Hvordan lever man med kroniske smerter?

Smerte er noget af det mest ubehagelige vi mennesker kan opleve. Smerten påvirker kroppen, psyken og livet generelt. På den anden side er smerte et nyttigt signal fra kroppen, som kan rede vores liv. Det ved bedst mennesker, som ikke kan føle smerte. Smerten bliver til et problem når den bliver ved og ved, og især når den fysiologiske årsag er svær at finde. Psykologen Peter A. Levine skriver i bogen “Freedom From Pain”, at mange mennesker går fra læge til læge uden at finde lindring for sine smerter. Amerikansk Institut for Medicin har i 2011 udgivet rapport, hvor de betegner smerte som “public health crisis”, og hvor det fremhæves, at flere mennesker lider af kroniske smerter end fra diabetes, kræft og hjertesygdomme kombineret.

Når vi har smerter er det utroligt svært at have fokus på noget andet end ens smerteoplevelse, især fordi smerten aktiverer angsten og uroen for fremtiden, for vores eksistens.

Hvorfor føler vi smerte?

Tidligt i livet lærer vi at smerte er kroppens signal om, at der er sket en skade på kroppens celler. Dette stimulerer individet til at pleje såret, undgå yderligere skade og evt. hvile. Smerte er en sofistikeret overlevelses mekanisme.

Smerte kan beskrives som ”en ubehagelig sensorisk eller emotionel oplevelse, forbundet med aktuelle personlighedsmæssige faktorer” ( Klinisk Ordbog, Munksgaard 1999)

Smerte defineres af IASP (The International Association for the Study of Pain) som en ubehagelig  sanselig og emotionel oplevelse, som forbindes med aktuel eller en mulig skade på væv, eller som beskrives i vendinger svarende til en sådan oplevelse. Dette vil sige, at uanset om der foreligger legemlige årsager, er smerte et psykologisk fænomen.

“Pain is the feeling. Suffering is the effect the pain inflicts. If one can endure pain, one can live without suffering. If one can withstand pain, one can withstand anything. If one can learn to control pain, one can learn to control oneself. ” ― James Frey, My Friend Leonard

“Let me not pray to be sheltered from dangers, but to be fearless in facing them. Let me not beg for the stilling of my pain, but for the heart to conquer it.”
― Rabindranath Tagore, Collected Poems And Plays Of Rabindranath Tagore

Helt grundlæggende er smerte kroppens made at signalere at noget er galt, så vi kan handle ved at fjerne os fra faren og pleje vores sår. Dette er en nyttig overlevelsesmekanisme. Udfordringen er når smerten bliver ved, selv når sårene er helet og når man ikke kan finde den specifikke årsag til smerten. I medicin opdeles smerter i akutte og kroniske. Når man læser litteratur om smerte, vil man oftest møde holdningen at smerteoplevelsen er kompleks og afhængig af psykologiske, fysiologiske og kulturelle faktorer.  Smerte er det symptom, som hyppigst er årsagen til, at man søger læge. Statistiske undersøgelser viser, at næsten hver 5. voksne dansker lever med smerter, der har varet i mere end 6 måneder. Personer med smerter fra bevægeapparatet udgør den største del af den gruppe. (http://www.gigtforeningen.dk/smerter/kroniske+smerter)

Organiske smerter opdeler man i nociceptive og neurogene smerter. ( for uddybende forklaringer se fx http://medicin.dk/Sygdomme/Sygdom/318159). Kroniske smerter er af længere varighed, mindst 3 måneder. I nyere tid er man begyndt at anerkende at smerteoplevelsen afhænger af mange individuelle faktorer og behandlingen i dag baseres på en tværfaglig tilgang, som kombinerer farmakologisk, edukativ, social, psykologisk indsats. Behandlingen tilrettelægges personens individuelle behov. (læs fx http://medicin.dk/Sygdomme/Sygdom/318162#MASTER )

Smerte og trauma

Det interessante aspekt af smerte i psykologisk perspektiv er, hvem der bliver ramt af kroniske smerter og hvorfor? Forskning i trauma peger eksempelvis i retning af, at mennesker, som har været udsat for en traumatisk oplevelse er i større risiko for at komme til at lide af kroniske smerter. Derudover viser forskning, at kroniske smerter også kan skyldes stress og uforløste emotionelle problemer, som igen kan føres tilbage til en traumatisk oplevelse, en oplevelse som har rystet ens grundlæggende værdier som menneske. (P. A. Levine, ”Freedom From Pain”, intro. s. xiii)

Hvad er trauma?

