Tag Archives: Medicin

Tredobling af børn og unge på nervemedicin for angst

Kilde: Metroexpress

Af Cordelia Weber

I løbet af 10 år er antallet af børn og unge, der får medicin mod angst tredoblet, selv om terapi virker lige så godt. Men det er hurtigere at udskrive medicin, fortæller ekspert.

I 2003 fik 1.513 børn og unge mellem 10 og 19 år lægemidlet Sertralin udskrevet. Ti år senere var tallet vokset til 4.394, viser tal fra Lægemiddelstatistikregisteret. Sertralin er det middel, sundhedsstyrelsen anbefaler som førstevalg til medicinsk behandling af børn og unge med angst. Også antallet af børn og unge, der får det antipsykotiske middel truxal, der bruges til at behandle angst, er steget fra 745 i 2003 til 1.214 i 2013.

 

Continue reading Tredobling af børn og unge på nervemedicin for angst

– Jeg har ikke det gyldne svar på hvorfor, men som jeg kender praksis, er tærsklen for at give børn og unge medicin generelt blevet lavere, siger speciallæge i psykiatri og ph.d. Lisbeth Kortegaard, der gennem 30 år har arbejdet i børne- og ungdomspsykiatrien under det offentlige sygehusvæsen.

Hun mener, det kan skyldes, at lægerne er blevet mere fortrolige med at udskrive medicin, men at en mulighed også kan være, at henvisningstallet til børnepsykiatrien vokser, samtidig med der er krav om, at der ikke må være ventetid.

– Man forventer at se en effekt hurtigt, og terapi tager alt i alt længere tid.

Men netop terapi er altid at foretrække frem for medicin, når børn skal behandles for angst, siger flere eksperter.

– Medicin bør aldrig være førstevalg, vi ved fra undersøgelser, at psykoterapi virker lige så godt på de fleste børn og unge og har bedre langtidsvirkninger, siger professor i klinisk børnepsykologi og leder af Angstklinikken i Aarhus Mikael Thastum.

Det bakkes op af Barbara Hoff Esbjørn, der er professor ved Institut for psykologi på Københavns Universitet og projektleder ved Center for Angst ved Københavns Universitet.

– Der er lavet studier, hvor man sammenligner effekten af behandling med medicin og terapi, og effekten er den samme på længere sigt. Den rigtige psykoterapi skulle også gerne virke hurtigere end medicin – ofte ser vi begyndende effekt allerede efter nogle få gange.

Lisbeth Kortegaard gør også opmærksom på, at medicin udelukkende er symptombehandlende og ikke fjerner årsagen til, at barnet har angst. Samtidig med, at der kan være bivirkninger.

– Sertralin er et af de lægemidler, der kan give en øget selvmordsadfærd hos børn og unge, og vi kender endnu ikke bivirkningerne på lang sigt. Vi skal altid være forsigtige med at udskrive medicin, men især til børn og unge, fordi deres hjerner stadig er under udvikling.

“Jeg ville gerne have haft psykologbehandling, inden jeg fik medicin”

Line Jørgensen fik angst som 15-årig og blev sat i behandling med lægemidlet Sertralin, men hun ville gerne have haft muligheden for at blive rask uden medicin.

Line Jørgensen er 15 år gammel, da hun første gang begynder at få symptomer på angst.

– Det var en følelse af, at det hele hoppede, og at gulvene svingede fra side til side. Jeg havde også en enorm præstationsangst, og jeg rystede over det hele, når jeg skulle fremlægge noget i skolen.

Angsten gør det svært for Line at passe sin skole, og den påvirker hendes humør meget. Derfor begynder Line at have samtaler med sin læge.

Men efter noget tid stopper samtalerne, og Line får det meget slemt. Hun har uro i kroppen konstant og får flere store angstanfald. Hendes læge henviser hende til Børne- og Ungdomspsykiatrien, der vil give Line lægemidlet Sertralin mod angst kombineret med terapi, men Line vil ikke have medicin i begyndelsen.

– Jeg var bange for, at jeg ville blive afhængig, men jeg havde det så dårligt, at jeg endte med at sige ja alligevel.

I dag har Line fået angstmedicin i et års tid.

– Jeg døjer stadig med min angst i hverdagen, men det er kontrolleret på grund af den ro, medicinen giver, og de redskaber jeg fik i terapien.

Line håber på at kunne stoppe med medicinen til sommer, når hun afslutter gymnasiet, inden hun skal starte på en videregående uddannelse.

– Medicinen har virket, men jeg ville ønske, jeg havde haft muligheden for at prøve psykologbehandling, inden jeg fik medicin. Jeg opsøgte faktisk en psykolog, mens jeg ventede på at få behandling i psykiatrien, men det var simpelthen for dyrt.

 

Depression og medicin

25. februar 2014

Psykologiske bivirkninger af medicin mod depression er være end tidligere antaget, viser studie fra Liverpool Universitet

Ny studie fra Liverpool Universitet viser at medicin mod depression kan være farligere end tidligere antaget.  Det drejer sig om bivirkninger så som selvmordstanker, seksuelle gener og følelsesmæssig afstumpethed.

Undersøgelsens konklusioner baseres på spørgeskemabesvarelser af 1829 mennesker på New Zealand, som fik medicin mod depression i mindst 5 år.

Psykolog og ledende forsker, professor John Read fra the University’s Institute of Psychology, Health and Society, sagde: “The medicalisation of sadness and distress has reached bizarre levels. One in ten people in some countries are now prescribed antidepressants each year…While the biological side-effects of antidepressants, such as weight gain and nausea, are well documented, the psychological and interpersonal effects have been largely ignored or denied. They appear to be alarmingly common.”

