30. August 2014
Undrer du dig nogen sinde hvorfor verden ser ud som den gør og hvorfor vi mennesker lever som vi gør i dag? Undrer du dig hvorfor der stadig er krige, vold og fattigdom i verdenen, på trods af den fantastiske teknologiske udvikling som vi alle er vidner til?
Hvis du har disse tanker er du ikke den eneste. Her kan du se interview med filosoffen og forfatteren Neil Kramer forstærket med fantastisk musik og videomateriale. Han undersøger hvor vi mennesker er lige nu i denne yderst forvirrende virkelighed, som vi selv har konstrueret.
Han kalder det “The Construct”.
25. August 2014
Kan du forestille dig verden uden penge?
Jeg har gået med denne tanke for nogen tid nu. Det er svært at forestille sig samfund uden penge, ikke?
For nyligt kom jeg til at se en forelæsning af Jacques Fresco fra 2013. Jascues er født i 1916 og er amerikansk futurist som arbejder aktivt på at informere mennesker om andre måder at organise samfund på gennem Venus projektet. Han er utroligt inspirerende og det er livsbekræftende at se en mand 90-erne være informeret og i takt med tiden.
Det han taler om er ressource baseret økonomi hvor penge vil være overflødige. Han fortaler teknologisk udvikling, som vil og allerede gør livet nemmere for os. Lige nu har teknologi overtaget så meget at arbejdet og hvis tendensen fortsætter vil dette medføre færre jobs for mennesker. Dette skal vi ikke se som skrammebillede af fremtiden, men tænke i stedet på hvordan vi løser dette ressource problematik. Vi kan ikke kæmpe om jobs med maskiner. De kan gøre ting hurtige og billigere og de klager ikke over de lange arbejdstider.
Arbejdsløshed er en af de største sociale udfordringer i samfundet i dag. Arbejdsløshed er en stor udfordring også nå man tænker vores psykiske sundhed. Største del af menneskeligt liv i dag drejer sig om arbejdet. Der tales om at uddannelse burde formes ifølge aktuelle og forventede behov på arbejdsmarkedet. Vi identificerer os med vores arbejde og tilskriver os selv titler. Vi tjener penge, som giver adgang til varer og service. Penge er den største motivator for at arbejde. Eller er det?
Hvad vi kommer til at se mere af er et voksende behov for blandt yngre mennesker at finde mening i arbejdet, dvs. at leve og gøre i stedet for at arbejde. Penge vil være mindre og mindre vigtige og dermed også jagten efter de materielle goder. Samfundet er ved at nå det mætningspunkt hvor vi har overflod af varer og ingen penge til at købe dem med. Det ser vi faktisk lige nu. Forretningerne er overfyldte med varer, og vi køber dem ikke fordi vi mangler noget men fordi vi gerne vil have noget nyt og anderledes. Vi lever for at forbruge. Dette er fint, men som psykolog møder jeg en del mennesker som materielt set ikke mangler noget men er stadig ulykkelige og plages af forskellige symptomer så som angst, depression, afhængighed.
Jeg har selv for ca. to år siden måttet spørge mig selv hvad er meningen med det hele. Som skolepsykolog mødtes jeg med mange udfordringer. Dybest inde havde en fornemmelse at disse udfordringer skyldes den måde vi opbygger vores samfund på. Jeg havde ikke svaret men havde tid til at finde ud af hvordan det hele hænger sammen. Nu, efter to år ved jeg lidt mere og det som står tydeligst er det faktum at vi mennesker har utrolige potentialer som ikke kommer til udtryk fordi vi i kraft af den kulturelle og sociale status quo hele tiden formes til at opfylde samfundets behov, selv når disse skaber mere psykologisk lidelse. For at rette på dette opfinder vi måder hvorpå de lidende mennesker kan socialiseres tilbage og indordnes den eksisterende samfundstruktur. Du kan løbe hurtigere bare du lærer lidt mindfulness eller tager en superpille som vil løse alle problemer.
Hvad kan vi gøre?
Det bedste bud jeg kan komme med lige nu er ikke at stoppe med at spørge hvem vi er og hvor vi er på vej hen? Det næste vigtige ting er at konfrontere vores angst, dybt indgroede sociale angst, som gør at vi finder os i del liv vi dybest inde ikke ønsker.
Angst er din værste fjende. Gør den til din ven ved at lære hvorfor den kommer og hvad du kan gøre ved den. Du er et fantastisk væsen og du huser utrolige potentialer som venter på at komme til udtryk.