Ligesom med smerte er der mange forklaringer på hvad trauma er. I klinisk jargon bruges ordet trauma til at beskrive læsion(skade) på kroppen. Man bruger også ordet når man taler om enhver form for voldelig påvirkning (Klinisk Odbog, 1999). Ifølge American Psychological Association (APA) er trauma en emotionel respons på en overvældende begivenhed så som ulykke, voldtægt, krig eller naturkatastrofe. Lige efter begivenheden er det karakteristisk at personen er i tilstand af shock og fornægtelse, som er alment forekommende. På længere sigt kan personen reagere med uforudsigelige emotionelle udbrud, relationelle vanskeligheder, flashbacks, og fysiske symptomer, så som hovedpine eller kvalme. Alt dette antages at være normale reaktioner på en belastende og livstruende begivenhed. Trauma behøver ikke være livstruende for at forårsage emotionel og kropslig stress. Det kan være nok at ens grundlæggende værdier som menneske er blevet udfordret eller at man ens naturlige kamp eller flugt responser er blevet nedtrykt.

Psykologen Peter A. Levine skriver for eksampel i sin bog ”Freedom From Pain”, at den traumatiserede person har været udsat for en eller flere livsbegivenheder, som var eller er opfattet som livstruende, og hvor den individuelle reaktion rummede negative følelser som angst, hjælpeløshed, tab af kontrol og terror. Man kan opleve en traumatisk begivenhed, eller i længere tid være udsat for mange traumatiske begivenheder, så som gentagne følelsesmæssige, fysiske og seksuelle krænkelser. Levin fascineres af studier, som undersøger hvordan dyr tackler traumatiske hændelser og han tror på, at denne viden kan hjælpe os bedre at forstå menneskets biologiske mekanismer til at cope med trauma og med smerte. Levine har i sit 40 år lange karriere arbejdet med mange traumatiserede mennesker, som lider af kroniske smerter. Lige som mange andre, som beskæftiger sig med kroniske smerter understreger Levine det individuelle i oplevelsen af smerte, og vigtigheden af at finde den behandling, der bedst passer til ens personlighed.

Traumatiske begivenheder udløser kroppens naturlige reaktion på stress.

Stress

Når vi er under stress, som kan være når vi skal gore noget hvor vi bevæger os udenfor vores sikkerhedszone, kommer kroppen i beredskabstilstand. Kroppen danner bl.a. hormonet kortisol. Lidt kortisol i kroppen er fint, da det hjælper med at regulere blodtryk og immunsystemet i krisetiden. Når tilstanden af stress varer ved, som for eksampel når vi bekymrer os over ting som job, penge, smerte, så sker det, at niveau af kortisol i kroppen bliver alt for høj og forårsager kronisk tilstand af stress. (s. 142, G. Little). Med andre ord bliver kroppens alarmberedskab konstant tændt og vi begynder at reagere og opføre os som om vi er under konstant trussel, selv om truslen ikke er der reelt. Farer opfattes alle steder og vi er begrænsede af to handlemuligheder: flugt eller kamp. Man må godt sige at disse to muligheder begrænser ens verdenssyn og selvbillede idet andre handlemuligheder bliver nedtonet. Med andre ord er man fanget i en ond cirkel af negative tanker og forventninger. Man kan også sige at ens kreative tankegang blokeres.