Anden vigtig og alarmerende konklusion er, at information til patienter om følelsesmæssige og interpersonelle bivirkninger af medicinen, så som at være ligeglad overfor andre mennesker eller at det at blive følelsesmæssigt afstumpet, var hovedsageligt manglende når de fik medicinen ordineret. 

Studiet blev udgivet i  The Journal Psychiatry Research.

 Kilde

Nataša undrer sig:

Jeg imødekommer varmt denne form for information, da jeg i mit arbejde som psykolog har mødt mennesker, som ved siden af samtaleterapi bruger psykofarmaka. Nogle gange er det svært at skelne imellem medicinens bivirkning eller virkning og klientens virkelige følelser. De beskrivelser jeg oftest får er, at medicin mod depression hjælper, men en af følgerene kan være forskellige grader af emotionel afstumpethed.

Desuden bringer dette debatten om vores forbrug af medicin op på bordet igen. Når vi besøger lægen forventer vi at lægen vil fortælle os hvad vi fejler, og give os en eller anden form for terapi. Oftest forlader vi lægen med en recept i hånden. Trygt tager vi de små hvide eller farvede piller og går hjem. Det er blevet mere og mere normalt at tage medicin mod psykiske lidelser, så som depression og angst og udviklingsfortsyrrelser så som ADHD.

Vi kan ikke holde ud at være kede af det, angste eller ukoncentrerede. Disse tilstande begynder vi at forbinde med sygdom og følgen er, at disse gener også skal medicineres. Med andre ord skal individet tilpasses samfundet for enhver pris.

Den ubevidste automatiske tanke som dagens samfund fordrer er:

“Jeg kan løbe stærkere, koncentrere mig bedre, lytte bedre, høre bedre, arbejde bedre, jeg vil gøre alt for ikke at blive ekskluderet som værende svag, uduelig eller psykisk syg”

Ved at se på medicinforbrug kan vi også danne os overblik over, hvor mange mennesker i samfundet har visse problemer.

Mange artikler beskriver alarmerende medicinforbrug fx i USA. I Danmark har debatten også været tilstedeværende, især siden sidste år, da DR2 viste programmet ”Danmark på piller”.

Ifølge dansk Lægemiddelstyrelse har 735 100 danskere indløst mindst en recept på lægemiddel mod psykiske lidelser i 2012,  og i 2012 har 458 300 danskere indløst mindst en recept på lægemiddel mod depression og 359 700 danskere har indløst mindst en recept på lægemiddel mod søvnbesvær/angst, som i alt er 818 000 personer og ca. 14% af den danske befolkning. Tallene kan være en smule misvissende da lægemidlerne i de forskellige grupper bruges til forskellige sygdomme. Antidepressive lægemidler bruges således både til behandling af depression og til behandling af angst, samt en række andre tilstande, som fx spise forstyrrelser og neuropatiske smerter.

Ifølge Psykiatrifonden lider mindst 200.000 danskere af depression, mindst 200.000 lider af angst, og tilsvarende er der mindst 200.000, der lider af en eller anden form for misbrug.

Er dette mange mennesker eller er disse tal forventelige og normale?

Siden barndommen opdrages vi til at tro på, at der er noget som hedder sundhedssystem og at dette system vil hjælpe os når vi rammes af sygdom. Vi har klare forventninger til dette system, som vi tror på består af eksperter, som ved hvad de taler om og som vi stoler på.

Blot vores medicinforbrug viser hvor meget befolkningen i virkeligheden lider.

Imens vi løber den travle moderne overlevelsesløb, mister vi faktisk føling med egen krop, egne emotioner, egen fysiologi og vi begynder faktisk at sammenblande og misfortolke signaler der kommer fra kroppen. Disse signaler gør os bange og vi dulmer demmed medicin. Vi søger hjælp udefra og har glemt at heling også kan komme indefra.

Ca. 14% af danskere har indløst en lægemiddel mod psykisk sygdom i 2012, som er mere end hver tiende dansker, for ikke at tale om alle dem som ikke indgår i statistikkerne fordi de bruger naturlægemidler, går til psykolog eller bruger andre alternative muligheder. Hvorfor er der så mange som har ondt i sjælen?

Der findes mange forklaringer på, hvorfor vi har så mange psykiske lidelser i dag. Den franske filosof Foucault har skrevet omfattende om udviklingen af begrebet psykisk sygdom fra galskab til lidelse og hvordan samfundet har forstået og behandlet disse lidende individer.

Jeg spekulerer over at der i dag er flere og flere mennesker, som reagerer på dehumanisering af samfundet. Vi mennesker er fantastiske væsener. Vi er tænkende, elskende, respekterende, kreative, glade og bevidste væsener. Når vi endelig forstår egen ansvar i livets ræs, at ingen ejer os og at vi ikke ejer noget, når vi forstår dette, ændres vores syn på livet radikalt. Når dette sker er der ingen vej tilbage til den trygge, uvidende og stakle mig. Udfordring der følger med er, at finde styrken og blive venner med angsten, med usikkerheden og med det faktum at det eneste virkelighed du kan være sikker ved er det, som er nu. Dette vil jeg skrive mere om en anden gang.

Der findes væld af viden om depression og hvordan man kan komme ud af det uden brug af medicin. Der er maget der tyder på, at depression er en reaktion på stressende livsomstændigheder. Problemet er, at det kræver tid, vedholdenhed og ressourcer at komme på benene igen og mange er bange for at give det den tid det tager, samt lever vi i en tempo og under økonomisk pres, som gør, at for mange bliver det nemmere at vælge en hurtig og billigere løsning så som medicin.

Alt det bedste

Natasa