Skrevet af Natasa
15. august 2014
Har du undret dig over sommerens glæder?
Sommeren anno 2014 nærmer sig sin sidste fase. Mange er kommet tilbage fra ferie, som de længe har ventet på. Vi har rejst og set andre verdensdele, andre mennesker. Vi har fået nye oplevelser og nye indsigter. Verden virker anderledes efter enhver rejse. Det meste af vores liv lever vi en forholdsvis lukket tilværelse. Vi gør de samme ting, besøger de samme steder og ser de samme mennesker. Det kendte føles trygt. Konsekvensen er at når vi holder os til det kende bliver vi ikke udfordret og desto mere vi tier til det kendte desto sværere det bliver at acceptere og sætte pris på det, der er anderledes og stadig ukendt. Muligheden for at rejse har åbnet op for denne lukkede verden.
Vi mennesker er flokdyr og er dybt afhængige af sikkerheden af de rammer vi lever i. Det absurde er, at selv om vi lever så tæt på hinanden er vi alligevel plaget af ensomhed, angst og depression. Når sommeren kommer der røres noget i os. Vi bevæger os ud i verdenen, ud i naturen. Vi nyder solen, sommervinden, dufte, blomsterne, havet, de friske grøntsager og vi nyder også hinanden. Vi mødes ude i naturen, vi leger med børnene. Det er som om vi forvandles til et anderledes menneske om sommeren. Det har jeg tit undret mig over. Det med temperamentet og fortællingen om, at mentaliteten ændres desto længere sydpå man kommer. Når vi forlader vores vinterhule og bevæger os ud i naturen mærker vi verden på en anden måde. Vi kommer i kontakt med naturen, med jorden med vandet og det føles godt. Det føles befriende.
I disse øjeblikke føler man smukheden omkring sig. Har du nogensinde oplevet en følelse af dyb ydmyghed og glæde over naturens skønhed at det næsten gjorde ondt? Kan verden være smukkere end den allerede er?
Verden er perfekt som den er. Den er her for os at nyde den, at omfavne hvert eneste øjeblik i den. Det er vores indlærte angst, forventningerne og planer, som forstyrrer oplevelsen, som forstyrrer os i at nyde øjeblikket lige så længe den varer. Vi skal gøre og vi skal nå. Vi skal skabe og vi skal bevise.
I går hørte jeg en sang som var en ren nydelse for mine ører og jeg tænkte om livet som en symfoni. Et orkester består af mange instrumenter. Alle spillere spiller deres del og det man hører er ikke lyden af et enkelt instrument, men en symfoni af lyde, en perfekt lyd som kun kan eksistere som kombination af harmoni af forskellighed. Sådan er det med livet og os mennesker. Vi spiller vores individuelle melodier og med god koordination og lytten til det de andre spillere har vi evnen til at skabe de smukkeste symfonier. At komme i takt og i harmoni med verden omkring kræver at man ikke kun hører eget instrument men også det de andre spiller og tilpasse sin melodi helheden. En gang imellem gælder det om at turde spille en ny melodi og udbygge symfonien. Dette er kunsten i at være en unik del tilhørende helheden. Dette er glæden ved livet. Vi tilfører helheden vores egen individuelle melodi. Symfonien kan bære mange melodier og lyde så langt man også kan høre helheden. At høre helheden kræver at man giver sig tid til at lytte.
Sommeren er ved sin sidste fase og vi kan spørge os selv hvad har vi lært af denne sommer 2014 og af de oplevelser som sommeren har bragt i vores liv. Alt det nye som vi har set og oplevet. Vil disse oplevelser og indsigter forblive en samling af pixler på skærmen eller vil vi tillade at disse oplevelser bringer os videre som mennesker, så vi ikke bare flygter tilbage til sikkerheden af vores trygge vinterhule, men slipper angsten, skylden og forventningerne og tillader os selv at omfavne følelsen af glæde og frihed som vi har følt ved at rejse, ligge på stranden, møde nye mennesker, ved at gå ture op i bjergerne, lege med børn i skoven, glo på himlen og nyde lyden af vinden og havet, besøge familien og venner, spise nye retter, plukke friske frugter fra haven, se solnedgange, sove længe, glemme fjernsynet, pinkoder, emails og sms-erne, bare nyde dagen uden at planlægge et eneste øjeblik af den.
Sommeren modner frugterne som vi kan nyde resten af året.