 

                             Trauma og kroniske smerter

I mit arbejde som psykolog har jeg tit mødt mennesker som lider af kroniske smerter ved siden af den problematik, som i første omgang bragte dem til en psykolog. Smerte er en stærk oplevelse, som gør det svært at fokusere sin opmærksomhed på andet end smerteoplevelsen. Smerten gør personen ked af det, vred og ikke tilstedeværende. Man glemmer hvad man var i gang med eller ikke kan huske ting, som man tror man burde huske. Kronisk smerte påvirker forhold til familien, venner og omverdenen generelt.

Jeg ser smerteoplevelsen som en grundlæggende signal, som kroppens akutberedskab sender til bevidstheden når faren er ude. Dette lærer vi fra vi er helt små. Vi lærer at undgå det, som giver os smerte og vi lærer at søge hjælp når det gør ondt. Når vi kan finde den konkrete årsag til smerten, beskæftiger vi os med årsagen (vi plejer vores sår, hviler, søger trøst hos andre). Når årsagen ikke er at finde beskæftiger de fleste sig med selve smerteoplevelsen, med symptomet. Ikke at kende årsagen gør de fleste mennesker bekymrede, angste og kede af det. Heri ligger trauma ved kronisk smerte. Det er traumatisk ikke at vide hvor ens fjende er, dvs. hvad forårsager smerten. Det andet er, at mange med kroniske smerter føler sig stigmatiserede. Dette skyldes at sundhedsvidenskaben beskæftiger sig hovedsageligt med fysiske årsager til smerten. Når disse ikke kan findes ved forskellige kendte undersøgelsesmetoder, tilskrives smerten en psykologisk årsag. Smerten kan ikke ses på et røntgen billede eller en skanning. Dette kan for mange mennesker, lyde som ”du skal bare tage dig sammen da du (din psyke), producerer din smerte”. Det er ikke nemt at påtage sig ansvaret for egen smerte, når man lever i en kultur som har opdraget en at søge læge når kroppen gør ondt. Der er to aspekter i smerteoplevelsen: det fysiske og det emotionelle. Vi sanser smerten i kroppen og denne sansning aktiverer mange følelser, afhængig af personen, som føler.

Meget interessant synspunkt om årsagen til smerte kommer fra Gary Little, forfatteren til ”Shattering the Pain Myth”, som siger:

“The body does not differentiate between physical and emotional stress, it is all stress.” (S. 104) Ligesom for kroppen er trauma et trauma, uanset hvor alvorligt det opfattes udefra. En persons trauma kan være en almindelig begivenhed for en anden person. Kroppen reagerer ud fra erindringer og indlærte forsvarsmekanismer, og nuværende oplevelse af verden bliver farvet af disse. Derfor kan støtte fra andre være vigtig del af helingsprocessen, idet de kan vise en andre måder at forstå og leve med den traumatiske oplevelse.

Garry L skriver et andet sted: ”Your physical pain is your stress thermometer” (s. 83).. my ame is to expose the individual to the cause of their pain, and to show them how they are the only ones, who can switch their pain of”.

Han skriver også: “Majority of our pain occurs when we are between 30 and 60, when we carry the most responsibilities in our life. (S. 95) Arbejde, børn, ansvar, penge, sygdom, mening med livet og meget andet er faktorer, der med tiden håber sig op I vores erfaringslager. Oplevelse af modgang på forskellige områder skaber en usikkerhed og tvivl på effektiviteten af egne handlemåder eller handlemuligheder. Kroppen og sindet udtrættes, og vi er både fysisk og emotionelt stressede. Kroppen giver op og smerten er en effektiv måde at sige STOP, gør noget ved situationen. Hvad gør vi i de fleste tilfælde? Det ser ud til at vi helst behandler smerte i stedet for årsagen for smerte. Smerte gør os bevidst over kroppen, over følelserne og dette er ikke en behagelig oplevelse.

Det som er det mest spændende nu er hvordan vores bevidsthed kan spille ind i forståelsen af smerteårsagen og helingsprocessen?

