Category Archives: Angst

Rapport kortlægger folkesygdomme: Angst er skyld i flest tabte arbejdstimer

Det er ikke en fysisk sygdom, der holder flest mennesker væk fra arbejdsmarkedet i Danmark. Det er derimod en psykisk lidelse: Angst.

Hvert år er angst skyld i tabt produktion for mere end 8,6 milliarder kroner. Det er en af mange konklusioner i den nye omfattende rapport, Sygdomsbyrden i Danmark, der ser nærmere på omkostningerne ved de 21 mest udbredte sygdomme herhjemme.

Ifølge den nye rapport er der årligt 17.000 nye tilfælde af angst, og flere end 135.000 mennesker lever med sygdommen. Reelt er tallet dog formentlig større, fordi der er et stort mørketal, forklarer Anne Lindhardt.

Læs hele artiklen her>>>

Existential Psychologist Rollo May talks about the human dillema

 

Rollo May was a existential psychotherapist who emphasized philosophic rather than psychopatological aspects of the human condition. In the following interview he talks about his views and about what the humanity is facing on the level of culture.

Anxiety is seen as a driving force that motivates creativity and the will to act and do something. Rollo May does not see anxiety as a symptom that needs to be removed. He says:

“I think anxiety is associated with creativity. When you are in a situation of anxiety, you can of course run away from it and that is certainly not constructive. Or you can take a few pills to get you over it or take cocain or what ever else you may take … you can meditate …but I think none of those things, including meditation which I happen to belive in, none of those paths will lead you to creative activity. What anxiety means is as though the world is knocking at your door, and you need to create, you need to make something, you need to do something. And I think anxiety thus is for people who have found their own hart and their own souls, and for them it is a stimulus toward creativity, toward courrage: it’s what makes us human beeings….Man is the only creature who can be aware of their own death, and out of that comes normal anxiety. when I let myself feel that than I apply myself to new ideas, I write books, I comunicate with my fellows …. this knowledge of death gives us normal anxiety and the wish to make the most of our lives, and that is what I try to do…

Freedom is also a mother of anxiety. if you don’t have freedom you don’t have anxiety. That is why the slaves in the films have no expression on their faces. they have no freedom, but those of us who do have are allert, alive, we are aware that what we do matter and that we only have about 70, 80 or 90 years in which to do it. So why not do it and get your way out of here rather than running away from it…”

 

Link: http://ideagenerator.dk/rollo-may-and-the-human-dillema/

 

 

Tredobling af børn og unge på nervemedicin for angst

Kilde: Metroexpress

Af Cordelia Weber

I løbet af 10 år er antallet af børn og unge, der får medicin mod angst tredoblet, selv om terapi virker lige så godt. Men det er hurtigere at udskrive medicin, fortæller ekspert.

I 2003 fik 1.513 børn og unge mellem 10 og 19 år lægemidlet Sertralin udskrevet. Ti år senere var tallet vokset til 4.394, viser tal fra Lægemiddelstatistikregisteret. Sertralin er det middel, sundhedsstyrelsen anbefaler som førstevalg til medicinsk behandling af børn og unge med angst. Også antallet af børn og unge, der får det antipsykotiske middel truxal, der bruges til at behandle angst, er steget fra 745 i 2003 til 1.214 i 2013.

 

Continue reading Tredobling af børn og unge på nervemedicin for angst

– Jeg har ikke det gyldne svar på hvorfor, men som jeg kender praksis, er tærsklen for at give børn og unge medicin generelt blevet lavere, siger speciallæge i psykiatri og ph.d. Lisbeth Kortegaard, der gennem 30 år har arbejdet i børne- og ungdomspsykiatrien under det offentlige sygehusvæsen.

Hun mener, det kan skyldes, at lægerne er blevet mere fortrolige med at udskrive medicin, men at en mulighed også kan være, at henvisningstallet til børnepsykiatrien vokser, samtidig med der er krav om, at der ikke må være ventetid.