De bedste hilsener
Natasa
8. August 2014
13. Marts 2014
Is there scientific proof we can heal ourselves? Lissa Rankin, MD
Lisa Rankin diskuterer mangfoldigheden af videnskabelige beviser, som påpeger at vi kan hele os selv. Hun taler om placebo, nocebo, helbredelse af uhelbredelige sygdomme og om hvordan læger, med deres indstilling til patienten og sygdommen kan skabe både placebo og nocebo effekten. Dette kan ændres. Undersøgelser viser, at en vigtig faktor i placeboeffekten er den pleje og den tro, som plejende person giver den syge. Fidusen er, at ekspertens tro kan styrke vores egen tro, som gør at afslapningeffekten går i gang og kroppen kan hele sig selv. Spørgsmålet er så, hvad læger kan gøre for at bevare optimismen hos patienten (og sig selv ), selv når statistiske prognoser ser sorte ud?
—————————————————————————————————————–
25. februar 2014
Psykologiske bivirkninger af medicin mod depression er være end tidligere antaget, viser studie fra Liverpool Universitet
Ny studie fra Liverpool Universitet viser at medicin mod depression kan være farligere end tidligere antaget. Det drejer sig om bivirkninger så som selvmordstanker, seksuelle gener og følelsesmæssig afstumpethed.
Undersøgelsens konklusioner baseres på spørgeskemabesvarelser af 1829 mennesker på New Zealand, som fik medicin mod depression i mindst 5 år.
Psykolog og ledende forsker, professor John Read fra the University’s Institute of Psychology, Health and Society, sagde: “The medicalisation of sadness and distress has reached bizarre levels. One in ten people in some countries are now prescribed antidepressants each year…While the biological side-effects of antidepressants, such as weight gain and nausea, are well documented, the psychological and interpersonal effects have been largely ignored or denied. They appear to be alarmingly common.”
Anden vigtig og alarmerende konklusion er, at information til patienter om følelsesmæssige og interpersonelle bivirkninger af medicinen, så som at være ligeglad overfor andre mennesker eller at det at blive følelsesmæssigt afstumpet, var hovedsageligt manglende når de fik medicinen ordineret.
Studiet blev udgivet i The Journal Psychiatry Research.
Nataša undrer sig:
Jeg imødekommer varmt denne form for information, da jeg i mit arbejde som psykolog har mødt mennesker, som ved siden af samtaleterapi bruger psykofarmaka. Nogle gange er det svært at skelne imellem medicinens bivirkning eller virkning og klientens virkelige følelser. De beskrivelser jeg oftest får er, at medicin mod depression hjælper, men en af følgerene kan være forskellige grader af emotionel afstumpethed.
Desuden bringer dette debatten om vores forbrug af medicin op på bordet igen. Når vi besøger lægen forventer vi at lægen vil fortælle os hvad vi fejler, og give os en eller anden form for terapi. Oftest forlader vi lægen med en recept i hånden. Trygt tager vi de små hvide eller farvede piller og går hjem. Det er blevet mere og mere normalt at tage medicin mod psykiske lidelser, så som depression og angst og udviklingsfortsyrrelser så som ADHD.
Vi kan ikke holde ud at være kede af det, angste eller ukoncentrerede. Disse tilstande begynder vi at forbinde med sygdom og følgen er, at disse gener også skal medicineres. Med andre ord skal individet tilpasses samfundet for enhver pris.
Den ubevidste automatiske tanke som dagens samfund fordrer er:
“Jeg kan løbe stærkere, koncentrere mig bedre, lytte bedre, høre bedre, arbejde bedre, jeg vil gøre alt for ikke at blive ekskluderet som værende svag, uduelig eller psykisk syg”
Ved at se på medicinforbrug kan vi også danne os overblik over, hvor mange mennesker i samfundet har visse problemer.
Mange artikler beskriver alarmerende medicinforbrug fx i USA. I Danmark har debatten også været tilstedeværende, især siden sidste år, da DR2 viste programmet ”Danmark på piller”.
Ifølge dansk Lægemiddelstyrelse har 735 100 danskere indløst mindst en recept på lægemiddel mod psykiske lidelser i 2012, og i 2012 har 458 300 danskere indløst mindst en recept på lægemiddel mod depression og 359 700 danskere har indløst mindst en recept på lægemiddel mod søvnbesvær/angst, som i alt er 818 000 personer og ca. 14% af den danske befolkning. Tallene kan være en smule misvissende da lægemidlerne i de forskellige grupper bruges til forskellige sygdomme. Antidepressive lægemidler bruges således både til behandling af depression og til behandling af angst, samt en række andre tilstande, som fx spise forstyrrelser og neuropatiske smerter.
