Tag Archives: Selvhjælp

Depression

 

Depression er en af de mest udbredte psykiske lidelser i den moderne vestlige verden. Vi kender alle til perioder hvor vi føler os triste, uoplagte, mangler energi og har lavere selvværd end normalt. I disse perioder bliver de mest almindelige daglige aktiviteter svære at udføre. Dette kan være en normal del af og reaktion på en sorgproces. Du har måske mistet noget kært, en person eller du har oplevet betydningsfulde forandringer i dit liv, som alvorlig sygdom, arbejdsløshed, skilsmisse, traumatisk oplevelse som krig, overfald, naturkatastrofe. Du kommer måske til at tænke om hvad meningen med det hele er? Svarene er måske svære at se og man kan falde dybere og dybere ind i en negativ tankegang, hvor alt virker meningsløst og skræmmende. Normalt kan vi komme ud af sorgprocessen ved hjælp af egne forsvarsmekanismer, ved hjælp af støtte fra familie og venner, som vil hjælpe os med at indføre et lysere perspektiv i oplevelsen og dermed hjælpe os til at distancere os selv fra den negative, eller mistænksomme tankegang.  Oplevelsen af meningsløshed er en naturlig del af det at være et tænkende og følende væsen. Psykologen Erich From har sagt, at det eneste sikre vi ved i livet er at vi på et tidspunkt skal dø. Heldigvis lever de fleste livet som om de skal leve for evigt. Continue reading Depression

Depression er således både en almindelig menneskelig tilstand, men kan udvikles til alvorlig lidelse hvis det varer ved i længere tid.

Symptomer på depression ifølge WHO ICD-10:

  1. nedtrykthed
  2. nedsat lyst eller interesse
  3. nedsat energi eller øget trætbarhed
  4. nedsat selvtillid eller selvfølelse
  5. selvbearbejdelser eller skyldfølelse
  6. tanker om død eller selvmord
  7. tanke- eller koncentrationsbesvær
  8. agitation eller hæmning
  9. søvnforstyrrelser
  10. appetit eller vægtændring

Afhængigt af antallet og sværhedsgraden af symptomerne klassificeres den depressive episode som lettere, moderat eller svær.

Selvhjælp og behandling

De fleste kan genkende alle de ovenstående symptomer. Vi har alle følt eller haft det sådan på et eller andet tidspunkt i vores liv. Problemet opstår når mange af disse symptomer forekommer samtidigt og i en grad, som bliver invaliderende og går ud over udførelsen af dagligdags aktiviteter.

Depression påvirker hele mennesket: fysiologi, følelser, tanker og handlinger.

Ud fra biologisk og medicinsk standpunkt mener man, at i depression forstyrres den kemiske balance i kroppen. Her taler man om mangel på signalstoffet serotonin, som normalt har at gøre med følelser af glæde og tilfredshed. Undersøgelser kunne dog ikke entydigt bevise, at der reelt er mangel på serotonin i forbindelse med depression. Der er også undersøgelser som prøver at afdække hvordan man uden medicin kan øge produktion af serotonin i hjernen (link). Derudover er der undersøgelser der peger på D vitamin mangel i forbindelse med depression (link).

Mange psykologiske behandlinger for depression går ud på at ændre den depressive tankegang og aktivere personen fysisk. Kognitiv tilgang forklarer depression, som en tilstand, som påvirker tanker, handlinger, fysiologi og følelser. I kognitiv terapi arbejdes med alle disse aspekter af menneskelig oplevelse. I nyere tid har man indført mindfulness i behandling af depression, som har vist sig at være et nyttigt redskab til forebyggelse af forekomst af nye depression episoder.