– Man forventer at se en effekt hurtigt, og terapi tager alt i alt længere tid.

Men netop terapi er altid at foretrække frem for medicin, når børn skal behandles for angst, siger flere eksperter.

– Medicin bør aldrig være førstevalg, vi ved fra undersøgelser, at psykoterapi virker lige så godt på de fleste børn og unge og har bedre langtidsvirkninger, siger professor i klinisk børnepsykologi og leder af Angstklinikken i Aarhus Mikael Thastum.

Det bakkes op af Barbara Hoff Esbjørn, der er professor ved Institut for psykologi på Københavns Universitet og projektleder ved Center for Angst ved Københavns Universitet.

– Der er lavet studier, hvor man sammenligner effekten af behandling med medicin og terapi, og effekten er den samme på længere sigt. Den rigtige psykoterapi skulle også gerne virke hurtigere end medicin – ofte ser vi begyndende effekt allerede efter nogle få gange.

Lisbeth Kortegaard gør også opmærksom på, at medicin udelukkende er symptombehandlende og ikke fjerner årsagen til, at barnet har angst. Samtidig med, at der kan være bivirkninger.

– Sertralin er et af de lægemidler, der kan give en øget selvmordsadfærd hos børn og unge, og vi kender endnu ikke bivirkningerne på lang sigt. Vi skal altid være forsigtige med at udskrive medicin, men især til børn og unge, fordi deres hjerner stadig er under udvikling.

“Jeg ville gerne have haft psykologbehandling, inden jeg fik medicin”

Line Jørgensen fik angst som 15-årig og blev sat i behandling med lægemidlet Sertralin, men hun ville gerne have haft muligheden for at blive rask uden medicin.

Line Jørgensen er 15 år gammel, da hun første gang begynder at få symptomer på angst.

– Det var en følelse af, at det hele hoppede, og at gulvene svingede fra side til side. Jeg havde også en enorm præstationsangst, og jeg rystede over det hele, når jeg skulle fremlægge noget i skolen.

Angsten gør det svært for Line at passe sin skole, og den påvirker hendes humør meget. Derfor begynder Line at have samtaler med sin læge.

Men efter noget tid stopper samtalerne, og Line får det meget slemt. Hun har uro i kroppen konstant og får flere store angstanfald. Hendes læge henviser hende til Børne- og Ungdomspsykiatrien, der vil give Line lægemidlet Sertralin mod angst kombineret med terapi, men Line vil ikke have medicin i begyndelsen.

– Jeg var bange for, at jeg ville blive afhængig, men jeg havde det så dårligt, at jeg endte med at sige ja alligevel.

I dag har Line fået angstmedicin i et års tid.

– Jeg døjer stadig med min angst i hverdagen, men det er kontrolleret på grund af den ro, medicinen giver, og de redskaber jeg fik i terapien.

Line håber på at kunne stoppe med medicinen til sommer, når hun afslutter gymnasiet, inden hun skal starte på en videregående uddannelse.

– Medicinen har virket, men jeg ville ønske, jeg havde haft muligheden for at prøve psykologbehandling, inden jeg fik medicin. Jeg opsøgte faktisk en psykolog, mens jeg ventede på at få behandling i psykiatrien, men det var simpelthen for dyrt.

 

Angst og Stress

Først udgivet den. 4 maj 2013 af Natasa

Angst og Stress

At føle angst er noget af det mest normale i menneskelig oplevelse. Kroppen sætter bestemte fysiologiske processer i gang i en faretruende situation og denne oplevelse kender vi som angst. Visse mekanismer i kroppen bliver mere aktive hvorimod nogle andre går i hvile for at give kroppen størst mulighed og energi til at forsvare sig mod eventuel fare. Kroppen arbejder hele tiden på at opretholde en fysiologisk ligevægt: Homeostase. Når faren er over sættes biologiske processer i kroppen i gang for at genskabe denne balance.