Ifølge Psykiatrifonden lider mindst 200.000 danskere af depression, mindst 200.000 lider af angst, og tilsvarende er der mindst 200.000, der lider af en eller anden form for misbrug.
Er dette mange mennesker eller er disse tal forventelige og normale?
Siden barndommen opdrages vi til at tro på, at der er noget som hedder sundhedssystem og at dette system vil hjælpe os når vi rammes af sygdom. Vi har klare forventninger til dette system, som vi tror på består af eksperter, som ved hvad de taler om og som vi stoler på.
Blot vores medicinforbrug viser hvor meget befolkningen i virkeligheden lider.
Imens vi løber den travle moderne overlevelsesløb, mister vi faktisk føling med egen krop, egne emotioner, egen fysiologi og vi begynder faktisk at sammenblande og misfortolke signaler der kommer fra kroppen. Disse signaler gør os bange og vi dulmer demmed medicin. Vi søger hjælp udefra og har glemt at heling også kan komme indefra.
Ca. 14% af danskere har indløst en lægemiddel mod psykisk sygdom i 2012, som er mere end hver tiende dansker, for ikke at tale om alle dem som ikke indgår i statistikkerne fordi de bruger naturlægemidler, går til psykolog eller bruger andre alternative muligheder. Hvorfor er der så mange som har ondt i sjælen?
Der findes mange forklaringer på, hvorfor vi har så mange psykiske lidelser i dag. Den franske filosof Foucault har skrevet omfattende om udviklingen af begrebet psykisk sygdom fra galskab til lidelse og hvordan samfundet har forstået og behandlet disse lidende individer.
Jeg spekulerer over at der i dag er flere og flere mennesker, som reagerer på dehumanisering af samfundet. Vi mennesker er fantastiske væsener. Vi er tænkende, elskende, respekterende, kreative, glade og bevidste væsener. Når vi endelig forstår egen ansvar i livets ræs, at ingen ejer os og at vi ikke ejer noget, når vi forstår dette, ændres vores syn på livet radikalt. Når dette sker er der ingen vej tilbage til den trygge, uvidende og stakle mig. Udfordring der følger med er, at finde styrken og blive venner med angsten, med usikkerheden og med det faktum at det eneste virkelighed du kan være sikker ved er det, som er nu. Dette vil jeg skrive mere om en anden gang.
Der findes væld af viden om depression og hvordan man kan komme ud af det uden brug af medicin. Der er maget der tyder på, at depression er en reaktion på stressende livsomstændigheder. Problemet er, at det kræver tid, vedholdenhed og ressourcer at komme på benene igen og mange er bange for at give det den tid det tager, samt lever vi i en tempo og under økonomisk pres, som gør, at for mange bliver det nemmere at vælge en hurtig og billigere løsning så som medicin.
Alt det bedste
Natasa
————————————————————————————————————————
7. januar 2014
Mindfulness boom – At leve i nuet – hvad betyder det egentligt?
Her i den 21. århundrede kan vi mennesker prale med, at videnskaben har bragt os utænkelig teknologisk fremgang, sammenlignet med vores teknologiske kunnen for bare 100 år siden. Det er blevet nemmere at rejse, kommunikere, levestandarden er højere. Maskiner udfører meget af arbejdet og producerer mangfoldighed af produkter. Der tales om muligheden for vedvarende energikilder, så energi bliver tilgængelig og billig eller endda gratis for alle. Vi har viden til at helbrede og forebygge flere og flere sygdomme. Alt dette var og er muligt takket være menneskets kreativitet og opfindsomhed og viljen til at bevæge sig ud af det kendte og trygge, at se ud over normen og at turde sige nye og kontroversielle ting. Vi beundrer mennesker fra vores historie, som turde sige noget anderledes, så som Galileo, Niels Bohr, Einstein, Nikola Tesla og mange andre.
Tiden er måske måden til, at vi åbner op og anerkender konsekvenser af det vestlige menneskets fremgang. Ja, vi kan så meget og har opnået så meget, men kan det mærkes globalt? Det, som vi kan læse i medierne er en stigning i livsstilssygdomme, stress, depression, angsttilstande. Fattigdommen i verden er på stigende kurs. Den nyeste rapport fra organisationen OXFAM fortæller om, at 1% af de rigeste i verden ejer det samme som de 3,5 milliarder fattigste…hele artiklen
18. december 2013
ADHD diagnosen er stor business i USA, mon vi nærmer os de samme tilstande i Danmark?
