sådan?

Min datter er lige startet i folkeskolen og hun siger allerede, at hun ikke kan lide mattematik. Hun ved jo ikke rigtigt hvad mattematik er, så det er ikke det hun ikke er glad for. Det må være følelsen, at man ikke kan magte flere oplysninger og så lukker man af, for senere at forklare til den spørgende voksne, at man ikke er glad for faget.

For nogle år siden så jeg en tankevækkende oplæg af den engelske forfatter og foredragsholder Sir Ken Robinson om hvordan skolerne dræber kreativiteten hos børn. Måske havde han ret!

Sir Ken Robinson taler om at skolen, som vi kender det i dag, er udsprunget af industri revolutionen. Skolerne ligner stadig fabrikker. Børn er fordelte i grupper efter alderen, som måske ikke er nødvendigt idet vi ved at børn udvikler sig forskelligt på forskellige områder. Bare tænk på at nogle børn begynder at få rokketænder allerede når de er 5 år og nogle først når de næsten er 7 år.

Klokkerne på skolerne ringer stadig, ligesom fabrikssirener gjorde en gang for at alarmere fælles frokost. Børn opfordres stadig til at lære ting udenad og de kreative fag er der stadig alt for få. Hvorfor?

Børn glæder sig til at komme på fritidshjemmet fordi der får de lov til at udfolde sine interesser eller bare slapper af. Hvorfor kan det ikke gøres muligt at børn får mere musikundervisning, at have mulighed for at lære at spille forskellige instrumenter på skolen? Hvorfor er der ikke områder omkring skolerne hvor de kan dyrke grøntsager og på den måde lære om naturen?

Der er mange muligheder hvis man begynder at tænke i disse baner. Men svaret er vist altid – mangel på penge. Jeg er selv af den overbevisning, at hvis vi investerede mere i udvikling af børnenes kreative sider, at dette ville producere bedre udbytte for samfundet på længere sigt. Men lige nu ser det ud til at det er effektiviteten som alt handler om.

Jeg har bestemt ikke alle svarene, men når jeg ser rundomkring ser jeg en verden, som ændrer sig. Informationsteknologien tager over og i stedet for mere tid har vi mindre og mindre og børn er enten overladte til sig selv eller overstimulerede af ivrige forældre, som gerne vil give sine børn mange oplevelser og dermed kompensere for den tabte tid. Tænk på, at nogle af børnene er væk hjemmefra i flere end 8 timer dagligt. Dette er en ordentlig arbejdsdag. De er trætte når de kommer hjem ligesom du er efter en lang arbejdsdag og de har brug for at slappe af og måske også kede sig lidt.

Du skal ikke have det dårligt over deres manglende interesse eller modvilje. Det skal de have lov til også, at sige fra når de kommer hjem. I skolen kan de ikke rigtig sige fra eller de kan ikke bare  sige at i dag vil jeg ikke i skole for jeg vil hellere tegne og lege med mine dukker eller biler.

Tillader vi samfundet at stramme alt for meget om alt for mange ting?

Lærerprofessionen er en af de vigtigste professioner i samfundet. Det er lærerne, som har det privilegium at forme de fremtidige samfundsborgere og vi kan ikke bare sige at de selv skal finde ud af det. Det angår os alle. Og lærere er stressede.

Stress opstår også når de ting vi gør ikke hænger sammen med vores holdninger og værdier. Kroppen reagerer når den bliver udsat for alt for meget press. Hvis man ikke gør noget ved presset i længere tid så fyldes kroppen med stress hormoner, den bliver forgiftet og dermed bliver man mere modtagelig for sygdomme, depression og angst.

Som forældre burde vi have disse ting i sinde, når vi allerede har valg at lade vores børn uddannes i folkeskolen.

Er folkeskolen bare et pasningstilbud eller en samfundsfabrik, som producerer effektive og lydige samfundsborgere?  Eller skal folkeskolen være med til at inspirere børn til at blive frittænkende og kreative individer? Hvad ønsker du at folkeskolen skal lære dit barn og hvordan kan du støtte op om det?

Venligst

Natasa