Når vi mødes med reel fare, som når vi bliver angrebet, det, der rent fysiologisk sker, er at musklerne spændes, hormon adrenalin sendes ud i kroppen og blodtrykket stiger. Vi kan mærke vores hjerte banke hurtigere end normalt. Dette er en almindelig flugt eller angrib reaktion. Kroppen har kun en vis mængde energi til at holde kroppen i denne beredskabstilstand over længere tid.

Angst bliver til et problem når kroppen er konstant eller over længere periode i sin beredskabstilstand. Det kan være at andre eller vi selv stiller os urealistiske krav, som gør at vi ikke kan tilpasse os. Vores tanker og forventninger kan også aktivere angst.  Når vi over længere tid er i en beredskabstilstand kan kroppen ikke opretholde balance. Kroppen udmattes og vi føler os udbrændte. Forbliver vi alt for længe i denne tilstand, får kroppen ikke hvile, som udløser stressreaktion og vi kan i det sidste ende blive syge.

Her taler vi om en konstant belastning på kroppens biologiske forsvarsmekanismer, som vi i dag kalder for stress.

Stress i sig selv er godt, da det er kroppens almindelige reaktion på belastning. For meget stress derimod er dårligt fordi kroppen bliver udmattet. På længere sigt kan udmattelsen føre til forskellige sygdomme. Man antager at de fleste sygdomme i den vestlige verden i dag skyldes længerevarende stressbelastning.

Ved at forebygge stress reaktion vil man kunne forebygge mange sygdomme så som hjærte-kar sygdomme, smerter i muskler og led, depression, forskellige former for angstforstyrrelser, sygdomme i fordøjelsessystemet og mange andre.

Belastninger kan være mange i dagens moderne samfund. Vi er sociale væsener og hvordan vi fungerer i dagligdagen afhænger meget af hvordan vi opfatter os selv i forhold til omverdenen. Hvis man har store forventninger til, at man skal kunne klare alt, og er man overdrevent perfektionistisk så er man mere udsat for at opleve en overbelastning på et tidspunkt. Vores hjerne kan opfatte uoverensstemmelse mellem krav og formåen som en trussel og stressreaktionen sættes i gang, som kan vare ved hvis man konstant oplever uoverensstemmelse mellem krav og formåen. Det kan være at man føler sig overbebyrdet på arbejdet, at man ikke føler at man er god nok som forælder eller partner eller ven. Man vil i dette tilfalde hele tiden være i beredskabstilstand for at forsvare sit standpunkt.

Symptomer på overbelastning kan være:

–          Strøm af tanker, man forsøger at løse problemerne i tankerne men fryser eller overreagerer i selve situationen.

–          Koncentrationsproblemer og hukommelsesbesvær

–          Udskyder opgaver

–          Hyperaktivitet  – påbegynder en del uden at afslutte det som er i gang.

–          Irritation og aggressivitet

–          Vanskelligt ved at prioritere og handlingslammelse

–          Følelse af magtesløshed

–          Humørsvingninger

–          Hovedpine

–          Hjertebanken

–          Spændinger i muskler

–          Kolde hænder og fødder

–          Sveden, rysten, uro

–          Ondt i maven

Behandling og selvhjælp

Det er vigtigt at lære om og anerkende de mekanismer der sættes i gang i kroppen under belastning. På denne måde lærer man at respektere at kroppen også har sine grænser og at man selv kan hjælpe det at komme i balance. Det er vigtigt at gøre sig klar om egne forventninger til sig selv og til andre er realistiske.  Desuden er det vigtigt at få stoppet den onde stresscirkel og den høje alarmberedskabsniveau og aktivere kroppens egne afslapningssystemer. At lave noget der giver en tryghed og som aktiverer positive følelser er vigtig. Det kan være at gå en tur, være sammen med venner at gøre ting som giver en glæde.