New York Times har den 14. december udgivet tankevækkende artikel: “The Selling of Attention Deficit Disorder“, som er en kritisk overblik over, hvor meget ADHD medicin bruges i USA og hvordan det kommer til kunderne.
Medicin bliver nemlig marketingført ved at spille på forældrenes følelser og ønsker om, at deres barn får chance til at klare sig ligesom de andre børn i skolen, får gode karakter og hjælper derhjemme. Derudover er der reklamer med kendte amerikanere, som selv bruger ADHD medicin, som fx Adderall. I artiklen skrives, at statistikkerne viser, at 15% af skolebørn har diagnosen og at 3,5 millioner børn får ADHD medicin. Disse forholde kaldes for den nationalle katastrofe.
Artiklen gør klart, at der findes børn som har brug for og som vil profitere af medicin, og der er mange gode eksempler på effektiv behandling med medicin. Det, som kritiseres er de medicinske selskabers manglende oplysning om de negative virkninger af medicin, som også findes, samt overdiagnosticering, som skyldes reklamekampagner så både forældre og lærere presser på læger at udskrive medicin til børn, som i virkeligheden har almindelige børne problemer.
Flere internet aviser har nævnt artiklen og problematikken, men det som jeg finder mest interessant er forslaget, at ADHD medicin passer godt ind i vores teknologisk turbulente tid, hvor vi bliver dårligere og dårligere til at koncentrere os og finde fokus. Den populære magasin Forbes skriver fx den 17. december, at man ikke skal undres over, at medicinforbrug stiger i USA, taget i betragtning, at vi lever i en konkurrencepræget kultur, hvor det ikke er særligt populært at være bagud. I den store løb, som styres af mottoet “den stærkeste overlever”, er det ikke underligt at flere og flere vil have brug for centralnervesystem stimulerende stoffer.
Læs hele artiklen her.
Nedunder har jeg lagt link til ‘Minimum Max’, en kort film lavet af Josh Ovalle, hvor han presenterer os med den moderne dilemma, som mange børn konfronteres med i dag. I et uddannelsessystem, som kræver konformitet og ensartethed, barnet som klarer sig “under gennemsnittet”, udsættes konstant for kravet om at bruge ekstra tid med lektier, special undervisning, støttelærere og en mere stram daglig program end andre børn. Derudover konfronteres barnet med fordommen om, at det er mindre værd end andre børn i klassen. Mange børn, som ikke kan tilpasses i den eksisterende skolerutine, i hvert fald i USA, diagnosticeres med ADD og ADHD og får medicin, for at hjælpe dem med at få mere acceptabel adfærd. (Videoen er værd at se og er kun 3 min)
http://www.youtube.com/watch?v=Bq1iXU1WoTk
————————————————————————————————————————
21. november 2013
Hvorfor er kontakt med jorden vigtig?
For nogen tid siden så jeg en interessant dokumentar om vores behov for jordforbindelse. Tanken er, at når vi er forbundne med jorden, så opnår vi en elektrisk balance, som har vigtig indvirkning på vores generelle velvære. Forskning på området er minimal, men der findes allerede mange informationer på nettet og endda produkter, som man kan købe for at etablere jordforbindelsen. Da jeg første gang læste om grounding, som det også kaldes, det første jeg tænkte på, var mit forhold til sommer og sol. Lige som mange andre solglade mennesker tænkte jeg, at vi generelt har det bedre om sommeren på grund af D vitaminer, som vi får fra solen, og fordi vi om sommeren generelt er mere udenfor i den friske luft. Men måske er der mere til dette. Måske har vi det bedre også fordi vi om sommeren har mere fysisk kontakt med jorden, ved at gå med bare fødder eller sidde på jorden, stranden osv. Tager vi denne kontakt for givet?
Vi har, med vores måde at leve på, isoleret os selv fra jordforbindelsen ved at bo i højhuse, asfaltere vejene og gå i sko med gummisåler. Nogle mennesker kan, grundet disse forhold, næsten aldrig opnå kontakt med jorden og de muligvis nyttige effekter af denne.
Det man forstår sker ved grounding er, at jordforbindelsen tilfører kroppen strøm af frie elektroner (antioxidanter), som neutraliserer frie radikaler og dæmper inflamation i kroppen.