Kognitiv terapis udgangspunkt er, at depression aktiverer de negative kognitive skemaer, negative handlings- og tankemønstre som kommer til at præge hele ens oplevelse. Disse skemaer kan tænkes som indlærte måder at tackle svære situationer, som lige nu er uhensigtsmæssige. Disse tacklestrategier aktiverer negative tanker og følelser, så som jeg duer ikke til noget, andre forstår mig ikke, verden er ikke til at stole på, alt er meningsløst og meget andet. Derudover kan man overvældes af følelser af angst, tomhed, at man er ked af det på grund af sin tilstand, som forstærker depressiv tilstand endnu mere. Ved at arbejde med disse tanker og følelser, ved at genkende dem og acceptere at de er der, at de bare er tanker, man også lærer at vores tanker har en dybtgående effekt på vores følelser og reaktioner. Man lærer hvor vigtig det kan være, at være bevidst over sine tankemønstre og at aktivering af mere positive tanker aktiverer positive følelser om sig selv og andre. Først og fremmest er det vigtig at erkende, at det er ok at have det sådan, og at det også er menneskeligt at have skyldfølelser på grund af sin tilstand.

Hvad kan du gøre selv:

Fysisk aktivering er en vigtig del af terapien. Erfaringsmæssigt har det vist sig at fysisk aktivitet rent fysiologisk hjælper med at aktivere kroppen, som har vist at have en positiv effekt på både følelser og tanker.

Mindfulness er en meditationsteknik hvor man lærer at berolige sindet og kroppen og hvor man lærer bevidst at ændre fokus af sine tanker, med venlighed. Man lærer at sortere mellem de væsentlige og uvæsentlige tanker, og man øger bevidstheden over egne reaktioner og mindsker den fysiologiske tænding. Der er skrevet en del bøger og artikler om Mindfulness i de sidste 20 år. Dette er en selvudviklingsmetode, som er ved at blive en almindelig del af sundhedssystemets tilbud til lindring af mange forskellige lidelser.

Positiv tænkning og dens kraft

Mange nyere neurologiske undersøgelse peger i retningen af, at hjernen kan trænes, ligesom alle andre muskler i kroppen kan trænes. Neurologer har fundet, at neurale forbindelser i hjernen kan både styrkes og svækkes. Traumatiske oplevelser danner stærke neurale forbindelser, som har en værdi, som en nyttig overlevelsesstrategi. I vores verden kan denne strategi være til hinder idet hjerne vil opfatte farer, selv når de ikke er der reelt. Tænkning vil være negativ og mistroisk. Med andre ord bliver personenes oplevelse af verden farvet af bestemte ubevidste erindringer. Man har de depressive briller på. Kunsten er at lære at berolige systemet og give det positive oplevelser, ved at skubbe egne grænser for hvad der er farlig eller angst-provokerende. Der er ingen vej udenom, men at opleve verden i stedet for at gemme sig for den.

Cellebiologen Bruce Lipton skriver i sin bog “Intelligente celler”, at bare at tænke positiv ikke er nok. Det er hans teori at menneskelig sind kan fordeles til det bevidste og ubevidste. Det ubevidste styrer 90% af vores tanker, følelser og handlinger. Resterende 10% er den kreative og bevidste sind, som skaber de positive tanker. Det ubevidste er en lager af indlærte tanker og handlinger, som gør at vi kan reagere hurtigt i givne situationer. Det er sindet der styrer kroppens celler. Her spiller vores tanker en afgørende rolle for vores sundhed og helbred. Ved at ændre vores underbevidste og begrænsende overbevisninger om os selv kan vi ændre vores biologi.

 

Statistikker

Ca. en million danskere bliver ramt af en depression i løbet af deres liv, som er 15-20% af befolkningen. Minimum 12 % af voksne har i løbet af deres liv brug for depressionsbehandling.

 

Natasa Stajic

Angst og Stress

Først udgivet den. 4 maj 2013 af Natasa

Angst og Stress

At føle angst er noget af det mest normale i menneskelig oplevelse. Kroppen sætter bestemte fysiologiske processer i gang i en faretruende situation og denne oplevelse kender vi som angst. Visse mekanismer i kroppen bliver mere aktive hvorimod nogle andre går i hvile for at give kroppen størst mulighed og energi til at forsvare sig mod eventuel fare. Kroppen arbejder hele tiden på at opretholde en fysiologisk ligevægt: Homeostase. Når faren er over sættes biologiske processer i kroppen i gang for at genskabe denne balance.