Dette fører os til næste spørgsmål. Hvordan kan vi bevidst påvirke smerteoplevelsen og blive fri for smerte?

                             Bevidsthed og smerter

Hvilken rolle spiller bevidsthed (psyken) i smerteoplevelsen? Findes der en naturlig vej til lindring af smerte?

Krop og psyke og deres indbyrdes forhold har mange mennesker beskæftiget sig med langt tilbage i vores historie. Dette er en længere og meget interessant diskussion, som vi kan tage et andet sted. Her vil vi have fokus på den bevidste smerteoplevelse, som både et psykisk og et fysisk fænomen. Det er interessant at statistikkerne viser, at mennesker i dag er meget sygere end nogensinde før, selv om at vi har et velfungerende sundhedssystem, mange forskellige medicinpræparater, kendskab til sygdomme, avanceret kirurgi og meget andet. Kroppen er et kompleks biologisk mekanisme, som består af millioner af enkelte celler, som konstant samarbejder om forskellige funktioner i kroppen. Vores krop kan ses som et samfund af celler, der sammen arbejder på at føre kroppen gennem livet. Til forskel fra andre dyr har menneskelig organisme udviklet bevidstheden om sig selv. Bevidstheden er kroppens måde at udvide sin kontakt til omverdenen. Historisk set opfattedes bevidsthed som på en måde adskilt fra kroppen. Meget af det nyere litteratur om biologi, psykologi og fysik påpeger at selve bevidstheden er ved at begynde at vågne op til sin egen rolle i kroppens processer.

Hvad er bevidsthed? Når jeg taler om bevidsthed tænker jeg på observatørens vågne tilstand, tilstand af tilstedeværelse i nuet. Det meste af tiden er vi oppe i vores tanker. Vi vurderer, dømmer, overvejer vores muligheder, vi planlægger. Mens vi gør alt dette går vi faktisk glip af øjeblikket, af det der sker lige her og nu. Jeg kan lide et eksampel jeg hørte fra Jon Kabat-Zinn: når vi står i brusebadet, hvad tænker vi på? Mange vil svare, at de tænkte på alt fra kommende møde, indkøb, forskellige problemer og de færreste vil være opmærksomme på selve brusebadet, på hvordan vandet rører vores krop, og hvordan dette føles. I stedet for inviterer vi alt andet ind i dette yderst private og potentielt afslappende oplevelse.

”We see habitually, which means we see in very limited ways, or we don’t see at all, even sometimes what is right under our noses and in front of our very eyes. We see on automatic pilot, taking the miracle of seeing for granted, until it is merely part of the unacknowledged background within which we go about our business. We can have children and go for years without really seeing them because we are only seeing our thoughts about them, colored by our expectations or our fears. The same can be true for any or all of our relationships”. (Zin, s. 43)

Tit gør vi ting uden at være helt bevidste over konsekvensen af handlingen. Kroppen har en lager af minder, som det trækker på i visse situationer, som gør at vi ikke skal overveje hver eneste handling. Dette ville gøre os meget langsomme og mindske chancen for overlevelse. Bilogen Bruce Lipton skriver inspirerende om en ny tilgang til forbindelsen mellem biologi og psyke og troens magt. Han skriver for eksampel at vores sind består af 90% ubevidste og 10% bevidste processer. Med andre ord er vi 90 % af tiden styret af det ubevidste, af vores minder og indlærte reaktionsmønstre. Resterende 10% er den bevidste og kreative sind, hvorfra nye ideer kommer. Det ubevidste sind sammenligner Lipton med en afspiller, der gentager kun det som er optaget, selv når det ikke virker i nuværende situation. Det ubevidste sind er meget kraftigere end det bevidste og derfor styrer den også når det er dårligt for os. Når organismen er i beredskabstilstand skabt af stress bruger vi alle de oplagrede taktikker, dvs. handler vi for det meste ubevidst. Dette er nyttigt i akut farlige situationer, men det, der er udfordring er kulturelt skabt stress, stress skabt når vores grundlæggende menneskelige værdier ikke er i balance med de ydre krav, eller den måde vi lever vores liv på. Senere vil jeg skrive om hvad vores værdier betyder for vores helbrede og kroniske smerter.