Om dette er rigtig eller ej er jeg ikke kompetent nok til at dømme. Der findes både tilhængere og skeptikere, ligesom der er to sider ved hver ny viden eller opdagelse. Det, som fascinerer mig er det faktum, at vi i virkeligheden er blevet så afskårede fra naturen, som vi selv er en del af. Vi er blevet så “civiliserede”, at dette kan måske koste os vores helbred på den lange bane. Desuden, afspejles vores forhold til naturen også i den måde vi forholder os til naturen i hverdagen. Mange af os lever som om jordens ressourcer vil vare for evigt, og vi lukker helst vores ører og øjne, når vi konfronteres med informationer, der fortæller om naturens tilstand i dag. Mange siger “hvad kan jeg gøre?”. Vi føler os magtesløse og små i forhold til de etablerede systemer og Korporationer, som vi har givet retten til at falde skove, forurene jord, vand og luften omkring os. Ifølge en kilde har forskellige nationer, med USA i toppen, lavet over 2000 atomprøve sprængninger forskellige steder på jordkloden i perioden fra 1945 til 1998.
Vi har, mere end nogensinde, brug for jordforbindelsen. Jorden er vores, alles, fælles. Jorden tjener ikke penge på de materialer vi tager fra hende, hun giver det gratis så langt lager haves. Næsten alt det, som vi mennesker gennem historien har skabt, er i virkeligheden kopier af naturens egen design. Derfor har vi brug for at komme ned på jorden og anerkende forbundetheden, det smukke ved det og det kan vi få ganske gratis.
Vi mennesker har udviklet os, og gjort livet nemmere, tænker vi. Hvorfor er der så meget sygdom i dag, så? Vi har hospitaler, som er store som byer, og vi er blevet rigtig gode til at pleje sygdom. Vi lever længere viser statistikker, men er kvaliteten af livet blevet bedre? Hvorfor lider vi af depressioner og angst og stress på sådan en stor skala, at disse ofte omtales, som de største epidemier i dette århundrede? Der findes mange gode diskussioner om disse emner, så som at depression er samfundsskabt fænomen, og at disse tre går hånd i hånd med den hurtige mode vi lever vores liv på i dag, med alle de forskelligartede forventninger til udseende, kompetencer, ekspertise, status, sundhed og meget mere.
Alle de byrder vi bærer på, fører til angste eller deprimerende tanker, som vi dulmer ved at distrahere os selv fra disse tanker med indkøb, spil, rejser og andet medieunderholdning. “What is the real way?” Dette spørgsmål kan vi kun besvare for os selv, for det stikker i det grundlag, som vi hver især har som mennesker. Ansvar for os selv som en uadskillelig del af helheden og tro på det gode i os selv er det, som giver mig energi og jordforbindelse. Så tro ikke at du IKKE kan gøre noget, for hver eneste øjeblik giver dig muligheden for at gøre en forskel.
“Be the change you want to se in the world” sagde Mahatma Ghandi for længe siden.
Med disse smukke ord takker jer for opmærksomheden.
6. oktober 2013
Samsara – at passere gennem eksistensens tilstande
I går har jeg set dokumentarfilmen Samsara produceret af Ron Fricke. Filmen var en ren visuel og auditiv oplevelse. Uden et eneste ord ytret i filmen (undtagen musikken), får seeren mulighed til at danne egne fortolkninger af de sete billeder. Filmen er både flot og provokerende. Gennem hele filmen bliver man opfordret til at tænke over det sete idet det flotte og harmoniske skiftes ud med kaos og det absurde. Utrolige landskaber skiftes ud med billeder fra store produktionsfabrikker, hvor mennesker arbejder på båndet til at producere alle de varer, som meget snart ender i skraldet. Jeg kommer til at tænke på Charlie Chaplins film ”Modern Times”, hvor han på komisk vis viser hvordan dette ensartede arbejde kan drive et menneske til vanvid. Det som er foruroligende er, at dette ”båndproduktion” har sneget sig ind over det hele menneskelige foretagende, så vi kun er optagede af vækst og antal og selve kvaliteten bliver ringere og ringere.