Når vi mødes med reel fare, som når vi bliver angrebet, det, der rent fysiologisk sker, er at musklerne spændes, hormon adrenalin sendes ud i kroppen og blodtrykket stiger. Vi kan mærke vores hjerte banke hurtigere end normalt. Dette er en almindelig flugt eller angrib reaktion. Kroppen har kun en vis mængde energi til at holde kroppen i denne beredskabstilstand over længere tid.

Angst bliver til et problem når kroppen er konstant eller over længere periode i sin beredskabstilstand. Det kan være at andre eller vi selv stiller os urealistiske krav, som gør at vi ikke kan tilpasse os. Vores tanker og forventninger kan også aktivere angst.  Når vi over længere tid er i en beredskabstilstand kan kroppen ikke opretholde balance. Kroppen udmattes og vi føler os udbrændte. Forbliver vi alt for længe i denne tilstand, får kroppen ikke hvile, som udløser stressreaktion og vi kan i det sidste ende blive syge.

Her taler vi om en konstant belastning på kroppens biologiske forsvarsmekanismer, som vi i dag kalder for stress.

Stress i sig selv er godt, da det er kroppens almindelige reaktion på belastning. For meget stress derimod er dårligt fordi kroppen bliver udmattet. På længere sigt kan udmattelsen føre til forskellige sygdomme. Man antager at de fleste sygdomme i den vestlige verden i dag skyldes længerevarende stressbelastning.

Ved at forebygge stress reaktion vil man kunne forebygge mange sygdomme så som hjærte-kar sygdomme, smerter i muskler og led, depression, forskellige former for angstforstyrrelser, sygdomme i fordøjelsessystemet og mange andre.

Belastninger kan være mange i dagens moderne samfund. Vi er sociale væsener og hvordan vi fungerer i dagligdagen afhænger meget af hvordan vi opfatter os selv i forhold til omverdenen. Hvis man har store forventninger til, at man skal kunne klare alt, og er man overdrevent perfektionistisk så er man mere udsat for at opleve en overbelastning på et tidspunkt. Vores hjerne kan opfatte uoverensstemmelse mellem krav og formåen som en trussel og stressreaktionen sættes i gang, som kan vare ved hvis man konstant oplever uoverensstemmelse mellem krav og formåen. Det kan være at man føler sig overbebyrdet på arbejdet, at man ikke føler at man er god nok som forælder eller partner eller ven. Man vil i dette tilfalde hele tiden være i beredskabstilstand for at forsvare sit standpunkt.

Symptomer på overbelastning kan være:

–          Strøm af tanker, man forsøger at løse problemerne i tankerne men fryser eller overreagerer i selve situationen.

–          Koncentrationsproblemer og hukommelsesbesvær

–          Udskyder opgaver

–          Hyperaktivitet  – påbegynder en del uden at afslutte det som er i gang.

–          Irritation og aggressivitet

–          Vanskelligt ved at prioritere og handlingslammelse

–          Følelse af magtesløshed

–          Humørsvingninger

–          Hovedpine

–          Hjertebanken

–          Spændinger i muskler

–          Kolde hænder og fødder

–          Sveden, rysten, uro

–          Ondt i maven

Behandling og selvhjælp

Det er vigtigt at lære om og anerkende de mekanismer der sættes i gang i kroppen under belastning. På denne måde lærer man at respektere at kroppen også har sine grænser og at man selv kan hjælpe det at komme i balance. Det er vigtigt at gøre sig klar om egne forventninger til sig selv og til andre er realistiske.  Desuden er det vigtigt at få stoppet den onde stresscirkel og den høje alarmberedskabsniveau og aktivere kroppens egne afslapningssystemer. At lave noget der giver en tryghed og som aktiverer positive følelser er vigtig. Det kan være at gå en tur, være sammen med venner at gøre ting som giver en glæde.