Meget af det nyere videnskab beskæftiger sig med disse forhold, af det som ikke kan måles og undersøges med de eksisterende videnskabelige metoder. Vi er meget mere end vores krop, men det kræver at vi aktivt bruger de 10% for at indse at vores tanker kan påvirke hvordan vi har det. Det hjælper ikke kun at tænke positivt, men at handle og at leve positivt, som betyder at være bevidst og tilstedeværende. En svær øvelse, men som med bevidst praksis kan blive til en måde at leve på en glædeligere og mere tilfredsstillende liv.

Andet interessant aspekt af de nyere diskussioner er begrebet energi, som vi også kan kalde livskraft. Vi taler tit om at vi har eller ikke har energi. Men hvad er energi og hvad har det at gøre med bevidsthed, stress og kroniske smerter?

”Energi kommer fra græsk εν = “i” og εργον = “arbejde”. I hverdagssproget betegner energi legemlig og åndelig kraft. I fysikken betegner energi evnen til at udføre arbejde eller opvarme noget. Energi kan omdannes fra en form til en anden, men hverken opstå ud af ingenting eller tilintetgøres. Den samlede energi i universet er således konstant. Energi er et abstrakt begreb som vanskeligt lader sig definere præcist”. (Wikipedia) Selv om det er vanskeligt at definere ordet, bruger vi det flittigt i hverdagen og vi har alle vores individuelle forståelser af hvad energi er for os. Hvad er det så der gør, at vi føler at vi har mindre eller mere energi? Vi kan tænke at vi er trætte, ikke har sovet nok, har arbejdet for meget, er syge eller at vi er påvirket af vejret. Vi har en antagelse at ydre og indre forhold påvirker vores energi. Hvornår føler du at du har mere energi og hvordan har du det så generelt når du føler dig mere energisk?

Når man i fysikken taler om energi, taler man om noget der ikke kan tilintetgøres eller forsvinde. Energi kan kun skifte form.

Hvor går din energi i dagligdagen? Giver du næring til ting og oplevelser der forårsager stress eller vælger du bevidst at gøre ting som giver dig følelse af balance, ro og tilstedeværelse? Kender du nogen som har et stressfrit og smertefrit liv?

A stress free body can do whatever it likes without any consequences.

When you understand this point, the focus should not be on a new

exercise program or a new technique on how to move your body. The

focus should be to regularly move your body with anything that gives

you pleasure. (Gary Little, s. 104)

 

Vores værdier og kronisk smerte

(På vej…)

                    At leve i nuet

Gør dine øvelser som en nydelse og ikke som et must, det vil have større effekt.

Noget af det vigtigste i arbejdet med at overkomme kronisk smerte er at arbejde med de følelser som er forbundne med smerten. Det kan være og oftest er angst, vrede og tristhed. Mange aktuelle behandlingsmetoder går ud på at lære at give slip på følelser, tanker og minder. Predrag Petrovic fra Karolinska Instituttet, som forsker i placebo og smerte, har i en undersøgelse tilbage i 2002 påvist hvor subjektiv smerteoplevelse egentligt er. Undersøgelen viser at den del af hjernen, som aktiveres i placebo reaktion og smerte er den del af hjernen, som er væsentlig for vores følelsesliv generelt ( læs fx. http://www.information.dk/66783)

 

 

Litteratur:

Gary Little, ”Shattering The Pain Myth”

Jon Kabat_Zinn, “Coming To Our Senses”

X Pert , C. Molecules of Emotion: The Science Between Mind-Body Medicine 1999

Peter A. Levine, ”Freedom From Pain” og “In An Unspoken Voice”

Peter Elsass, ”Sundhedspsykologi”

Bruce Lipton, ”Psychology of Belief”

Ann Cvetkovic, “Depression”

Michael Brown, “The Presence Process”