De billeder, som Ron vælger at vise er både flotte og chokerende. Når man lever i Danmark ser man ikke skraldebunker rundtomkring, som man gør når man eksempelvis rejser sydpå. I Danmark er skraldet effektivt gemt væk fra synet, ligeså er alle de tvivlsomme produktionsfarme, som også vises i fimen, hvor bl.a. intet anende kyllinger i en stor hal samles med en børstelignende maskine, for at blive suget ind i en rør, som transporterer dem videre i produktionen. Fricke viser os en anden verden, verden af utænkelige kontraster, som samtidig er verden vi selv har skabt. Man kommer til at spørge sig selv hvor er vi på vej henne, vi mennesker og hvad meningen med livet egentligt er? Filmen viser på den ene side mennesker der midt i mellemøstens hede kan stå på ski i et indendørs skicenter, og på den anden side af verden ser vi børn, som bogstaveligt bor på skraldebunker, som de muligvis også lever af.
Filmen er en rejse fra naturens majestætiske skønhed til de absurde realiteter af menneskets moderne liv, hvor mennesker ligner maskiner og hvor forskellen mellem rig og fattig er blevet så ufatteligt stor, til de religiøse ritualer som vi bruger til at opnå fred og tilgivelse med det hele.
Jeg vil varmt anbefale filmen, dog vil jeg ikke anbefale at filmes ses i Planetariet, som jeg selv gjorde. Den buede lærred ødelagde meget af filmes flotte billeder, desuden er det svært af se hele lærredet på en gang. Man får dog lidt øjne og nakke gymnastik, men i det hele taget ønsker jeg selv, at jeg havde set filmen på et almindeligt biograflærred.
Fred til alle
Natasa
————————————————————————————————————————
24. september 2013
Fra mig til jer
Jeg har i flere år arbejdet som psykolog på PPR i København og har viden om mange emner i forbindelse med skole og opdragelse. Derudover finder jeg interessant, at flere og flere forældre føler usikkerhed omkring opdragelse og de udfordringer både de og deres børn møder i uddannelsessystemet. Vi lever i en verden styret af forventninger om hvordan barndom, ungdom og opdragelse bør se ud. Som forælder til barn i børnehavealderen oplever jeg selv, at opdragelse er en læringsproces for både barnet og forældre.
Mit mål er at mindske usikkerheden og øge læringslysten hos alle parter.
Vi mennesker er fantastiske væsener. Vi fødes i en kultur, som former os som mennesker, og med tiden har vi glemt at vi i naturen er frie og uafhængige og at livet kan være en fantastisk opdagelsesrejse for os alle. Kulturen skaber normer og dermed også forventningen om, at vi skal tilpasses normen. I de fleste tilfælde følger vi den vej som samfundet har skabt til os. Det, der kan gå tabt i denne proces er det vi mennesker i naturen er udstyret med – kreativiteten. Vi er kreative i naturen og vi kan se beviser på dette overalt. Vi er de eneste væsener på denne fantastiske planet, som kan skabe de mest vidunderlige ting. Vi er også sociale væsener og er dybt afhængige af gruppen vi lever i. Det er simpelthen nemmere at overleve når man er en del af gruppen end når man er alene.
I psykologien har man længe kendt de psykologiske processer der påvirker gruppedynamik og individets plads i gruppen. Mest af alt ønsker vi at være accepterede af andre. Neurologisk forskning viser for eksampel at hjernekemi reagerer på ros, accept og anerkendelse, ved at danne stoffer der får os til føle os glade og tilfredse. På den anden side, når vi ikke føler os accepterede kommer hjernen i forsvarsmode og vi føler os angste og deprimerede. At være eller at føle sig marginaliseret af forskellige grunde kan dermed gå ud over ens fysiske helbrede.
Aktuelt ser vi en bølge af mindfulness tilbud. Hvorfor?
Hvis man observerer det, der sker i samfundet i disse tider, vil man hurtigt se at vi er ved at få et informationsoverload, som betyder at vi er konstant bombarderede af informationer om hvordan livet leves bedst. Hvad er sundt for både krop og sjæl, hvad vi skal spise, drikke, hvor meget vi skal træne, hvordan vi skal opdrage børn osv., osv. Det positive ved informationsalderen er, at informationer er nemt tilgængelige, som så bidrager til en generel bevidsthedsudvidelse. Mange flere er begyndt at stille spørgsmålstegn ved den måde vi lever på i dag. Der er mange spørgsmål, mange svar, men det der synes at mangle er fokus og mening. Fokus kræver koncentration, som kræver ro og tid, og mindfulness bølge viser, at dette mangler vi mest af alt.
Hvis vi tager Danmark som eksampel, så er der her i forhold til andre samfund overflod af materielle goder. Der er ikke nogen der sylter, der er kun få der ikke har tag over hovedet, sundhedssystemet fungerer udmærket. På trods af disse forhold viser statistikerne en stigning i angst og depression i befolkningen. Hvorfor?
Hvis jeg havde en ligeud svar ville det være fantastisk. Det, jeg kan sige er at vi skal huske på hvor fantastiske vi mennesker egentligt er. Vi skal også huske, at vi i naturen er kreative og at vi alle skal lære at give slip en gang imellem og lære at vores værste fjende er angsten for udstødelsen, som i grunden er en kulturskabt illusion.
Fred til alle,
Natasa
5. august 2013
Psykoterapi over internettet mere effektiv end konventionelt ansigt til ansigt behandling.
Forskere fra Universitet i Zürich har opdaget, at psykoterapi over internet er mere effektiv end konventionel ansigt til ansigt psykoterapi.
Seks terapeuter har behandlet 62 klienter, hvor hoveddelen havde lettere depression. Klienter var tilfældigt udvalgt og fordelt i to lige store grupper. Den ene gruppe fik internet terapi og den anden gruppe fik den konventionelle terapi. Teknikkerne, der blev brugt stammer fra Kognitiv adfærds terapi og terapi blev udført i mundtlig eller skriftlig form. Klienter fik til opgave at udføre en skriftlig opgave per samtale – som for eksampel at stille spørgsmål til eget negativt selvbillede.
Det viste sig at ”online” terapi var mere effektiv. Efter tre måneder havde den forbedrede tilstand af deltagere i internet terapi været stabil, hvorimod klienter behandlet med det konventionelle ansigt til ansigt terapi oplevede forværring af symptomer efter endt terapi. Det viser sig at klienter, som blev behandlet via internet, har arbejdet mere ihærdigt med hjemmeopgaverne og de har fortalt, at de har gennemlæst den skriftlige korrespondance med terapeuten flere gange.
Undersøgelsen konkluderer at ”online” terapi kan med nytte supplere det konventionelle ansigt til ansigt behandling.
Man kan undre sig, hvad har produceret denne effekt. Er vi generelt blevet mere fortrolige med at se på skærmen? Eller om muligheden for at gennemlæse korrespondancen øger egen motivation for at arbejde selv på problemet?
Kilde:
Kurzweil: Psychotherapy via Internet found as good as or better than face-to-face
http://dx.doi.org/10.1016/j.jad.2013.06.032
19. juli 2013
Ligger det vores natur at føre krig?
Den 18. juli 2013 skriver ”The independent” om et nyt antropologisk studie, som finder, at det måske alligevel ikke er vores natur at føre krig. Denne studie stiller spørgsmålstegn ved den etablerede holdning, at krig er noget, som går langt tilbage i menneskets historie. Den etablerede idé går ud på, at krig kan forstås som resultat af evolutionsbestemt tilbøjelighed, som ligger i vores gener og som er udviklet for 7 millioner år. Den aktuelle antropologiske studie har fundet, at begreber ”konflikt” eller ”krig” er ukendte i de ”primitive” stammesamfund.
Denne studie åbner på ny diskussionen om krig. Er krig et nyere fænomen i mennesket historie, opfundet af ”civiliserede” samfund, eller er krig en del af menneskets natur, som har formet mennesker og samfund gennem tusinder af år?
To antropologer, som udførte studiet, tror på at forståelsen af krig, som del af menneskelig natur er bare en myte. Douglas Fry og Patrik Söderberg fra Abo Akademi universitet i Vasa, Finland, har studeret 148 voldelige episoder, som er dokumenterede af antropologer, der arbejder blandt 21 mobile grupper af jager-samler samfund. Nogle forskere opfatter disse samfund, som skabeloner for hvordan menneskelige samfund kunne har set ud gennem mere end 99.9 % af vores historie, før opfindelsen af landbruget for ca. 10 000 år siden. De fandt, at kun et meget lille mindretal af voldelige dødsfald skyldtes krigshandlinger. Hovedparten af voldelige episoder udførtes af individer eller familier, og årsagerne var typisk personlige/familiere uenigheder, kvinder eller tyveri. Så, hvis man vil bruge disse samfund som skabeloner for de historisk mest simple samfundsformer, så er krig ikke en af handlinger, som disse samfund går op i. Kort sagt, fandt disse to forskere at disse ”primitive” samfund var ganske fredelige, sammenligne med de moderne, udviklede nationer.
Den originale artikel: